Skrevet af: Leif G., 29. juli 2015 kl. 9.55
Efter at have aflivet måske over 1000 dræbersnegle den seneste måned flyder der med ulækre, overklippede snegle i haven. Samt slimede rester af alle de mange, der er blevet aflivet med kogende vand.
Disse rester er, udover at være klamme, også guf for nye horder af snegle.
Men hvad med at man simpelthen trak dem ud i toilettet når de er døde?
Er det lovligt?
Kan det stoppe kloakerne?
Vil det trække rotter til dernede?
Skrevet af: Anja Egeriis, 29. juli 2015 kl. 9.58
Jeg ville da nok bare smide dem i en pose og lægge den i skraldespanden...
Skrevet af: Leif G., 29. juli 2015 kl. 10.00
Ja, men det er ikke så let, når de ligger i en spand vand, hvor de er aflivet i kogende vand.
Ligefrem stå med håndkraft og hente dem op af spanden og ned i en pose er en ulækker tanke
Skrevet af: Anja Egeriis, 29. juli 2015 kl. 10.18
Aaargghh - ja, de er godt nok klamme...
Måske skulle du bare grave et hul et fjernt sted i haven og fylde op der? Hvis du lægger lidt jord ovenpå hver gang, tiltrækker de jo ikke nye.
Skrevet af: Willy N, 29. juli 2015 kl. 10.32
@Leif.
Der er næppe tvivl om, at rotterne vil sætte pris på det nye kosttilskud. De er i kloakkerne og snegle kan være et kærkomment bidrag til et varieret menukort.
Men som Anja skriver, kan du bruge en plastpose og smide dem i skraldespanden.
Ikke fordi det er særlig lækket. Men hvis du inden du hælder sneglene i, klipper nogle små huller i posen og holder den langt fra kroppen og hen over en tørstig plante, vil det sikkert være til at holde ud, at levere sneglene til forbrændingen.
Skrevet af: Anja Egeriis, 29. juli 2015 kl. 10.38
Hvad med at fore spanden med plastposen med lidt huller i bunden, så den kan dryppe af, inden den smides væk?
Så skal du ikke rode så meget med dem :)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. juli 2015 kl. 17.26
Det nemmeste vil da være at grave et hul og hælde spandens indhold i hullet og dække til. Næste gang finder du et andet sted. Alternativt kan du fore spanden med en plastikpose. Den kan du hive op og klippe et hul i forneden, så vandet drypper af - så over i en anden plastikpose, knude på og ud i skraldespanden.
Jeg har heldigvis ikke så mange dræbersnegle mere. Men jeg har til gengæld fundet en del døde spidsmus, så spidsmus har vi. De døde spidsmus skyldes omstreifende katte.
En sød historie: Jeg kom gående på græsplænen og så en kat more sig med en spidsmus. Katten skyndte sig at forsvinde. Musen blev liggende på græsset - på ryggen og legede død. At det var en hanmus i stærk ophidselse, var ikke til at overse. Jeg tog den i hånden, havde heldigvis gummihandsker på. Kunne mærke dens lille hjerte slå, men den rørte sig ikke. Den fik lov til at overleve. Spidsmus spiser dræbersnegle.
Ingeborg
Skrevet af: Karen Andersen, 29. juli 2015 kl. 17.58
at komme af med dræbersnegle-
se Jyllandsposten fra idag
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Dræbersnegle i toilet?