Dræbersnegle igen igen

Hej

Er sneglene på vedlagte foto iberisk skovsnegl?
Håber det ikke, vi har hidtil været forskånet her (Jystrup Midtsjælland)

Venlig hilsen
Karen Margrethe Gabel

Hvis du kan indhente den bør den aflives, for det er en dræbersnegl. Den kan findes i forskellige farver.

Hej Karen Margrethe.

Med hensyn til at finde ud af hvilken snegleart man står overfor, så er der et sikkert tegn på hvilken sneglegruppe det er, og det er åndehullets placering, som på alle arter nøgensnegl altid sidder på højre side (når du står bag ved sneglen).
På alle skovsnegle f.eks. Iberisk skovsnegl (dræbersnegle), rød- og sort skovsnegl sidder åndehullet i den forreste halvdel af skjoldet (kappen, der er en forhøjning, som om der er lagt en kappe over sneglen), selvom det er blødt, på "de nøgne snegle", på de andre alm. snegle, som f.eks. kældersnegl, agersnegl og plettet gråsnegl og alle de andre sidder åndehullet i bageste halvdel af kappen.

De kan aflives humant med nematoder, de koster: 299,- (Køb dem/bestil dem her: www.nyttedyr.dk/) og i én portion er der ca. 12.000.000 nematoder (de er meget små),der trænger ind i sneglen, og medbringer en bakterie som forgifter sneglen indvendigt. Nematoderne benytter sneglen til at opformere flere nematoder, så der bliver rigtigt mange.
Sneglen dør 17 dage efter inficering med nematoder. Dræbersnegle æder deres afdøde artsfæller og bliver derved smittet og dør.
Gør således: Indsaml så mange snegle som muligt, kom dem i en spand, overhæld dem med nematodevand (nematoder opløst i vand), så bliver de på den måde inficeret med nematoder, hæld dem derefter omgående ud i haven om aftenen, de vil derefter kravle derhen hvor de plejer at være, og derved smitte alle dem der er dér. Snegle har en rigtig god stedsans.!
Eller: Skær en agurk i tykke skiver, drys agurkeskiverne med nematodepulveret, læg agurkeskiverne ud, når de er helt pudret til, om aftenen, så æder sneglene de inficerede agurkeskiver og dør derefter i løbet af 14 dage. De overlevende snegle æder de døde, og bliver derfor også inficeret og dør, derfor må man ikke samle de inaktive dvaske snegle sammen, men lade dem blive liggende, så de bliver ædt af de andre snegle som derved også bliver inficeret og derfor dør.
Der findes Nematoder mod mange forskellige skadedyr, nematoden er meget specifik, altså hver art nematode går kun på sin egen vært / skadedyr, så man skal købe den art nematode man vil bruge.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Frederikssund
Mail: hope@post.tele.dk

@Holger

Leverandøren angiver selv, at produktet kun virker på små/ unge snegle under 2 cm.

Jeg har spurgt via mail om din metode virker, men har ikke fået svar. Jeg har også spurgt om nematoderne opformeres naturligt i ens område ved udsættelse eller om man skal vedblive at købe og udsætte nematoderne. Det har jeg heller ikke fået svar på.

Ved du - af egen erfaring - hvordan svaret på disse to spørgsmål ser ud?

Skal der vedvarende behandles med nematoder, bliver det hurtigt en pæn sum penge....

det mest effektive middel er en saks

Eller et huk med en spade, så kan den graves ned samtidig.

Hej Tom.

Jeg har jævnligt brugt nematoder imod nøgensnegle, også Iberisk skovsnegl (dræbersnegle), jeg startede med nematoder ca. 1990, dengang var det Reitzel, Lerhøj 3A, 2880 Bagsværd, tlf.: 44 44 40 12,
fra 2001 hed firmaet: Borregaard BioPlant Aps (http://www.nyttedyr.dk/), Reitzel syntes selv han var blevet for gammel, og overlod det hele til Borregaard.

Det var også hos Reitzel, jeg "i tidernes morgen" købte laboratoriefluer, til at fodre mine akvariefisk med, før 1980.

Jeg startede med nematoder, fordi jeg var træt af at få nøgensnegle i håret, når jeg gik i mit drivhus, jeg troede at det var ørentviste der faldt ned i håret på mig, men syntes det var for ulækkert, når det var "de slimede nøgensnegle".

Jeg bor i et villakvarter, med DSB's S-bane i baghaven, og langs DSB's spor, er der en meget fugtig grøft, hvorfra nøgensneglene kom (de kræver en del fugtíghed, da de ikke har et sneglehus de kan gemme sig i, når det bliver for tørt).

Min oplevelse af brugen af nematoder er, at de i mit nabolag kan "overvintre", så de også er der næste år. De overlever åbenbart dér hvor nøgensneglene lever.
Så jeg behøver kun at købe nematoder ca. hvert 5. år.

I starten havde jeg en voldsom masse nøgensnegle, det "gik over" ved brug af nematoderne.
Senere kom der Iberisk skovsnegl (dræbersnegl) til kvarteret, da de jo æder de syge nøgensnegle, bliver de også inficeret og dør, hvorefter de også bliver ædt af deres artsfæller, og så går det stærkt nedad bakke for dem.!

Det er da rigtigt hvad biologerne siger: "Nematoder virker ikke på dræbersnegle".! (Altså hvis man gør som de gør i deres arbejdstid), og vander området med "nematodevand".

Nøgensnegle (incl. dræbersnegle) kommer først frem i vådt vejr og så om aftenen, og på det tidspunkt er biologerne jo "gået hjem".!

Et eller andet sted i denne hjemmeside, har jeg engang skrevet noget bl.a. om min kamp med dræbersnegle: www.havenyt.dk/forum/drivhuset/9005.html
(indlæg nr. 5).

Jeg har vænnet mig til, at når jeg kan klippe mere end 5 dræbersnegle over pr. uge, så køber jeg en portion nematoder igen, og det plejer at være hvert 5. år.
De nematoder, er jo nogen der lever naturligt i den danske natur, og ja, det er rigtigt, som nogen siger,: "Man tilfører jo en voldsom masse nematoder til naturen på den måde, og er det ikke forkert".?
Nematoder er det der hedder arts-specifikke, de "går kun på" det byttedyr de er egnet til (i dette tilfælde nøgensnegle).
Men det må da være bedre at bruge nematoder, i stedet for Ferramol, som måske også er giftigt mod pindsvin, ik'.?

Jo, der er så meget der er forkert, det kan jo på den måde også være forkert, at tilføre rovmider imod spindemider på agurkerne i drivhuset, ik'.? ;-)

For nogle år siden, var min genbo blevet voldsomt "overrendt" af dræbersnegle, så han kom ulykkelig løbende ind til mig, og sagde: "Hjælp mig, jeg kan ikke engang slå græs mere, uden at glide i sneglene".!
(Det er jo først, "når det ramme mig selv, at det betyder noget", ik'.?)
Hos min genbo var det så slemt, at folk, når de gik aftentur, så gik de ud på vejen for ikke at træde i sneglene (vi har både fortorv & cykelsti ca. 2½ meter bred).!

Jeg bestilte en portion nematoder, og da de ankom, så opløste vi dem i 10 liter koldt vand, fangede så mange nøgensnegle vi kunne overkomme, og "badede dem" i nematodevandet, hvorefter vi slap dem alle ud i haven igen.!
Snegle har en yderst veludviklet stedsans, så de let kan finde hjem igen.!
De gemmer sig helst det samme sted om dagen, og på den måde bliver de alle inficeret med nematoder, fordi de syge bliver ædt af de raske, som derpå bliver syge osv..

10 dage efter "vores store-sneglebadedag i nematodevand", så så vi ikke siden nogen dræbersnegle / nøgensnegle, og de har ikke vist sig siden.!

Når en dræbersnegl æder en syg nøgensnegl, så er den syge jo fuld af nematoder, så det er en voldsom mængde nematoder, der invaderer den raske snegl, på den måde kan selv store dræbersnegle få nok nematoder til at aflive den.

Der kan måske være det problem, med at klippe dræbersnegle over, at de nogen gange er fyldt med snegleæg, som jo ikke forsvinder, bare fordi vi har klippet sneglen over.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Frederikssund
Mail: hope@post.tele.dk

@Holger

Har du brugt nematoder på denne tid af året og hvad er den typiske måned for dig?

Jeg synes dine resultater er meget interessante og dine argumenter er jeg meget enig i...., jeg har i perioder lige så mange snegle som din genbo :)

Hej Tom.

Jeg plejer at bruge nematoderne i forår-forsommer.
Dem på nyttedyr.dk, skriver i deres brugsvejledning, at de kan bruges fra april-oktober.
Hvis du har mange dræbersnegle, så ville jeg i dit sted bruge dem nu.
De (nyttedyr.dk) skriver bl.a.:

Livscyklus for Dræbersnegle:
Dræbersneglene overvintrer som små snegle og kommer frem i februar/marts. Som voksne påbegynder sneglene æglægning i maj/juni. Udviklingen fra æg til voksen tager 4-5 uger i sommerperioden, hvilket vil sige, at der om sommeren og efteråret findes både meget store voksne og meget små nyklækkede snegle. I oktober dør de voksne og den nye generation af små snegle overvintrer gravet ned i jorden, i kompostbunker o. lign.

Fra februar/marts kommer de små larver frem igen og begynder at æde, men oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de er blevet større.

mvh
Holger

Kære alle.
Tak for diverse svar og uddybninger.

Jeg tænkte det nok, havde brugt bestemmelsesnøglen, men ville gerne være sikker.

Og det er lidt underligt.
Lokalitet:
Lille landhus med ca en tønde have/marginal"skov", afgrænset af vej og marker.
Ingen eksemplarer i nærområdet.
Midt på grunden er gårdsspladsen, på tre sider lukket af bygninger.
På gårdspladsen(grus/brosten) sommerblomster og krydderurter langs huset.
Isoleret herfra et lavendelbed med gamle planter, intet nytilført.
Ingen planter angrebet noget sted.

Og så i september tre(foreløbig, to i forgårs og en i dag) velvoksne eksemplarer på vej ind i lavendelbedet fra kanten.
De kan vel ikke dale ned fra oven.

Men de bliver kogt, efterhånde som de viser sig. Og så må jeg vel være ekstremt opmærksom i foråret og evt anskaffe nematoder der.
Er der andet, jeg kan/bør gøre?

Venlig hilsen
Karen Margrethe Gabel

Hej Karen Margrethe.

Nej, der er vist ikke andet du kan gøre, end at holde øje med udviklingen i dit nærområde.
Dræbersneglen lægger ca. 400 æg pr. år, det er langt flere end de alm. nøgensnegle, så dræbersneglen kan på den måde udkonkurrere de andre.
Dræbersneglen kommer jo fra en egn, hvor klimaet ikke er så gunstigt for den, som det er her i Danmark.
Det kolde og tørre forår vi har haft, har nok kunne holde deres antal ned "på et fornuftigt antal", hvis man kan sige, at der er noget fornuftigt, med hensyn til dræbersneglen, der jo er en indført art.
Det store problem med dræbersneglen er for det meste, at mange haveejere ikke ser det som et problem, at de kun har nogle få dræbersnegle, så de gør intet.
Man kan næste sige, at det er det samme som "at hoppe ud fra Rundetårn, og så fortryde halvvejs nede", for hvis man intet gør i år, så får man jo et stort problem næste år, på grund af dræbersneglens store formeringshastighed.!
Når dræbersneglen har lagt sine 400 æg, så ´kan der godt kun gå 4 måneder, så er ungerne kønsmodne, og så lægger de også 400 æg, det samme år, på den måde skal vi til at "regne med renters rente", og så løber det hurtigt op.

I den forbindelse, er det måske også fornuftigt, at komme de infangne dræbersnegle i kogende vand, for på den måde får man også ramt dens æg.
Det gør man jo ikke ved, bare at klippe sneglen over. Der kan sagtens være "modne æg", i den overklippede snegl, som overlever.

mvh
Holger

Jeg faldt lige over denne artikel gratis-billigt.dk/draebersnegle-mos-en-metode-der-virker/ - vedr. brug af tørret mos i bede. Det viser sig at dræbersnegle ikke "gider" at gå i bede, hvor bunden er overdækket med tørret mos! Det må åbenbart virke dødt og goldt for dræbersnegle. Det skal helt sikkert prøves ;o)

Hej Patrick
Emnet var også oppe sidste år. Det lyder virkelig rart sådan, at matematiken går op og 2 x - bliver til +

Ved at studere artiklerne, alle med samme kilde, viste det sig at mosset var gjort dødt af jernvitriol.
Jeg lovede at vende tilbage med resultater af forsøg med mos uden jernvitriol, men fik ikke udført nogen.
Måske bliver det dig der kommer tilbage og beretter om det duer, -uden jernvitriol.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Frank

Du er ret sikker på, at Jernvitriol ikke skader snegle - kan du ikke uddybe det?

(Jeg er godt klar over, at det effektive ferramol indeholder en jern-phosfat og ikke jern-sulfat, som Jernvitriol)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 9. maj 2014 kl. 18.05.

Slettet af administrator 9. maj 2014 kl. 18.05.

Slettet af administrator 9. maj 2014 kl. 18.05.

Slettet af administrator 9. maj 2014 kl. 18.05.

Slettet af administrator 9. maj 2014 kl. 18.05.

Slettet af administrator 22. maj 2014 kl. 12.54.

Slettet af administrator 22. maj 2014 kl. 12.54.

Nu er forsøget startet:

Sidst jeg plantede rød solhat ud, for et par år siden, blev de på få dage ædt rub og stub, af sneglene. Dvs. planterne forsvandt sporløst, havde det været Bambi der havde ædt dem, ville der være spor og solhatterester, så jeg formoder at sneglene var synderne.

Nu har jeg plantet solhatte i små runde bede, hver nydeligt omkranset af en lille vold af den mos, som plænen så gavmildt har genereret i løbet af vinteren.

Bliver solhattene hvor de er, vil det indikere at der kan være noget om snakken, altså at mos kan beskytte mod snegle.

Jeg ved ikke præcis, om det er dræbersnegle jeg har, men her er både sorte og røde skovsnegle, samt en masse variationer derimellem både hvad angår farve og størrelse, med samt albino-typer.
Men uanset, så mener jeg en skovsnegl er en skovsnegl, uanset om vi kalder den iberisk eller dansk.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Vibeke

Hvis dit spændende forsøg skal være rigtig godt, så vov dig ud et par gange efter mørkets frembrud og tage et billede eller to af synderen.

Jeg har snart brugt mange timer i den mørke have med pandelampe og kamera - der er mange lærerige oplevelser - også ud over sneglne :D

Ville da helt sikkert nyde at sidde der, småfrysende med pandelampe og kamera i plastpose, og påskønne træernes dryppen så jeg kan blive godt våd, både når det regner og når det ikke gør. :-D

Bortset fra det, det kunne sikkert være spænende, men min hjerne begynder at brygge på vandtætte, fjernstyrede kameraer med infrarødt lys..........men det blir nok ikke i det her liv.

Go´weekend.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Yep- det er dræbersnegle mine er typisk lysorange og brune. Man kan se på "sømmen" i kanten, at det er dræbersnegle.

Jeg er vokset op med de røde og sorte skovsnegle (Nordsjælland), der er forskel.

Mvh
Tine

Slettet af administrator 22. maj 2014 kl. 12.55.

Slettet af administrator 22. maj 2014 kl. 12.55.

Slettet af administrator 22. maj 2014 kl. 12.55.

Solhattene er hele og fuldtallige, ingen tegn på invasion.

Desuden læste jeg her, eller et andet sted, at men ved at dække jorden under stikkelsbærbuske kunne undgå, at stikkelsbærlarverne ville kunne finde vej op til buskene.

Det stykke hvor vore bærbuske står, har jeg undgået at fjerne efterårets blade fra, og det vil sige et lag på 15-20 cm, som bekvemt nok blev blæst fra græsplænen hen hvor de ligger nu. Dette ud fra tanken om, at med en gigtplaget hofte, så er det nemmere at lade bladene ligge og formulde hvor de er, end først at flytte dem til kompostbunken og siden tilbage igen i form af kompost.
Oven på dette lag, på nu 5-10 cm blade, har jeg lagt et lag på 15-20 cm mos. Nu er jeg så spændt på om stikkelsbærbusken forbliver påklædt hele sommeren.
Da jeg lagde mossen så jeg en skovsnegl kæmpe sig vej op nede fra basis af en busk. Jeg lod den væe for at se hvad der skete med den. Kiggede til den med jævne mellemrum resten af dagen og næste dag, hvor den om aftenen var nået ca. 1 m henover mosset og lå helt stille let sammekrummet, da jeg pirkede til den, viste den tegn på liv. Om morgenen var den væk, om det var natrenovationen (ugle, pindsvin mfl.) der sørgede for det eller den er kravlet væk ved egen kraft vides ikke.

Nej, pænt er mosset ikke, men jeg er optaget af tanken om at "tænke IND i boksen" dvs. Arbejde med det jeg har og sammen med det der er, når det gælder haven, er det naturen der er samarbejdspartneren. Samt, selvfølgelig lære af det.

Jeg synes godt nok jeg har mange snegle i år. Måske er det den milde fugtige vinter? ALLE mine forkultiverede Dahlia er ædt helt tilbage til jordniveau, selvom jeg har været flittig og dagligt inspiceret bedet og fjernet sneglene manuelt. Det er lidt surt, når man har brugt energi på at få Dahlia en måneds tid tidligere end ellers. Der er egentlig ikke så mange store snegle, det er de små sataner der er myriader af. Jeg overvejer for første gang at bekæmpe med nematoder eller ferramol :(

Sært nok, oplever jeg, at der er færre snegle end ellers i år. Men måske er det for tidligt på året at sammenligne.
Min Dalia, har de ikke rørt.

@JOC

Ja, de er vilde med Georginer :(
Har du været ude efter mørkets frembrud? Det lønner sig, især nu, hvor det er fugtigt....

Når du siger de er små, mener du så små dræbersnegle eller er det nøgen havesnegl (sort med orange sål) ?

Det er helt sikkert dræbersnegle. Jeg er ude på næsten alle tidspunkter af døgnet og især nu hvor det regner meget har jeg virkelig været igang. Jeg har allerede dræbt over 100 er jeg sikker på. Det værste er at de spiser dem først helt nede ved selve hovedskuddet. En enkelt af mine riddersporer, der kom lidt senere igang en resten, ser heller ikke ud til at overleve angrebet, men det er klart gået værst ud over Dahliaerne. Du kan se det herunder:

Og her et billede af selve sneglene efter de er fjernet fra planten. (Jeg havde ellers lige været igennem hele bedet og ville egentlig bare tage et billede af planten, men der dukker hele tiden nye snegle op)

Ca. halvdelen er helt ædt op som denne her, jeg håber den skyder igen og får lidt fred.

Min erfaring er, at i bede, som er afgrænsede af forholdsvis sneglefri områder, kan en sneglepopulation ernære sig ved de samme få planter. Fjernes disse snegle kan det vare længe før nye kommer til.

Prøv derfor at gå ud nu og fjern de snegle der er - husk en lygte. Bliv ikke overrasket over, at du sikkert fjerner rigtig mange - i morgen er der kun en brøkdel tilbage og så fremdeles.

Ferramol hjælper ikke i dette vejr, det opløses hurtigt - gem det til du har samlet hvad du kan og vejret er knapt så vådt.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Forsøget med tang er interessant. Måske er det ikke saltindholdet, da det hurtigt skylles ned i jorden af regnen, men strukturen, de ikke kan lide at kravle på. I hvert fald ikke i tørt vejr. I stedet for tang kan du prøve med ålegræs, hvis du kan finde det. Det plejer at være lettere at få fat i end rigtig tang, og det lugter ikke. Jeg kunne forestille mig, at de ikke vil kunne lide at forcere et bælte med et godt lag ålegræs - det tørrer hurtigt på overfladen. Og så er det rigtig lang tid om at blive nedbrudt, det vil ligge der hele sommeren.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har små ålegræsvolde mellem salatplanterne i år, men de bliver nu stadig spist af sneglene. Jeg tror ikke at det er den helt forkromede løsning til det problem. Men ålegræs er jo til gengæld godt for så meget andet.

Mvh Sofus

Og i øvrigt også som tykt dække i aspargesbeddet, og sneglene spiser lystigt af de nye skud...

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 22. maj 2014 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. maj 2014 kl. 12.56.

Nu forsøger jeg at lukke al debat, som ikke har med emnet at gøre. Alle debat om andet end emnet er nu fjernet.

Hermed skulle vi gerne kunne få en saglig debat.

Karna Maj, redaktør.

Næsten alle solhattene står der stadig, enkelte har mærker efter sneglebid.
Hvad angår det bed jeg har dækket med mos, kan jeg fortælle, at jeg i går så to skovsnegle, boltre sig i det.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.