Skrevet af: Peder G., 2. juli 2013 kl. 8.03
Jeg har/haft et angreb af kartoffelbladlus i en kartoffelplante ude på min altan.
Den angrebne kartoffelplante kom jeg i en sæk og smed den ud.
Jeg har så en kartoffelplante tilbage, sammen med 2 tomatplanter på den altan hvor den angrebne kartoffelplante stod.
Jeg er godt med på at jeg skal være meget ups på om angrebet har bredt sig.
Men kan kartoffelbladlus angribe mine tomatplanter, og skal jeg helt undlade at dyrke kartofler på min altan til næste år ?
Eller er der noget jeg kan gøre for at undgå overvintrende kartoffelbladlus ?
Skrevet af: Freya Grossmann, 2. juli 2013 kl. 18.15
Mon ikke kartoffelbladlus også går i tomater? De er jo samme familie.
Bladlus har vingede stadier, hvilket betyder, at de kommer flyvende med vinden. Et år er de der, og næste år måske ikke. De overvintrer ikke i jorden.
Generelt bæres de let af vinden pga deres størrelse, så jeg tror ikke at du kan gøre andet end ønske held.
Skrevet af: Søren S Duun, 2. juli 2013 kl. 21.28
Hej peder.
Det er ikke kun lusene du skal være nervøs for men også skimmel, som kan angribe dine kartoffel , der så kan angribe din tomat og omvendt og det kan ske ret hurtigt . Hvis du finder den artikel af Karma Maj , der hedder knuste tomatdrømme kan du læse om hvor hurtigt det kan gå .
Jeg har selv mystiske mange frilandstomater p.g.a.skimmel .
Hilsen Søren .
Skrevet af: Peder G., 5. juli 2013 kl. 12.48
Jeg havde et glemt det her. men nu er jeg tilbage igen.
Jeg er godt klar over problemet med skimmel, når jeg har tomater og kartofler stående tæt sammen. Men jeg løber risikoen.
Men du skal have tak for input, det kunne jo være at jeg ikke vidste det.
Det ser ud til at lusene er væk. Der er ikke nogen i de planter der er tilbage.
Skrevet af: Freya Grossmann, 5. juli 2013 kl. 13.30
Så fik du alligevel held... De har nok fundet et andet sted at fejre sommeren!
Skrevet af: Peder G., 6. juli 2013 kl. 7.08
Ja det går fint ude på min altan nu.
Grunden til det er at jeg smed den angrebne plante ud istedet for at forsøge mig med insektsæbe.
Jeg havde et angreb af lus sidste år da jeg havde roser ude på min altan. Jeg sprøjtede flittigt med insektsæbe men ak og ve.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Kartoffelbladlus