Forum

Svamp der ligner en »pik«!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Vivi Radoor, 4. juli 2004 kl. 15.58

Vi har en have der er bygget op som en gryde af sten. Imellem stenene står der her og der rester af gl træstubbe. På et bestemt sted i haven, netop ved sådan en gl træstub, vokser der hvert år på denne tid nogle sære svampe op. Først ligner den en hvid knold. Efter et par dag ligner den en – ja undskyld... en hvid pik med slimet hoved! også på størrelsen! – og den stinker forfærdelig ram, ligesom noget der er råddent! Vi har hvert år fjernet dem – gravet væk og brændt – hver gang de er dukket op – men de forsvinder ikke. Vi opdager dem desværre først når vi kan lugte dem – føj. Har nogen en idé om hvad det er for en svamp og hvordan vi kommer af med den. Det er ikke særlig hyggeligt en lun sommeraften at sidde i sådan en stank...

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 4. juli 2004 kl. 16.20

Svampen hedder stinksvamp (Phallus impudicus).

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 9. august 2004 kl. 13.04

Den bliver også i folkemunde kaldt "præstepik"

Aner ikke hvordan I slipper af med dem. De må jo leve af det formuldede træ – eftersom de også står i skov bunde. Men det kan I vel ikke slippe af med på effektiv vis?

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H Hinz, 31. august 2004 kl. 11.08

De små knolde kaldes også hekseæg. Det inderste af dem kan spises og siges at smage godt. Måske skulle i spise dem inden de når at udvikle sig til ildelugtende præstepikke. Som i øvrigt ved deres lugt tiltrækker fluer der gnasker slimen (som er sporebærende) i sig og fordeler den i nærmeste omegn ved deres ekskrementer.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgitte Jørgensen, 19. december 2007 kl. 0.03

Stinksvampen er en af efterårsskovens mest markante vækster. Ofte fornemmer man lugten før man får øje på den falloslignende svamp, der rejser sig fra skovbunden. At svampen populært har fået navnet "præstepik" er ganske indlysende.

Stinksvampen spredes ved at fluer tiltrækkes af det stinkende og slimede grønne sporelag. Når de kravler omkring på stinksvampen hænger dette sporeslim fast på fluernes ben, og afsættes så senere på skovbunden. Her dannes der næste år et "hekseæg", hvorfra en ny stinksvamp skyder op. Selve udviklingen fra hekseæg til færdigudviklet svamp går meget hurtigt. Ofte varer det kun et par døgn.

I midten af hekseægget kan du finde en lille mandelformet kerne, der kan spises.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bijan Hoffmeyer, 9. juni 2009 kl. 16.36

Jeg fandt en præstepik i skoven på skoleudflugt og fik 12, fordi jeg vidste det var en stinksvamp!

Nyt svar til emnet »Svamp der ligner en »pik«!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Svamp der ligner en »pik«!

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider