Skrevet af: Martin Larsen, 28. juni 2004 kl. 17.57
I det seneste nummer af "Haven" læste jeg at planteceller kan tåle 43 grader i 10–15 minutter, hvorimod smådyrene dør inden da. Dette kan udnyttes til at gøre det af med skadedyr som bladlus og mider ved at sætte en potte- eller krukkeplante med bunden i vejret på to binde over en spand med 43 gr. varmt vand, således at planten (minus roden) får et varmt bad.
Det virker meget fint. Mine basilikum var slemt angrebet af lus, ganske forfærdeligt fedtet ind var de, i en grad så hverken spuling eller insektsæbe gjorde nogen større forskel. Jeg gav dem små 10 minutter for at være på den sikre side, og det har hjulpet virkeligt godt. Alle lusene kom af dage, og samtidig forsvandt det meste af klisterstadset i det varme vand. Ingen af planterne har taget skade.
Når angrebet er mindre, som på mine chiliplanter, har jeg de seneste dage erfaret at en hård stråle fra en god vandforstøver er det bedste og nemmeste. Mindst lige så godt som sæbe, og nemmere fordi vandet jo ikke skal spules af bagefter!
Skrevet af: Ole Nielsen, 29. juni 2004 kl. 10.04
Det lyder som en meget interessant ting, som er let at udføre, og som jeg agter at forsøge mig med i løbet af dagen.
Forsøgskaninerne skal være nogle peberplanter, der står i skammekrogen udendørs.
Deres blade er tæt belagt med bladlus/skjoldlus.
Med venlig hilsen
Ole Nielsen
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > 43 grader varmt vand mod bladlus