Iberisk skovsnegl igen. Igen…

Sten Porse har et lille skriv i www.havenyt.dk/tips/skadedyr_og_nyttedyr/72.html.
Interessant er bemærkningen om, at sneglene kan følge hinandens spor.

Vi har højbede.
Nogen af dem er monteret med en ramme med insekt/el. fuglenet.
Sneglene kan umuligt komme gennem insektnettet og heller ikke mellem rammen og selve højbedet.
Kan de grave gange og komme op nedefra??
(bedene er 50 cm. høje!).

Det forekommer mig, at der er særlige planter og afgrøder de foretrækker.
F.eks. tagetes, artiskok, rosenkål, spidskål mens de ikke f.eks. har kastet sig over (7-9-13) vores dild.
Det er blot 3. år vi har disse bæster og 1. år jeg har kunne iagttage, at der forekommer planter de foretrækker.

Er der planter sneglen foretrækker er der utvivlsomt også planter. som de "går uden om".
Endnu er jeg ikke sikker på at de går udenom dild (trods alt jagter jeg sneglene).

Men er der nogen, som med sikkerhed ved, at der er planter som sneglen ikke "går på"?

Slettet af administrator 14. juli 2015 kl. 23.53.

Slettet af administrator 14. juli 2015 kl. 23.53.

Dild i kimplantestadiet er, i lighed med stort set alle andre kimplanter, i høj kurs hos dræbersneglen.

Det er mit indtryk, at lægesalvie ikke interesserer sneglen - måske skyldes det indholdet af tujon, i hvert tilfælde rører sneglen ikke Thuja.

Flere andre lægeplanter og krydderurter, som f.eks. mynter, esdragon, fennikel, timian, lægealant og -stokrose lades stort set urørt hos os. Det samme gælder pur- og hvidløg.

Jordbærplante blade røres heller ikke.

Ovenstående bygger på ca. 10 års iagttagelser.

Slettet af administrator 14. juli 2015 kl. 23.53.

Der er klart forskel på, hvad sneglene kaster sig over hos os. Vores kartofler ligger gennemgnaskede og hullede tilbage, og de bønner som jeg har sået som efterafgrøde i kartoffelbedet må jeg se langt efter. Det bliver formentlig til en enkelt bønnestage i år...

Vores ærter har de også kastet sig over, men i mindre grad. Det tror jeg skyldes, at de simpelthen ikke er nået hen til de andre bede endnu, for de skulle være vilde med ærter.

Jeg har observeret det samme som Tom: Vores jordbær og krydderurter er helt urørte, mens en Lupin som står lige ved siden af er ramt af dræbersneglene.
Sidste år var vores tomater hårdt ramt, og vi mistede omkring 20% af vores tomater til sneglene.

Mht. hvordan sneglene kommer ind højbedene. Kan der evt være æg i den jord du bruger?

Det er mit indtryk at de ikke har samme favoritter landet over, eller også har de en prioriteringsliste hvilket gør det så meget sværere at lure.

Der har været vildt mange diskussioner i facebook havegrupperne - også på hvad de spiser, en af trådene efterlyste det samme som dig. Gennemgående resultat var, at hvad de ikke rørte ved den ene, åd de lystigt af hos den anden...

Vi nåede vist kun frem til at ingen havde fået ædt deres digitalis...

Men det gik mest på blomster - hos mig rører de ikke mynte, citronmelisse ( selv om de, bvadr, lagde æg i den sidste år ) og purløg, mine Nepeta (katteurt) rører de heller ikke ( og det passer med kraftig lugt/smag ).
Persillen er de dog ude efter

Endvidere fra disse diskussioner: hos nogle valfarter de til øl-fælderne - mine kan åbenbart ikke lide øl.

Endelig:
Hos mig er det åbenbart heller helt ikke det samme år efter år - i år æder de også kartoffeltoppene - som var det GUF - men de har ikke rørt dem de andre år...

Konklusion ?
Jeg tænker på om så ikke denne nye lille oplysning om at følge spor kunne gå hen og give mening...

- de har vist deres favoritter ( at være så 'dum' at købe en flot lille 'staudevalmue' i et supermarked - få den ædt rub og stub, blomster,blade, stængler, i løbet af 2 dage, Google skidtet og finde ud af at det korrekte navn er Ibirisk valmue det gør jeg kun én gang - indtil næste gang hvor det er noget andet jeg køber)

Prøv at smide agurkeskiver dækket over af lidt plast eller andet - og se om det ikke er en klar favorit.

Nå men tilbage til Porse - hvis de går efter spor, ville man kunne flytte visse ting og kultivere andre steder ved angreb...jeg ved det ikke, men det vil forklare hvorfor det ikke altid virker logisk det de gør.
- jeg vil i hvert fald have det for øje

PS: Har du plast eller noget på indersiden af højbedene - noget der i bunden går lidt ind ?

Det forekommer mig at de kan kravle/grave sig op langs inderkanten hvis jorden er løs nok, de er nogle gange på indersiden af mine krukker - og mange her siger at man skal lægge ukrudtsdug for hullerne i krukker af samme årsag
- ellers er jeg med på teorien om at at du kan have fået æg derop via jorden

Kan sneglenes "livretter" foruden formodentlig "smag" -fravær eller tilstedværelse af olier, som sneglene tåler eller ikke tåler, hænge sammen med vandindholdet og dermed også koncentration af ovenstående i de planter de hjemsøger?

Det kunne måske være en forklaring på variationer af spisekortet, både fra år til år og fra sted til sted?

Jeg har flere gange oplevet at de er dukket op i et bed - med sneglehegn omkring - fra mosegrisehuller. Om de bare søger i skjul dernede eller om de kravler via gangene kan jeg ikke rigtig sige noget om , med teoretisk set kunne det vel godt lade sig gøre.

@Claus
En go' pointe.
Der kan godt være æg i komposten. Men på den anden side er det hovedsagelig store snegle der er i bedene.
Bambus er som en motorvej for dem.
Jeg har bundet rosenkål på bambus pinde og de fare op af bambussen til toppen i løbet af en times tid.
Det fortæller sådan set noget nyt.
Hvor stopper de ikke ved første knopper eller blade. Men kravler forbi for nå de øverste.
(Kun et par dages observation).
Men er sneglende selektive (som jeg med lys og lygte leder efter tegn på) er der måske en anden metode end sneglegift/anden aflivnings form.

m.h.t. til at dræbersneglen "går i spor", så er det min iagttagelse, at det ofte sker forud for parring.

De foretrækker ofte planternes topskud - tror det skyldes et mere attraktivt næringsindhold.

Kan bekræfte at Citronmelisse heller ikke røres her.

I fangenskab spises mange af de planter, som ikke røres, når udbuddet er større.

At nå toppen af en grønkålsplante på en time er "slowmotion" for en dræbersnegl på vandring.

De er skam selektive, man skal bare regne den ud - og det er jo så svært nok - jeg tror Vibekes bud også kan være en del af forklaringen....

Min mors veninder lægger agurkeskiver under en plade eller under plastic - og de samler sig om disse, og er derved nemmere at indsamle - jeg har testet agurkeskiver hos mig og den er god nok - agurk ligger højt på deres liste, måske fordi agurk er lidt sødlig...hvis man ikke lige får nakket dem alle - så har de forhåbentlig spist agurk fremfor blomster , køkkenhave ect.

Så hos mig har jeg brugt det i et bed lige udenfor havedøren hvor der gemte sig forbasket mange - lagde det ud to let tilgængelige steder ved 8-9 tiden om aftenen - dækkede bare over med en af de brede lidt flade plasticpotter man har købt en eller anden plante i.
Så tog jeg en tur med skuffejernet ( lettere end en spade ) lige inden det blev mørkt - og en tur igen om morgenen inden jeg gik på arbejde ( ved 6-tiden ).
Gentog dette nogle dage i træk - det nedbragte efter hvad jeg kan se, antallet dér - har planer om at udvide denne procedure til hele haven i min ferie.

Andre har succes med hønse/kaninfoder blandet med salt/vand i en bøtte kun med dræbersnegleåbning - den har jeg ikke testet, da jeg hader tanken om tømning af sådanne indretninger, men jeg har set dem gå efter kattemad ( piller )

Andre igen har succes med øl - men ikke mig

- der var dog en der åd mit cigaretskod på terrassen sidste år ( vildt nok, den åd filteret ved højlys dag - jeg er stadig træt af at jeg ikke filmede det )

Hej igen.
Det, du skriver om sødme, Christina, minder mig om at "Pindsvinevennerne" lige nu skriver om tiltagende antal af dehydrerede og syge pindsvin. Man har mistanke til et nyligt øget sukkerindhold i myre og sneglegift, som så også skulle tiltrække pindsvinene, som angiveligt skulle have en sød tand. Desværre skiver de ikke noget om, hvilke gifte det er.

Sukkerindholdet i planter varierer vel også i forhold til lys og nedbørsmængder?

JA - det passer forresten da meget godt Vibeke - sneglegift og myregift er sødet for at tiltrække dem.

Efter hvad jeg kan se har Pindsvinevennerne fået tilbagemeldinger ( og jeg har selv set opslagene ) om flere hunde - senest i går en hvalp - som er døde med præcis samme symptomer som beskrives på pindsvinene.

Dyrlægerne peger efter obduktion af hunde på sneglegift - den ulovlige fra Tyskland der indeholder Metaldehyd, og de har åbenbart ingen modgift :-(

- åbenbart valfarter folk derned da det er snegleår, køber det og fiser hjem og smider det i haven som var det gødning - jeg er ret indestængt over det i de her dage hvordan fanden kan folk udvise SÅ lav IQ ( eller stor ligegyldighed ) forstår jeg simpelthen ikke, de dækker jo åbenbart ikke engang skidtet til siden pindsvin og hunde får fat i det ( hunde æder ikke snegle ) og hvornår er der et lille barn der stopper det i kæften ( og så en portion til da det smager sødt )

Pindsvinevennernes seneste 'officielle' udmelding:

Det er ikke med et stort smil jeg skriver dette, snarere tværtimod frown-humørikon men HJÆLP!!
Igennem et stykke tid, har plejere over hele landet, modtaget udmargede og dehydrerede pindsvin, vi dårligt kan nå at gøre noget for, før de dør for os cry-humørikon
Det undrer os meget, da vi står fuldstændigt magtesløse overfor dette, og ikke helt forstår hvad det er der sker.
Men nu har vi efterhånden læst flere steder på Facebook, hvor hundeejere skriver om, hvordan de enten har været tæt på, eller har mistet deres hund, med symptomer ligesom de pindsvin vi får ind.
En hundeejer fik sin hund obduceret og dyrlægen fortalte hende, at alt pegede på, at det var sneglegift der var årsagen, ulovligt importeret sneglegift, der indeholder metaldehyd.
Så kære Allesammen, har I købt eller påtænker at købe sneglegift i udlandet, så være rare at se efter at det har miljøstyrelsens godkendelse, for som tingene er nu, er det her meget sørgeligt og næsten ikke til at bære

Folk køber vel sneglekorn i grænsebutikkerne fordi pesticidafgiften gør det ganske dyrt herhjemme. Det noget rigtig skidt for som Christina er inde på, så må de tyske midler indeholde metaldehyd (også kaldet formaldehyd). Det er ulovligt og et rigtig uheldigt stof at bruge på alle mulige måder.

Det er nu 3. dag jeg har lagt sneglekorn ud.
For en uge siden kunne vi klippe 30- 50 snegle om dagen. Vores nabo har været oppe på omkring 100 på en enkelt dag.
Jeg ligger ca. 100 sneglekorn ud pr. dag på steder hvor jeg har set sneglene kravler.
Idag, 3 dage efter, har jeg set 2 Iberiske snegle! Og kun ca. halvdelen af kornene er spist.

At målrette indsatsen giver ganske imponerende resultater. Vi forsøger at følge sneglenes spor mens Christina Bjørk skriver (kl. 11.26) om erfaringer med at lokke sneglene, som også giver gode resultater.

Claus K Madsen kommer med forslaget om, at der evt. er snegle i højbedenes kompost (kl. 12.52). Det har der sandsynligvis også været, fordi der i persille bedet har vist sig et meget stort antal ganske små snegle (5- 10mm).

Seneste "Naturlige" middel mod sneglene skulle være "død" mos!
Jeg hørte i radioen den anden dag, at en haveejer ved et tilfælde havde opdaget at sneglene gled udenom bunker af død mos, så han prøvede at ligge en "bræmme" udenom hans bed og det virker!
Naturforskere er forundrede, men vil afprøve metoden og da jeg selv har en del mos i min plæne, så vil jeg da også prøve denne giftfri metode.

Det er en skrøne. Det virker kun lidt når det ikke regner og da gemmer sneglene sig under mosset. Om det har nogen indflydelse på sneglene, at ham, der først kom med ideen, havde dræbt mosset med jernvitriol, vides ikke.

Taler af erfaring. Lagde mos i bræmmer om nyplantede planter og i mellem bærbuske. Så snart mosset blev fugtigt, sås sneglene der, med det samme. Til gengæld lærte jeg, at mos er fantastisk som fugtighedsbevarende jorddække.

Har ikke selv afprøvet det, men det skulle virke at lægge ca. 3 cm kakaoskaller i bedene som man vil have sneglefri. Det vil jeg prøve i mit nye staudebed. Og så koster en sæk med skaller mindre end sneglegift!
Sneglene kan ikke lide at leve i og "gå" på skallerne.
Hvad snegle-upopulære planter angår, har jeg læst om en liste over planter de undgår. Kan ikke lige huske hvor jeg har læst det. Hvis jeg finder den, sætter jeg et link.

Der er en liste på nogle stauder, som de ikke kan lide på denne side:

iberisk-skovsnegl.blogspot.dk/

Kakaoskaller, jeg har lagt ud et stykke langs min hæk, valgte dem fremfor flis pga snegle. Jeg har spottet en enkelt der, men det er i hvert fald ikke noget de kan bo i tror jeg.
jeg har mynte lige op af det stykke, var ude næste morgen og rode lidt, der duftede kraftigt af after eight, det var godt nok spøjst :-)

Husk dog lige at de vistnok er meget giftige for hunde præcis som chokolade !!!

@vibeke:
Som du kan se skriver jeg "død" mos, så mon ikke det er der det gik galt for dig? 😊

Kakaoskaller? Hvor får man mon den?

Nej, det er det ikke. Den mos jeg lagde ud sidste sommer er stadig død.

Der r været skrevet en del om mos og snegle flere sder, henover de seneaste år. Jeg er ikke den eneste det ikke er lykkedes for.
Får du det til at virke, Mogens vil jeg gerne høre hvordan du har gjort :-)

Det skal så bemærkes at de snegle vi har her i store mængder er almindelig danske skovsnegle, den røde og den sorte. Jeg kan ikke se hvorfor, men måske reagerer de anderledes på mos end den iberiske?

Jeg har ingen snegle der, hvor jeg lægger græsafklip, langs og under hække og på min skovsti. Græsset sætter sig i sneglens slim, så den ikke kan forcere græsset. Hvordan ser det ud med flis - jeg mener købeflis? Der er ingen snegle i den flis, vi selv har kværnet. Det sidste vi har kværnet var blade og grene fra laurbærkirsebær. Materialet bliver hurtigt brunt - og så er der vel heller ikke snegleføde i det længere. Det er sikkert ikke sjovt at snegle sig henad for en snegl.:-)
Ingeborg

Den myte med mos vil jeg godt fremsætte en hypotese for:
Er der tale om mos, som er forsøgt fjernet med jernvitriol, er der måske nogen af de samme jernforbindelser, som findes i ferramol, og så er mosset en slags fortyndet sneglegift.
Er det almindeligt sammenrevet mos, har det næppe samme begrænsende effekt over for snegle.
Stemmer det mon med andres erfaring?
Mvh. Chris

Præcis det har der været skrevet en del om - og jo, der var brugt jernvitriol hos ham, der "opfandt" metoden :)

Apropos aflivningsmetoder til Iberisk skovsnegl har det været fremme/er det fremme, at det er meget humant at klippe dem over. De skulle så dø i løbet af et øjeblik.
Det har jeg også forventet indtil i går, hvor jeg i et bed kunne konstaterer, at en halv snegl havde et noget længere liv end et øjeblik.

De skal klippes lige bag hovedet - mon ikke den er klippet for langt fra hovedet?

Mine flytter sig i hvert fald ikke, når jeg har klippet dem...

Jeg har jo pralet af min sneglefri have længe - lige indtil for en måned siden - ØV!!!!!

Willy, så må du jo koge dem :-D

@ Tom.
Jeg så i "Sølvskeen" (kogebog) og fandt kun opskrifter på Liguriske snegle, snegle fra Lombardiet, Bourguignonne m.f.
Men ingen opskrifter på Iberiske så jeg ved ikke hvor længe de skal koges.
Det er ikke lige mit domæne - herhjemme - det med kogebøger, så det var ganske interessant at læse, hvordan snegle klargøres til tilberedning:
"Dæk sneglene med groft salt i en ret stor, ventileret kasse med låg. Lad dem gå her i 24 timer" og mere af samme kaliber.
Det afskære mig ikke fra spise dem (tror jeg) men har dog sat et hak i mit dyrevelfærdsskema.
Men godt jeg ikke skal forberede klargøringen!