Skrevet af: Eva Andersen, 13. april 2015 kl. 15.06
Jeg har en flot Strelitzia som jeg er rigtig glad for, og den har kvitteret med flotte blomster til megen glæde.
Nu er der desværre kommet noget hvidt på bladene, både for og bag og i bladkanten, også lidt klister, så jeg er selvfølgelig sikker på at den måske har fået en eller anden sydom, men hvilken, og hvordan bekæmper jeg det?
Håber nogle her inde kan hjælpe!
Venlig hilsen Eva
Skrevet af: Henry G., 13. april 2015 kl. 15.43
Hej Eva der er kommet Uldlus i din Strelitzia, det bedste du kan gøre er, at tørre blade og stilke af hveranden dag for at fjerne både æg og udklækkede dyr, samtidigt fjerner du også sukkerstadset (ekskrementer der tiltrækker myrer), på den måde fjernede vi dem for et par år siden. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Eva Andersen, 13. april 2015 kl. 16.43
Hej Henry.
Tak for svar :-)
Det ligner nu ikke uldlus, er det ikke dem som er i orkideer, hvis.... så er det ikke det der er på min Strelitzia, her er det bare hvidt både på blade og stængler..
Jeg har prøvet at sprøjte mod uldlus, det virkede ikke.
Men måske skulle jeg prøve at tørre blade og stænglerne af som du beskriver, og så se om jeg kan få det af den vej.
Vh Eva
Skrevet af: Henry G., 13. april 2015 kl. 19.52
Hej Eva jeg tror stadig det er Uldlus, beviset har du jo leveret ved at skrive at din sprøjtning ikke havde nogen virkning, det er på grund af at Uldlus er vandafvisende, d.v.s. at al væde vil "prelle" af. Hvis der er tale om hvide fluer, vil de flyve op når du rører planten. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Eva Andersen, 13. april 2015 kl. 20.05
ÅH nu du skriver hvide fluer, det er faktisk lige netop det jeg tror det er :-) de springer faktisk også!
Uldlus er jo store så man kan se dem med det blotte øje, og det er uldlus jeg har prøvet at sprøjte imod.
Men jeg har vasket og tørret bladene af nu, så ser jeg hvad der sker.
Venlig hilsen Eva
Skrevet af: Svend Høst, 14. april 2015 kl. 14.56
Hvis du har uldlus så tag et par tomatplantedele , blade og stængler , put der i blenderen sammen med en kop vand , efter et par sekunder har man en grøn tomatsuppe , hæld mere vand på så der er ca 0.5L , kør det igennem et kaffefilter og tilsæt et par dråber opvaskemiddel , så overfladespændingen er væk , kom det på en vandforstøver eller lign. og giv planten en tur . gentag kuren efter 24 timer og du er fri for uldlus.
Sakset fra kaktuser og andre sukkulenter ... en artikel af Preben Daugaard.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Strelitzia