Skrevet af: Rasmus F, 28. april 2014 kl. 18.28
Hej, jeg har luret en del her på forum siden vi købte hus sidste sommer, men først nu fundet anledning til at skrive herinde. Håber i vil tage godt imod mig :)
Jeg har købt to minikiwi (Issai) i Rema 1000, og da jeg skulle ompotte dem, fandt jeg æg i jorden.
De fleste æg er meget gule, men nogle få er røde. Der er vel en 10-15 stykker i hver potte. De er ikke gennemsigtige og de knuses let mellem fingrene.
Umiddelbart tror jeg ikke det er dræbersnegle, for de er så vidt jeg ved altid mælkehvide. Men hvad kan det så være, og skal jeg være bekymret?
Skrevet af: Lone Thomsen, 28. april 2014 kl. 18.50
Hej Rasmus :-)
Spændende med mini kiwi.
Du har ret, dræbersnegleæg er det ikke.
Jeg tænker at det ligner gødningskorn.
Hej fra Lone.
Skrevet af: Rasmus F, 28. april 2014 kl. 18.55
Hej Lone, det sætter helt helt nyt perspektiv på sagen.
Jeg kender intet til gødningskorn, men de mindre om æg. De har en tynd hinde som omkranser en smule klistret snask indeni.
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. april 2014 kl. 20.09
Det er bare gødningskorn - jeg har også været på den med snegleæggene en gang :)
Skrevet af: Freya Grossmann, 28. april 2014 kl. 20.40
Gødningskorn = kunstgødning der er rullet som kugler. Bare for at vi ved, hvad vi snakker om.
Men velkommen på forum - stil endelig flere spørgsmål.
Skrevet af: Rasmus F, 28. april 2014 kl. 21.51
Så lader jeg dem ligge. Mange tak for velkomsten, og for beroligelsen :)
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 29. april 2014 kl. 6.47
Der er tale om langtidsgødning også kaldet depotgødning. Mange planteskoler bruger mineralske gødninger, som er indkapslet så frigivelse sker ved jordtemperaturer på mellem 7-21 grader sker over en periode på f.eks. 3-4 eller 8-9 måneder. En meget miljøvenlig måde, at bruge mineralske gødninger på, da det sikrer at planterne når at optage det hele.
Skrevet af: Lone Thomsen, 29. april 2014 kl. 12.23
Tak Villy:-)
For en kort og klar beskrivelse.
Skrevet af: Mette Lund, 30. april 2014 kl. 6.10
Du er ikke den eneste der har taget fejl af de korn!!!
Skal de stå i Potter de kiwier. Det er altså kun selve frugten der er mini! Jeg har haft meget glæde af min Issai kiwi, men det er altså en pænt stor slyngplante.
Skrevet af: Rasmus F, 30. april 2014 kl. 11.42
Det er en slyngplante? Jeg troede, det var en busk eller et træ.
Det var mest af alt et impulskøb, da jeg tilfældigt fandt dem i Rema 1000 på årets første rigtige havedag, og vi har ikke rigtig kunnet blive enige om, hvor de skal stå. Vores små (2 gange 5kvm) drivhuse er udelukket. Og de ser, som du nævner, ud til at blive ganske store, så de kan ikke placeres hvor som helst.
Pt bliver de omplantet i større potter indtil vi finder ud af hvad vi gør med dem.
Giver din Issai frugter, eller den mest til pynt?
Skrevet af: D. Laustsen, 15. juni 2016 kl. 23.07
Hvordan kan I se, at de gule "æg" ikke fx er snudebilleæg eller andre æg? Jeg finder af og til samme type gule kugler som på billedet ovenfor i mine altankasser, selv på steder, hvor jeg ikke har plantet noget siden sidste sommer eller, hvor jeg blot kun har frøformeret. Så jeg har også luret på, hvad det er. :-)
Link til info om/billeder af snudebiller og deres æg:
www.plante-doktor.dk/oeresnudebiller.htm
Skrevet af: Tom Andersen, 16. juni 2016 kl. 7.20
Størrelsen må være afgørende forskellig. Gødningsæggene er i gennemsnit 3 + mm i diameter vil jeg tro. Petriskålen ser ud til at være meget "Close Up" og æggene er vel næppe mere end halvanden mm i diameter.
Skrevet af: Annette Tiedt, 8. juni 2018 kl. 9.37
Hej , jeg har fundet denne lidt gamle tråd.
Kan sådanne gødningskugler også være blå/turkise? med mælkehvid væske indeni?
Vi har fundet en del af dem i pottejord. Nogle ligger ligesom lidt i klumper.
mvh Annette
Skrevet af: Jakob B., 9. juni 2018 kl. 9.31
Jeg forstår bestemt godt bekymringen.
Hvor stor tillid kan man have til jorden i den potte, man har købt.?
Jeg synes, at det er en gyser hvergang, men leverandøren burde jo nok være den nærmeste til at svare på det.
Det kan nok også handle om ting, som man ikke så nemt kan se.
Og det er vel de færreste planter, som kan tåle, at man fjerner alt jord og skyller roden, før man planter dem i den lokale jord.?
Usikker og rystet efter at have læst denne tråd gik jeg ud i haven for at finde ro i sjælen igen.
Men der blev jeg kun endnu mere rystet, da jeg så, hvad der lå ved en af mine buddleia stiklinge.
Det var så heldigvis kun to umodne mirabeller med dårlig humor, som gjorde mig til grin.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 9. juni 2018 kl. 15.35
Hej Anette.
Gødningskugler kan have alle regnbuens farver. De bliver farvet, for at man som forbruger ikke skal tro, det er snegleæg :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hvem har lagt disse æg?