Forum

Bakterie eller svamp i blommetræ?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Christen Bang-Madsen, 17. august 2013 kl. 13.43

Jeg er usikker på, hvad jeg skal gøre med et blommetræ, jeg købte for 2 år siden.
Det har fået godt fat og vokser kraftigt, og der er også allerede i år en halv snes blommer.
De seneste 2 forår, er bladene kort efter fremkomst begyndt at krølle - uden jeg kan se nogen skade dyr - og efterhånden bliver de hullede som en si.
Jeg skyder på, det enten er
- haglskudssyge - som ikke har med harejagt at gøre, men en
svamp
eller også er det
- stenfrugtskræft - som vist har flere navne, men ikke har noget med cancer at gøre, men en pseudomonas-bakterie.

Jeg er jo nysgerrig efter at lære, hvad det er; men mest efter råd om, hvad jeg bør gøre
- kan det smitte alle de andre træer, og jeg bør save om ved roden
- begrænser det sig selv, mens jeg blot ser til
- eller noger midt imellem

Jeg har lagt billeder ind her (kan ses i stort ved at klikke på et billede - og derefter navigere i øvre venstre hjørne) bangmadsen.dk/blommesygdom
Der er en enkelt blomme, der læger sit sår med harpiks; men det er kun en enkelt, der gør det. Jeg ser ikke sår på grene eller stamme.
Jeg skrev navnet på blommesorten ned - men genfinder ikke, hvor det er lagt - den er stor og mere fast i kødet end victorie. Træet velsignede mig med 2 stk. i fjor - den ene var god - den anden også, sagde Gunhild.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 17. august 2013 kl. 16.55

Skriv på Google: blommesorter.
Når du ikke kan se skadevolderen i dagslys, så prøv med en lommelygte, når det er mørkt, om du kan se om det er ørentviste, som er natdyr.
Ellers ret spørgsmålet til: Spørg eksperterne - øverst her på siden.

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 17. august 2013 kl. 20.08

Hej Christen
Hvis dine blommer modner samtidig med Victoria, kunne det efter bladenes farve godt være at du har et Jubilæum træ.
Er blommerne aflange og blårøde, passer beskrivelsen.
Derudover synes jeg bare du skal vente og se om det går over af sig selv, for jeg tror ikke på det er noget alvorligt at du har hullede blade.

Nyt svar til emnet »Bakterie eller svamp i blommetræ?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Bakterie eller svamp i blommetræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider