Skrevet af: Mikael L., 26. april 2014 kl. 19.57
Hej allesammen,
håber jeg kan få jeres hjælp til at identificere både træet og sygdommen samt bekæmpelse af denne.
træet har aldrig båret nogen form for frugt eller blomst, men hvert år i foråret bliver en stor andel af bladene deforme og andre dækkes af et kraftigt dryssende hvidt lag. det hvide ses næsten altid på den yderste bladvækst på grenene. tror træet lider hele året, men har for det meste skåret det angrebne væk så er ikke helt sikker. derudover er træet også meget angrebet af bladlus.
træet vokser under et udhæng på sydsiden af huset og det tyder på at sygdommen er specifik for træet da det ikke inficererer andre planter. nogle nye skud har slået et 360 graders vinkel på grenen hvis det er specielt for nogle sorter.
Link til billeder af blade men ikke af selve træet da det er kraftigt beskåret så man kan egentlig kun se den klematis der vokser i det.
billedeupload.dk/images/XPDW.jpg
billedeupload.dk/images/oCMcA.jpg
billedeupload.dk/images/MXE4.jpg
Håber i kan hjælpe, og skriv endelig for mere information.
mvh
Mikael
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 26. april 2014 kl. 21.00
det kunne være en plantet eller selvsået Prunus spinosa (Slåen). I hvert fald noget Prunus...
Sygdommen er svampen meldug. Den er ret specifik på hvad den kommer på. Jeg synes nu ellers ikke det der tit man ser det på Slåen, men forholdene under halvtaget må være noget den kan lide.
Skrevet af: Freya Grossmann, 26. april 2014 kl. 21.18
Og bladlusene udskiller sukkerstoffer, som gør, at meldug vokser endnu bedre.
Skrevet af: Anja Egeriis, 26. april 2014 kl. 21.52
Jeg ved ikke, hvad hverken træet eller sygdommen er, men kan ikke lade være med at undre mig lidt over, hvorfor I ikke bare fjerner det, hvis det er sygt hvert år?
Skrevet af: Søren S Duun, 26. april 2014 kl. 22.48
Det kunne også ligne noget hæg , det er nok mere sandsynlig. Hæg som også høre til prunus familien .
Men den mangler noget gødning , nærmere bestemt kvælstof.
Hvis ikke i får frugt på den vil jeg vælge at grave den op og sætte noget andet . Der er masser af muligheder .
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 27. april 2014 kl. 5.42
Der er uden tvivl tale om et æble. Nogle selvsåede æbler er meget modtagelige for meldug. Da der højst sandsynlig er tale om et selvsået eksemplar ville jeg fjerne det. Chancen for gode frugter er ikke særlig stor og problemet med meldug vil fortsætte.
Skrevet af: Mikael L., 27. april 2014 kl. 9.06
Hej allesammen og tusind tak for hjælpen.
Jeg har nu kigget nærmere på stammen ud fra jeres forslag og stammen mangler prunus barkporer, men har til gengæld en masse hvide prikker som jeg kan se også er på billeder af æblegrene så jeg tror Villy har ramt korrekt på arts identificeringen.
Så nu hvor jeg ved hvad det og hvad det fejler, og det ikke er noget eksotisk så må det lade livet til fordel for noget mere resistent.
til Anja > ja det er et godt spørgsmål, svaret er kort og godt at vi overtog huset for 3 sæsoner siden, så vi skulle lige opdage problemet, og så konstatere det er tilbagevendende problem, men nu ryger træet også.
Mvh
Mikael
Skrevet af: Anonym bruger, 27. april 2014 kl. 10.21
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 27. april 2014 kl. 10.23
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Freya Grossmann, 27. april 2014 kl. 10.57
Helt ærligt Frank: Hvem gider at avle videre på et træ - uanset hvilket - som hvert år angribes af bladlus og svampe og ser sygt ud???
Nye sorter er spændende, men de skal da have nogle egenskaber, som er bedre end de foregående træers gener...
Skrevet af: Anonym bruger, 27. april 2014 kl. 11.04
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hvilket træ er dette og hvad fejler det