Skrevet af: Elizabeth Ravn, 9. juni 2015 kl. 22.25
For 2 år siden flyttede vi ind her. Tilhørende var en meget gammel have med dejligt æbletræ. Sorten ukendt, men det var helt vildtvokset.
Masser af æbler i 2013, men dog var nogle med monillategn. Vi klippede træet noget ned efter første sommer. Fjernede rynkeæblerne.
2014 var monillategn hård ved æblehøsten. Ca 80 % af æblerne var angrebet. Vi fjernede alle rynkeæblerne inden vinteren, beskar træet lidt mere og i dette forår fik vi en, med stor viden om beskæring, til at beskære træet grundigt og rigtigt.
Da de første blomster viste sig, sprøjtede vi med peberrodsudtræk mod Monillaen. Gentog dette 2-3 uger senere.
I dag opdagede vi, at mange af de steder træet er skåret, men også steder er ikke er rørt, vokser der mug lignende væv. Det ser ud som om der er små orange æg indeni.
Desuden er bladene nu fyldt med brune pletter og en del blade er allerede faldet af.
Vi synes det ser alvorligt ud. Vil være kede af at fælde det, da det står meget smukt i haven. Så HJÆÆÆÆÆLP
Skrevet af: Tine Horsum, 9. juni 2015 kl. 23.19
træet er beskåret for hårdt og forkert. man skal altid beskære uden for kraven ved grenes basis, ellers kan såret ikke lukke sig og hele.
det har måske også haft sin bedste tid? få det fældet_ og plant et nyt.
mvhtine
i haven med tablet derformærkeligt svar :-)
Skrevet af: Tine Horsum, 9. juni 2015 kl. 23.45
Mere udførligt: Normalt vil monilia ikke betyde det store- medmindre træet er svækket af andre grunde. Jeg har haft en Victoriablomme- der fik monilia- men den stod også pluselig med svampevækst på hele stammen, så den måtte dø.
Jeg har også en Belle de Booskop, der blev offer for min første beskæring: Grene der krydser? Væk. Grene med kræft? væk. grene i spidse vinkler? Væk.
Det endte som en meterhøj stub... :-D Men det kom sig faktisk- og siden har jeg lært, ikke at beskære helt så meget efter bøgerne. Man skaæ også selv tænke. Lidt. :-)
Men jeg tror, dit træ er ved at takke af pga alderdom. Det er ærgerligt med store gamle træer, men se det som en chance for selv at sætte et spor i verden ved, at plante et nyt træ.
Jeg har lige fået en Fillippa æbletræ- og en grøn reine claude blomme. Skøønt!
Mvh
Tine- nu inde ved pc-en... Ude er sjovere
Skrevet af: Elizabeth Ravn, 10. juni 2015 kl. 20.33
Hej Tine Andersen
Det er jo en konklusion. Jeg kom desværre til at vende fotoet på hovedet. Prøv lige at se på bladene. Hvad tror du det drejer sig om og er der virkelig ikke nogen behandling? Det er vores eneste træ som giver skygge i den lille have. Hvilket træ vokser lidt hurtigt hvis vi skal plante et nyt?
Skrevet af: Claus K Madsen, 10. juni 2015 kl. 20.57
Kunne de brune pletter på bladene evt. være æbleskurv?
www.plante-doktor.dk/aebleskurv.htm
Skrevet af: Elizabeth Ravn, 10. juni 2015 kl. 22.20
Hej Claus
Ja, det tror jeg det kunne være. Men bladene falder af lige nu så plænen næsten ser ud som efterår med nedfaldne blade. Har læst noget om svovlbehandling. Er det en løsning? Vedhæfter lige et foto mere.
Men hvis træet også er meget sygt med en slags svamp så er løsningen måske den sørgelige afslutning, som Tine siger, at det skal fældes?
Skrevet af: Claus K Madsen, 10. juni 2015 kl. 23.16
Du kan nok ikke gøre så meget for at standse infektionen denne sæson. Skurv er så vidt jeg ved ikke livstruende for træet så jeg ville fokusere på at forebygge/ mildne næste sæsons angreb. Der står lidt om det i det link jeg gav.
Jeg kan ikke rigtig se om det ved de afsavede grene også er en form for svampeinfektion eller måske bare noget saft der trækker ud. Det kan evt. være mere alvorligt.
Jeg kan ikke give en prognose for dit træ. Det er jo nok noget alderssvækket, men derfor kan der sagtens være 5-10 år tilbage i det. Jeg har selv en skrantende blomme. Erstatningen er plantet, men det gamle træ har allerede stået et par år "aftægt" efter jeg konstaterede den reelt ikke kan reddes.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. juni 2015 kl. 8.56
Hej mit Filippa skranter jo også med visne blade på grenene og græsplænen. Træet er mere end 40 år gammelt og har haft kræftknuder de sidste 20 år. Alligevel har det båret rigeligt med æbler alle år. Vi ville være kede af at miste dette store nok 15 meter høje krogede træ, så vi håber at det bare kan holde nogle år endnu, selvom det bare ender som en skulptur i haven.
Ingeborg
Skrevet af: Tine Horsum, 14. juni 2015 kl. 1.40
Det andet billede er nu også på hovedet!
Men jeg er ikke ekspert i plantesygdomme- dog de røde udslæt på bladet kan være galhvepse.
Nu er det her en økologisk side, og min erfaring er: At er en organisme først svækket, så er der lettere adgang for andre skadevoldende ting, der i kombination, kan lægge organismen ned. Og planter kan altså også dø af ælde.
Jeg siger ikke, at de æbletræ falder dødt om i morgen! ;-) Mere at, du bør tænke over erstatningen, islr hvis træet er den eneste skyggegiver. Det glemmer folk gerne, når de motorsavsmassakrer i gamle haver, der skal man også tænke læ og skygge ind.
Du behøver heller ikke fælde det, medmindre det evt kan lægge sig i en storm, hvor det beskadiger noget. Gamle hullede træer er super til insekter og fugle.
Men det kommer jo også an på, om man er haveordensfanatiker eller ej.
En hurtig erstatning kunne være Sargents æble, laurbærkirsebær (begge kan beskæres som hæk), og så nogle rigtige æbletræer.
Mvh
Tine- men dit træ ser fortsat ud til at være beskåret forkert- ringen ved grenbasis skal bevares.
Skrevet af: Elizabeth Ravn, 14. juni 2015 kl. 10.24
Tak for gode råd og svar.
Hvorfor fotoet bliver ned/op ved jeg ikke.
Ang. beskæring, så er det trist at den person som har udført beskæringen - underviser skovbrugselever i beskæring.... Ærgeligt.
Løsningen på problemet er måske måske bare at lade det være, evt. behandle mod skurv, så det givetvis har, eller plante et nyt.
Problemet er bare at der ikke rigtigt er plads på den lille plæne. Så måske bare se hvad der sker med dette smukke gamle træ. Vedhæfter lige et foto af helheden, uanset om det lægges ned/ op.
Skrevet af: Morten Cevik, 15. juni 2015 kl. 0.40
ud fra de billeder du har lagt op kan jeg ikke sige om beskæringen
er rigtig. men er da meget ked af hvis en mand som ham her udførte Beskæring forkert.
men en beskæring til er nok ikke det du skal gå efter. lad den stå i første omgang.
jeg vil lige kigge mine papirer igennem og så kunne det være at jeg kan
svar på om der skulle være en sygdom
Skrevet af: Tine Horsum, 15. juni 2015 kl. 1.16
Billerderne: De er fra din mobil ikke?
Nogen sider insiterer på, at mobilbilleder skal vendes om.
Derfor fotograferer jeg med mit lille gamle Olympus. men man kan lægge billerne ud på sin pc/tablet- og så vende dem før man ul-er.
Mvh
Tine- det er ellers et flot træ!
Skrevet af: Elizabeth Ravn, 16. juni 2015 kl. 13.49
Morten, det vil være fint hvis du finder nogen forklaring på det svampelignende væv.mved ikke om du kan se, at,det ser ud som om der er små bitte orange kugler/æg? i det?
Tine, jeg har taget billederne med min Ipad. Når jeg lægger fotos på f.eks Facebook, så er de retvendte. Det ser også rigtigt ud når jeg trækker dem ind på siden her, indtil jer bagefter ser, at de er ned/ op. Og ja, det er et smukt træ og står flot. Desuden giver set masser af æbler - og skygge.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Et meget sygt æbletræ?