Skrevet af: Lena Rasmussen, 23. august 2013 kl. 16.35
Vi har boet i vores hus i 7 år. Alle årene har vi haft et hassel træ bagerst i haven. Når vi når tidlig sommer begynder vi at se de største nødder, men pludselig er de væk eller dem der er tilbage er tomme inde i skallen. Hvad kan det være? Vi har stort set ikke beskåret det. Skulle man prøve at fælde det næsten helt ned?
Skrevet af: Freya Grossmann, 23. august 2013 kl. 19.17
Tomhed i skallen kan skyldes snudebillelarver. Snudebillerne gnaver hul i skallen og lægger æg. Æggene klækkes, og larverne spiser nødderne indefra. Du vil som regel kunne se et gnavehul i skallen, da larven jo også skal ud, når den er blevet til bille.
Du kan sikkert søge på det i denne sides søgefunktion.
Mon ikke egern tager de andre nødder?
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 24. august 2013 kl. 8.26
hassel kræver en bestøver så det kan også være derfor at nødderne er tomme
Skrevet af: Boi Jensen, 24. august 2013 kl. 9.36
Hej Lena
Når der er nødder på træet, er bestøvningen i orden - og du har helt sikkert nogle egern, der muntrer sig med at samle forråd. Hos os i haven har vi 4 egern, der tager samtlige nødder sidst i september, de bides af træet, så de falder til jorden - dernæst går hele forsamlingen i gang med at flytte dem og grave dem ned. Det betyder nul nødder, men vi har en masse sjov af egern og så kommer der nødder i alle bede, ja også græsplænen kan de finde på at grave enkelte ned i. Det er ikke helt nok for dem, så de tager også i år, hvor der ikke er meget frugt - blommerne, for her er jo også indhold, der kan spises, men i år, hvor der er så rigeligt, har blommerne fået fred.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hassel træ uden nødder