Skrevet af: Mikael S., 5. september 2013 kl. 10.29
Vi har en yngre ligusterhæk (2½ år), som delvis ikke vil vokse.
Den er gødet, får regelmæssig vand (bl.a. via en siveslange). Der er lagt dækbakken på i foråret.
Dog alligevel vil den som den eneste ikke gro.
Hvem kan hjælpe en frustreret amartørgartner, så jeg kan få min hæk til at gro og blive pæn :-)
Alternativt tænker jeg at købe nye hække og lægge mere jord (god jord) i jorden.
Skrevet af: Peter A., 5. september 2013 kl. 14.50
Det ligner nybyggeri og så kan jorden være kørt sammen (traktose hedder det vist) af tunge maskiner og det vil hæmme hækkens vækst................
Peter A.
Skrevet af: Mogens; E., 5. september 2013 kl. 17.21
Helt rigtigt, det er traktose fra kørsel af tunge maskiner.
Du kan grave planterne op nu, placere dem et skyggefuldt sted og dække rødderne til med jord og vande. Evt. kan planterne lægges i sorte plastsække med en våd avis i bunden, rødderne må ikke udtørre.
Grav i ca. 2 spadestiks dybde og det samme i bredden, løsne jorden i bunden og plant planterne igen i renden, og vand godt. Det skal gøres nu medens jorden er lun og fugtig, så kan rødderne nå at rodfæste sig. Hold græs og ukrudt væk fra hækken, det tager meget næring fra unge hækplanter.
Skrevet af: Freya Grossmann, 5. september 2013 kl. 18.49
Og hvis du søger her på forummet, vil du sikkert finde mere uddybende svar, da det har været oppe at vende flere gange i år. Det er klassisk ved nybyggeri.
Skrevet af: Erik Andersen, 24. juli 2017 kl. 11.01
Jeg læser om ligusterhæk som ikke vil gro. Jeres svar er ikke fyldestgørende, da jeg har en 6 år gammel liguster som heller ikke vil gro delvis. Jeg har prøvet at have en gartner til at grave nogle af planterne op og skiftet jorden omkring, men resultatet er ikke anderledes. Der må være andre mulige årsager ?
Skrevet af: Tom Andersen, 24. juli 2017 kl. 12.04
Hvis ikke der er dræn eller der ikke er dybde gravet, hjælper det ikke at skifte jorden.
Har set ét tilfælde, hvor der i en halvmeters dybde lå en "betonflise" på ca 1x1 meter.
Da den kom væk, voksede hækken fint.
Hvis ikke du specifikt har bedt gartneren om at tjekke jorden i dybden, har han næppe gravet mere end 30 cm af.
Skrevet af: Peter Eistrup, 23. maj 2018 kl. 14.26
Hej Michael.
Havde I held med at grave jeres hæk op, forbedre jorden, for så at plante hækken igen - uden at nogle af hækplanterne døde?
Jeg står nemlig i nøjagtig samme dilemma i dag, som I gjorde for fem år siden, som du kan se på billedet ... 🙈
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Vores ligusterhæk vil ikke vokse!?!