Skrevet af: René J., 8. juli 2014 kl. 7.26
For ca 5 år sidden købte jeg et par pære træer, 1 congerence og 1 Clara friis. Conferance gav en pære det første år vi havde det og de efterfølgende år har det da sat frugt, men de er aldrig blevet andet end et par cm store og stoppet i veksten af revner og sår som tørre ind og bliver helt skårbede. Der er ingen tvivl om at det er sygt, men det samme 3-4 år i træk. Det er vel ikke noget man kan gøre noget ved andet end at rygge træet op?
Det pære træ står så ved sidden af et belle de boscop æbletræ. Det træ har alle årene (ca. 5år) lidt lidt af at få nogle gule blade med pletter på, men i år er der revner i mange af frugterne. Så mit spørgsmål er så om det kan være det samme som pære træet lider af der er gået i mit æble træ også? Og i så fald skal det så også lade livet inde det breder sig til mit rød aroma (fantastiske æbler det giver)?
Sidst men ikke mindst har jeg et Clara Friis der kun gav æbler det forstå år vi håbede det og ikke her revet de sidste 3-4 år det forstår jeg ikkehelt .
Det er måske værd at notere sig at jeg bor i Sindal og jorden her oppe er sværd at kalde jord men snare er en meget fin pulver agtig sand når du kommer 1-2 spadestik ned.
Med venlig hilsen
René
Skrevet af: Doris Møller, 9. juli 2014 kl. 7.35
Hej René J.
Først må vi have klarlagt, hvad frugttræerne fejler.
Jeg har ikke selv pæretræer, men jeg har to æbletræer, der har problemer, der ligner: blade og frugter får pletter, og nogle af pletterne på æblerne bliver store og revner.
Hos mig er problemet helt sikkert skurv. Jeg har set her på Havenyt, at både æbler og pærer kan angribes af skurv. Men der er tale om to forskellige slags.
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/60.html
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/39.html
Hos pære er det svampen venturia pirina, der giver skurv. Conference skulle være ret modstandsdygtig, mens Clara Frijs ikke er modstandsdygtig.
Hos æbler er det svampen venturia inaequalis, der giver skurv. Nu har jeg ikke nærstuderet begge artikler om skurv, men så vidt jeg har forstået (ret mig, hvis jeg tager fejl) smitter svampen ikke fra æble til pære og omvendt, da der er tale om to forskellige slags svamp.
Jeg vil mene, at første skridt til løsningen af dit problem, er, at du ved at læse de to artikler eller evt. anden information om skurv, der findes på nettet, finder ud af, om der faktisk er tale om skurv.
Hvis det rent faktisk er skurv – både på dine pæretræer og på dit belle de booskop-træ, så må det – så vidt jeg har forstået – være to forskellige slags skurv, der ikke har noget med hinanden at gøre, bortset fra at begge slags kommer, når træerne ikke har optimale betingelser.
I begge artikler står der, hvad man kan gøre for at mindske problemet. Det er en vurderingssag, om du er nødt til at ofre de små pæretræer. Men hvis træerne endnu ikke er så store, så ville jeg måske give dem en ny chance.
Til efteråret kunne du prøve at flytte dem til et sted, hvor du giver dem gode vækstbetingelser fra starten: Dybt hul, masser af købejord og vand, hvis det ikke kommer ned fra oven.
Måske ville jeg, hvis jeg var dig, ofre Clara Frijs-træet, fordi det ikke er særlig modstandsdygtigt over for at få skurv. Det er godt nok ærgerligt, for Clara Frijs får meget velsmagende pærer – og IKKE æbler, som du skriver. Jeg går ud fra, at det er en fejl.
Med hensyn til æbletræerne, så går jeg stadig ud fra, at de har deres egne problemer, som ikke har noget med pæretræerne at gøre. Prøv at følge de råd, der står i artiklen.
Selv har jeg vistnok gødet mine æbletræer for meget. Jeg vil i stedet give dem noget vand i denne tørre tid. Jeg vil holde kronen så åben som muligt, og jeg fjerner alle visne blade om efteråret, så de ikke ligger på jorden.
Her i sommertiden har jeg også fjernet mange angrebne blade. Det kan jo lade sig gøre, når der er tale om små træer, men ved større træer er det selvsagt en umulig opgave.
Jeg kan se, at sorten aroma skulle være modstandsdygtig over for skurv.
Nu håber jeg, at du kan bruge oplysningerne.
Med venlig hilsen
Doris Møller
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Revner i frugten