Forum

Nem -effektiv bekæmpelse af dræbersnegle

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lars Jakobsen, 27. juli 2013 kl. 11.46

Nem, billig og effektiv bekæmpelse af dræbersnegle...!!

Jeg har længe være træt af dræbersneglen, som vel de fleste er.
Dette har fået mig til, at tænke lidt over, om der mon ikke var en lidt nemmere og bedre måde at bekæmpe dem på.

I forgårs kom jeg så på en ide, som egentlig blot var en videre udvikling af noget, som i hvert fald har været beskrevet før, nemlig salt.
Hvis man skal drysse salt på hver snegl, så går der en hel del salt til.
Men her var det jeg tænkte, at hvis nu man laver en mættet saltvandsopløsning, og så kommer det i en 5 ltr. havesprøjte, ja, så lignede det jo noget...;) Jeg vidste jo blot ikke om opløsningen også ville have sin effekt som saltet. det er nu prøvet og det virker...!!
Nu går jeg så en aftenrunde i haven og resten af den store grund, hvor jeg blot giver et lille pift fra havesprøjten på hver dræbersnegl jeg møder....:) Nemmere kan det jo ikke være...:)
Effekten ses omgående på dræbersneglen...!!
Når saltet opløses, så brug kogende vand, da saltet så opløses nemmere. Lad det køle lidt ned, før det kommes i havesprøjten.
VIGTIGT: Der må ikke komme u opløste saltkorn i havesprøjten, da denne så vil stoppe til. Det er også prøvet...;)

Om eventuelle planter tager skade, det ved jeg ikke endnu, men man kan jo for en sikkerheds skyld sprøjte der hvor der kun kommer dræbersneglen til skade.

Hermed er ideen givet videre, god fornøjelse med at blive dræbersneglene kvit.

Mvh
Lars Jakobsen

1 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 27. juli 2013 kl. 12.04

Det er det rene dyrplageri at bruge salt på dræbersneglene - har du taget tid på, hvor længe de er om at dø, når du har sprøjtet dem?

Ud over det er det en rigtig dårlig idé at rende og sprøjte med salt i haven, da det ødelægger balancen i jorden - på hverken den ene eller den anden måde burde dette have været lagt ind i et økologisk haveforum!

2 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Jakobsen, 27. juli 2013 kl. 12.19

Overfor dræbersneglen har ikke tænkt mig at bringe følelser ind i billedet. Det gør de fleste heller ikke når det gælder gift til rotter, vel....?
Jeg vil blot dræbersneglen så meget til livs, at det er til at være her igen.
Salt er vel ikke ligefrem et kemisk middel, som ikke kan gå i hånd med økologi...?
De mængder der spredes er så lidt, at jeg ikke tror på, at det kan rykke på nogen balance i jorden.

Men kan der ikke leves med dette indlæg i forummet, så sletter i det blot igen. Det var kun en ide der hermed er givet videre, og så kan hver enkelt gøre op med sig selv, om det så i deres forstand kan gå hånd i hånd med økologien eller ej.
Jeg fortsætter i hvert fald kampen indtil et mere tåleligt forhold med dræbersneglen er opnået.

Mvh
Lars

3 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Philip L., 27. juli 2013 kl. 14.38

Den nemmeste måde, er vel simpelt og nemt - ølhuller :) Altså dem de går ind i og falder til "øllet".

Bare lidt billig light harboe øl til 1,75kr pr flaske i hver - tømme den én gang om ugen. Stortset alle dræbersnegle vil komme i den før eller siden.

Så tøm den hver søndag når man alligevel er ude og vande.

Fælderne koster ikke mere end 40kr - øllen er billig under 3kr. Også gå en tur hen for tømme fælderne en gang om ugen :)

Måske lugter det grimt - men så husk at have spist inden ;)

Det gør jeg :)

4 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Jakobsen, 27. juli 2013 kl. 15.49

Det er vel smag og behag, og hvad der fungerer bedst for den enkelte.
Men der skal laves nogle ølfælder, hvis de skal dække mine 1½ tønder land. Så er det nemmere og billigere for mit vedkommende med havesprøjten med saltvand.

5 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. juli 2013 kl. 18.34

Min have er også rimelig stor, ligger op til en stejl motorvejsskrænt og til en nabogrund, som ikke har været beboet i snart 3 år.
I år har problemet med dræbersnegle været minimalt - faktisk flest fangede eksemplarer under min afdækning af komposten.
Ellers er jeg flittig med en saks. - Det er da den nemmeste og mest skånsomt hurtige metode til aflivning. Jeg lader sneglene ligge og et par timer efter kan jeg "nakke" de snegle, som er kommet til begravelsesgildet. :-) Se det også som en måde at motionere på :-)
Mange hilsner
Ingeborg

6 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 27. juli 2013 kl. 19.10

Salt er bestemt ikke foreneligt med havedyrkning. Naboens hæk er gået ud pga. Vinterens vejsalt, så med mindre du udelukkende vil dyrke strandkål og andre salttolerante planter, ville jeg minimere brugen.
I modsætning til rotte udgør sneglen vist ikke en fare for mennesker...

Kender du i øvrigt forskel på dræberne og de andre snegle?
Sakse og kogende vand er rimelige aflivningmetoder.

7 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Jakobsen, 27. juli 2013 kl. 22.40

Freya:
Nu er der jo en voldsom difference i mængden af vejsalt som hækken ikke kunne tåle vinteren over, og så det lille pift fra havesprøjten. Så mon ikke hækken overlever. Jeg tør nu godt tage den chance.
Nu snakkede vi ikke om , om rotten var til fare for mennesker kontra dræbersneglen, men mere hvem der lider mest. Rotten forbløder langsom i sine lunder og drukner til sidst i sit eget blod. Vel er døden for dræbersneglen heller ikke rar, men jeg har valgt at gribe til våben, da jeg ikke kan tage to skridt uden at træde på en af dem.
Og jo, jeg kender godt forskel på sneglene, men selv om der skulle ryge et par af de andre med i farten, så helliger det alligevel målet.
Fortsæt du blot med dine metoder, så gør jeg det med mine.
Jeg prøver jo ikke at trække noget ned over hovedet på nogen som helst, da det var ren oplysning. Så kan folk selv gøre op med dem selv, hvad de vil eller ikke vil, om om det er humant eller ej. Det behøver jeg ikke at høre om, da jeg har gjort det op for mit eget vedkommende.

8 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Philip L., 30. juli 2013 kl. 17.48

Altså man behøver jo ikke at lave 100 ølfælder fordi man har flere hektar have.

Man jo "nøjes" med nogle nogle meter fra der man har udsatte ting/blomster osv. Og hvis man tømmer dem jævnligt, så det jo "nemt" at holde dem væk.

Tror det meget nemmere at lige "sætte" 4-8 ølfælder end går rundt i hele 100 hektar have med havesprøjte med salt osv :/

9 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 30. juli 2013 kl. 18.17

@Phillip

Du taler tydeligvis i tanker og har åbenlyst ikke erfaring med dræbersneglen i det omfang der tales om her. Ølfælder, kogning og sågar frysning, som nogle foreslår, er råd og erfaringer fra den helt lille have og den beskedne snegleplage.

Jeg afliver selv 100 - 150 snegle _hver_ aften, når det går vildt for sig! Og det er vel at mærke snegle som har forceret et elektrisk hegn og vovet sig ind i min køkkenhaven. (Det kan de lige nu p.g.a. tørken.) Ydermere dyrker jeg en del af sneglenes hofretter (salat og lign.) under net.

For få år siden og førmit el-hegn var plagen helt umulig at forholde sig til og jeg var meget tæt på helt at droppe min køkkenhave - i mit tilfælde ville det være meget slemt!!! Køkkenhaven er prioriteret på niveau med konen - altså meget højt :-D

Nej, jeg forstår udmærket Lars, men vil naturligvis også anbefale at droppe saltet på den lange bane.

10 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 30. juli 2013 kl. 21.15

Lige til orientering, så er der colibakterier i dræbersneglens slimspor, og det er næsten umuligt at vaske af grøntsagerne. Så fortsæt endelig jagten med alle "lovlige" midler.
Der er også fundet hvide dræbersnegle.

11 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 31. juli 2013 kl. 23.22

For mit vedkommende er jeg langt ude over salt, sakse og kogende vand!! Næ - fra i år hedder det Ferramol strøet med rund hånd i hele haven! Det kan klart anbefales! Og til generel oplysning er produktet godkendt til økologisk produktion.
Ærgrer mig bare over, at jeg ikke har taget det i brug tidligere - så kunne det være, at det var mig, der havde nydt jordbærerne, salaten, radiserne og spinaten----

12 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Philip L., 1. august 2013 kl. 20.27

@ Tom Andersen,

Kan godt se det mange og især hvis man har mange hektar. Samt ikke lige til hvis man ikke vil ud og gå i regnen osv.

Men spændende snak om alle mulige ideer :) og hyggeligt at få ideer fra hinanden :)

Men ja salt skal man ihvertfald ikke :)

13 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 1. august 2013 kl. 21.33

Hej Lone Nielsen

Kig Karna Maj's artikel "Middel mod snegle i haven" - der er ihvertfald gode grunde til at være tilbageholdende med at strø Ferramol "med rund hånd i hele haven" ......

Med venlig hilsen fra
Lone

14 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 2. august 2013 kl. 9.57

Hvad nu når man har andre snegle i haven også?

Jeg har fx vinbjergsnegle, og de er fredede (selvom man må indsamle til eget forbrug- har overvejet at invitere min *store* familie til sneglegilde mere end éen gang! ;-D ), de går jo også i ølfælder og får gift i sig. Ferramol er problematisk i fht fx pindsvin.

Men jeg synes antallet af dræbersnegle svinger meget, i år har vi få, men mange vinbjerg.
Leopardplettet gråsnegl (kældersnegl) æder forresten dræbersnegle.

Salt er ikke godkendt til bekæmpelse i haver. Og det er dyrplageri....

Dræbersneglene her er forresten oftest brune sjældnere orangerøde.

Mvh
Tine- der har købt en affaldssamler for, jeg kan ikke døje klamme snegle.

15 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 2. august 2013 kl. 16.33

@Tine

Leopardsnegl æder ikke levende dræbersnegle, kun døde og det gælder mange/ alle? snegle, at de æder døde artsfæller - og fætre. Jeg har ofte set Leopardsnegl, Dræbersnegl og Alm. havesnegl sidde side om side og spise døde dræbersnegle (som jeg har klippet over få timer tidligere).

Der er mange myter om dræbersnegle - dette er én af dem.
Det bliver ikke mere rigtigt af at blive gentaget gang på gang. Jeg tror blot der er tale om samme fejlbehæftede bog/ artikel, som bliver gentaget/ citeret.

Nu er dét så min påstand, men den bygger til gengæld på mange timers nattestudier igennem 6 - 7 år :-)

16 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 3. august 2013 kl. 19.15

Hej Lone Brems

Med rund hånd i hele haven betyder i dette tilfælde alle bede, alle grænser mod naboer og hele køkkenhaven. Nu er det sjette år jeg dyrker køkkenhave og fået ødelagt langt de fleste afgrøder. Det er sjette år jeg samler snegle og koger vand - og lever med et ulækkert sneglehul, hvor sneglegrøden efterfølgende lander. Jeg magter ikke mere!

Jeg har 880 km2 grund omgivet af naturhaver og en stor mose, hvor alle arter af snegle stortrives især dræbersnegl og vinbjergsnegl. Jeg er helt sikker på, at sneglebestanden, nyttedyrene og alle de andre overlever min brug af Ferramol - dette år er der strøet knap 1,5 kilo.

Du må ikke tro, jeg ikke sætter pris på din henvisning (jeg sætter generelt stor pris på dine meget vidende kommentarer)og jeg finder da også Majs artikel, som jeg har læst tidligere, både interessant og relevant. Men ind imellem må man overveje for og i mod. Her landede resultatet så på Ferramol fremfor at droppe køkkenhaven.
Måske man skal have prøvet det selv, for helt at forstå den afmagt, det giver at se hele høsten spoleret af slimede sneglespor, ulækre snegleekskrementer og afgnav i alle bær og grøntsager....

mvh Lone

17 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. august 2013 kl. 20.25

Hej Lone

Du har fuldstændig ret - man skal have prøvet det selv!

Der er så mange (heldige) haveejere, som har "vundet" over dræbersneglen med en ølfælde eller to, en bøjet blikplade, et drys salt, en kobbertråd, ja du kender selv alle de mere eller mindre gode og til tider helt teoretiske råd.

Der er bare så enorm forskel på at have 30 snegle hver nat og så 500 eller flere!

På den lange bane kan jeg dog godt frygte den skadelige effekt af sneglegiften og har derfor et hjemmelavet el-hegn mod den omgivende græsfold/ eng, som den primære kampzone. Bag linjerne bruger jeg så net og sneglegift.

God kamp og hold fast i glæderne ;-)

18 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 4. august 2013 kl. 0.04

Hej Tom

tak for dine opmuntrende ord! Jeg er helt enig i de underliggende bekymringer, som kommer til udtryk både i Lone Brems ord og Majs artikel om de langsigtede følgevirkninger af Ferramol i vores miljø. Jeg er på tilsvarende vis også bekymret for vores produktionsdyrs forhold, virkningerne af tilsætningsstoffer i vores mad, såvel som i alle de øvrige produkter, vi anvender dagligt.

Jeg har vejet fordele og ulemper her på mit lod og truffet en beslutning. Og i år har jeg fået sidste del af jordbærsæsonen! (men de s...... nåede blandt andet at ødelægge salaten, radiserne, spinaten, æggeblommekartoflerne - som er deres yndlingsspise og mine tagetes på terrassen)

Mvh Lone

19 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thorbjørn Neuhaus, 4. august 2013 kl. 8.14

Hej alle.

Tænkte at jeg lige ville føje min løsning til listen af muligheder. Ænder, specifikt moskusænder i mit tilfælde.
De gør hele arbejdet, så jeg skal ikke selv rende rundt og finde sneglene.
De gør minimal skade på køkkenhaven. Selv om de godt kan finde på at snuppe et lille stykke grønt en gang imellem er det så klart at foretrække frem for sneglenes hærgen. Og så er det væsentligt nemmere at hegne et bed ind mod ænder end snegle. Men det har jeg nu aldrig haft brug for.
Og så giver de fantastiske æg og lækkert kød i bytte for sneglene.
Det eneste jeg gør er at holde dem forsynet med vand og korn og så lukke dem ind og ud af deres hus morgen og aften.
Meget rolige og hyggelige dyr, kan så absolut anbefales.

Mvh,
Thorbjørn

20 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 4. august 2013 kl. 17.40

I en anden af de mange tråde her om dræbersnegle læste jeg om nogen, det havde lavet en smal indhegning til ænderne hele vejen rundt om køkkenhaven - ret fikst :)

21 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 4. august 2013 kl. 20.44

Og på havelyst.dk er der en, der har gode erfaringer med indiske løbeænder. Hun har dejlig sneglefri have.

Brug hellere saltet, når de skal på julebordet...

22 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 12. august 2013 kl. 19.21

Jeg så lige den anden dag, at en af vore trofaste annoncører her på Havenyt har fået udviklet et elpanel til at sætte på det enkelte bed.

www.robinie.dk/draebersnegle-i-haven.php

Det ser interessant ud, hvis man kun har få bede, der skal beskyttes. Har nogen købt og afprøvet det?

Jeg er stadig så heldig ikke at have dræbersnegle - de har endnu ikke fundet vej til min have, som ligger godt beskyttet midt i store monokulturer i form af korn- og roemarker på Vestlolland. Til gengæld er min have i risiko for drift med sprøjtemidler. Så jeg er afskåret fra at afprøve virkningen af diverse metoder, men læser ivrigt alle jeres praktiske erfaringer.

Hilsen Karna

23 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 12. august 2013 kl. 22.36

Hej Karna
Ja, det ser interessant ud, og er nok mere effektivt end det forslag om et fladt kobberbånd, som jeg så i en avis forleden.
Hilsen Clara

Nyt svar til emnet »Nem -effektiv bekæmpelse af dræbersnegle«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Nem -effektiv bekæmpelse af dræbersnegle

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider