Forum

Kartoffelskimmel i drivhus med vand fra regntønden

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 5. juli 2004 kl. 7.41

Nu er det sæson for kartoffelskimmel. Det har fået mig til at tænke på det hensigtsmæssige i at vande drivhustomaterne med opsamlet regnvand. Da skimmelen jo kommer via regnen, er der så ikke en risiko for at man inficerer sine tomatplanter med svampesporer, når man vander med vand fra regnvandstønden?

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbet Woller, 5. juli 2004 kl. 17.46

Umiddelbart lyder det jo som en nærliggende risiko hvis skimmel kommer via regnen og ikke på grund af regnen – jeg ved ikke hvordan det forholder sig i teorien, men i praksis har jeg ikke oplevet problemer af den art, og vi vander altid drivhus med opsamlet regnvand, når der ellers er noget (og det er der i år!)

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Peter Mølgaard, 6. juli 2004 kl. 7.47

Kære Martin

Du kan roligt vande med opsamlet regnvand i drivhuset. Kartoffelskimlens sporer spredes gennem luften. Når først der er skimmelsporer i luften er de overalt og det er ikke praktisk muligt at holde dem ude. Skimmelsporerne spirer kun, hvis der er fugtighed på bladene – der kommer regnen ind i billedet. Derfor skal man sørge for at lufte godt ud i drivhuset. Planterne bør kun overbruses, hvis det er virkelig varmt. Men er det meget varmt kan skimmelsporerne ikke spire, så da kan man overbruse uden risiko.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 6. juli 2004 kl. 12.41

Tak for svarene! Jeg vil så med sindsro fortsætte med at vande fra regntønden :-)

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom E. Pedersen, 15. marts 2005 kl. 18.27

Vi har i år overtaget et drivhus med henblik på at producere sommerblomster til eget brug dvs. til diverse blomsterkummer, bede samt ampler som er placeret i Byen. Vandet som skal bruges hertil bliver opsamlet i store bassiner/tanke hvorefter det pumpes over i drivhuset via rørsystemet. Der er altså ikke vandværksvand tilråde, kun det opsamlede fra drivhustaget, samt fra overfladen.

spørgsmål:
Er det hensigsmæsigt at vande med regnvand? er der ikke en fare for at vandet indeholder kemikalier som så sommerblomsterne ikke kan tåle?

Der er endvidre tilsluttet dræn fra marker som også bliver opsamlet og brugt, kan der så være for meget næring, pesticider m.m i vandet?

Ja, jeg er lidt i tvivl om hvad der er best regn-drænvand eller vandværksvand!.

Nyt svar til emnet »Kartoffelskimmel i drivhus med vand fra regntønden«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Kartoffelskimmel i drivhus med vand fra regntønden

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider