Forum

Bøgehækken dør, hjælp

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jette G., 12. juli 2014 kl. 15.36

Jeg har problemer med min bøgehæk, der har stået fint de sidste to år og kommet fint i foråret, men det er som om der er noget svamp i planterne eller andet, de sprænger i stammen og visner hen, det startede men en og nu er de som om det spæder sig til naboplanterne, jeg ville høre om om der er nogen der har set det før og evt hvad jeg kan gøre.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. juli 2014 kl. 23.40

Hej Jette G

Det ser ud som et svampeangreb og omtales ofte som bøgetræs-kræft.
Kig evt med her for at du kan sammenligne skadebilledet:
videntjenesten.ku.dk/raadgivning/spoergsmaal_og_svar/skov_og_natur/b_gebarkkr_ft/

Det mest effektive modtræk er at grave de skadede planter op og brænde dem (hvis du må afbrænde havveaffald i dit lokalområde - spørg evt teknisk forvaltning) eller ihvertfald fjerne dem fra haven. Det skal ske i vintertiden, hvor der ikke dannes svampesporer.

Du kan plante nye hækplanter på de "tomme" steder - men du kan ikke sikre dig fuldstændigt mod angreb af denne svamp.
Det er vigtigt at jorden der hvor du planter hæk er porøs - også i dybden. Det betyder at jorden skal løsnes ned til 50 - 70 cm inden du i perioden november - februar planter nye barrodsplanter.
Brug evt en hækmuld som indblanding i jorden der, hvor du skifter planterne ud.

Vær opmærksom på, at et godt lag førne (dvs halvt omsatte blade og kviste fra løvtræer) lagt som brunt jorddække langs hækken i i 10 cm tykt lag 25 cm ud fra hver side af hækken vil hindre fordampning, sikre en langsom, stabil næringstilførsel og fremme mikroorganismernes livsbetingelser - alle tre ting er med til at øge sundheden og modstandskraften (også imod svampeangreb) hos de unge bøgeplanter.

Jeg håber at du får din hæk i bedre trivsel allerede fra næste forår - der er jo ud over dig også naboen og solsort-familierne, som har gavn af det ;-)

Venlig hilsen fra
Lone

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette G., 13. juli 2014 kl. 0.00

Tak for linket, det ligner rigtig meget, jeg må ud og grave de syge planter op... Så håber jeg det bliver stoppet i tide inden det er hele hækken der ryger;-)

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 13. juli 2014 kl. 12.53

Hej Jette G

Jeg kan se af din kommentar, at jeg ikke har fået formuleret helt præcist, hvornår det er bedst at grave de syge planter op...
Skal man følge fagfolkene er det bedst at vente til det er så køligt, at der ikke længere er gang i bakterievæksten - altså opgravning og bortskaffelse i perioden november - februar.

Så selv om det er trist at kigge på, er der god fornuft i at tøve med
spaden .....

Venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Bøgehækken dør, hjælp«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Bøgehækken dør, hjælp

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider