Hvor er dræbersneglene?

I gennem de sidste 3–4 år har vi været plaget af dræbersnegle. Men i år er de udeblevet.

Hvad kan det skyldes?

Jeg har ikke gjort noget særligt?...hverken gift elle andet...blot slået dem i hjel når jeg har set dem

Er der et middel mod gåsebiller inden de kommer og er det rigtig at de er der i 7 år.

Jeg har også haft dræbersnegle nogle år,det er mest når det er fugtig de komer,men sidste år fik de gift,og er forsvundet ind til naboen,der har endnu ikke været nogen

Hej igen

Jeg gætter på at sneglene måske er udeblevet pga. det tørre forår?

Er der andre bud?

"Dræber" sneglener er i min køkkenhave!

Jeg fjerner ca. 10 om dagen i øjeblikket! Suk! Hvad skal jeg gøre ved dem? Jeg magter ikke at mase dem. Men det er jo ikke særligt "humant" at komme dem i en tæt lukket plastikpose og smide dem i skraldespanden!

Jeg svarer lige selv: dræbersnegle dræbes med kogende vand!

God jagt!

Ja eller nemmere endnu:

Køb et aspargesjern på skaft så man kan bruge det stående.

Slib jernet skarpt (hvis ikke det er det i forvejen)

Hav det ved hånden på rundtur i haven.

Placer det midt over sneglen og tryk = død snegl uden at bukke sig og samle op, koge vand mm. Hurtigt og humant.

Efterladenskaberne? ja efter 1 døgn er der som regl "ryddet op" biller, andre snegle eller gemen indtørring.

Hej man kan købe noget til at slå de dræbersnegle ihjel med,det hedder ferromol nogle blå piller og de virker effektiv somskal strøs i små bunker rundt omkring hvor de kommer

Så er de kommet!

Dræbersnejlene har været længe undervejs – men nu er de her!.og lige så mange som de plejer. Det MÅ være den tøre maj som er årsag til dette.

Er det humant at slå dem ihjel med salt?

Mvh Erling S

Nej, jeg tror ikke det er humant med salt. Hak dem over, træd på dem, eller hæld kogende vand over. Det sidste er det mindst ulækre – for os. For sneglene er ingen af delene særligt rare. Jeg har i øvrigt opdaget at hvis man hakker dem over lige under hovedet, dør de med det samme. Midt på er det som om de vrider sig længe, selv om det måske blot er nervereflekser.

Ovenstående gælder almindelige skovsnegle og kældersnegle, samt de små nøgne snegle på ca. 1 cm. De er den største plage i vores have. Indtil videre har jeg ikke set iberisk skovsnegl (7–9–13!), men aflivningsmetoderne er nok de samme.

Jeg går ikke på jagt, og jeg vil ikke være i stand til at slå et kæledyr ihjel. Ej heller overvære en aflivning.

Imidlertid må jeg indrømme, at jeg betragter de nøgne snegle og tilsvarende skadedyr med samme mangel på følelser, som nærer over for fluer, hvepse og lignende uvæsener.

Aflivningsmetoden går jeg ikke op i. I mit univers er det er resultatet, som tæller.

Jeg erkender dog, at der er folk, som går op i den slags.

Så hvorfor ikke lade dem drukne i nedgravede krus med øl. Den billigste discountøl er ligeså effektiv som den dyre specialbryg.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Hej.

jeg køber de bå piller og de er bedre at bruge en alt det humane at træde eller hakke dem over og de forsvinder fra haven når de får de blå piller.der har ikke været nogle i år,de er smuttet ind til naboen.

med venlig hilsen lis

Jeg kan ikke dy mig længere!

Nu har jeg i en år række hørt og læst om div. aflivnings metoder af Iberia snegle...Alt lige fra en bøtte med gammel spild olie til div. veludformede skarpe tortur instumenter til at hakke dem over med...Så har jeg her på siden set et par indslag med at bruge gift! Hmmm ja ja forpest jorden i din have og lad naboen få dem...Tror i ikke at de vil komme tilbage?

Jeg har problemer med rådyr og til og med elg...Men jeg kunne dog aldrig finde på at hakke dem i stykker eller komme dem i kogende vand! Jeg mener :Dyrk det som sneglerne ikke vil have og brug så hellere tiden og pengene til giften på andre ting.

Der hvor sneglene oprindelig kommer fra er der jo trods alt stadig planter som gror!

Man kan lave nogle plante kasser som selv ikke snegle kan forcere hvis man vil dyrke "sneglemad" men det er der større arbejde ved end at købe gift,og "dræbe" dræbersnegle...Bare navnet tsk tsk...

Nu vil jeg gerne lige aflive rygtet om at sneglene har udeblevet iår. De er kommet tifoldig tilbage i vores have. På én rundtur kan vi nok finde de første par tusinde. Vi gør ALT for at holde dem væk, og så kan dem der syntes at det er synd for de stakkels snegle, bare syntes det for min del. Hvis man syntes det, så har man ikke selv prøvet, hvordan det er at have snegle på huset, bilen, i træer, i ALLE planter og også indenfor.

"Snegledræbere foren eder"

Egentlig er du vel foreløbig sluppet billigt endnu, naturligvis afhængig af havens størrelse.

Jeg for mit vedkommende har i første omgang indhegnet køkkenhaven med fintmasket fuglenet i ca 30 cm højde, holdt oppe af halve pæle af tenorstål, på 50 cm højde, plus en snor hele vejen rundt (ca 60 m), senere vil jeg forsøge mig med plasbelagt trådnet (13 mm masker), også klippet til i 30 cm højde. er dog usikker på, hvorvidt maskerne er for stor, (havde nok foretrukket 11 mm) så det ender måske med en kombinationsløsning sammen med det eksistenede fuglenet.

Materialerne har jeg alle fundet hos harald-nyborg, men de må jo også være til at finde i byggemarkeder og lignende

Jeg havde oprindelig overvejet at bruge det ugiftige ferramol, men var usikker på hvorledes det påvirkede næste led i fødekæden, eksempelvis pindsvin og fugle,
–så hvis nogen ved noget, vil jeg egentlig godt have et praj

mvh

helge

Svar til Helge Tegen

Hej Helge,
www.poetschke.de tilbyder et sneglehegn. Intaste „Schneckenzaun" ved „suche". Når du klikker på den lupe vedsiden af søgefeldtet kommer et tilbud frem. Nu klikker du på „Anti-Schneckenzaun" og hegnet bliver vist, så at du kan se hvordan det ser ud. Måske kan man få sodant et hegn også i Danmark. Gärtner Pötschke levere også til det europæiske udland, men det er vist nok lidt for dyrt.

Hilsen Ingrid

Hvordan ser en dræbersnegl ud?

Udsende -gode foto (undtagen første) på

www.lemvig.dk/upload/draebersnegl_pjece.pdf

Kære Helge Tegen

Angående ferramols giftighed kan du læse mere om godkendelsen heraf i nedenstående artikel. Der er konstateret miljømæssige påvirkninger af bl.a. regnorme. Bemærk at der i godkendelsen understreges, at der ikke bør anvendes større mængder en godkendelsen anbefaler.

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/311.html

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Selv om det er uklart, hvordan koffein påvirker jordens øvrige fauna, er kaffegerums eller i skrappere udgave, lidt kaffepulver, effektivt mod snegle og kan, selv om holdningerne blandt økologer er ret delte, anvendes. Årsgen til at det normalt ikke anbefales, er, at der her er tale om symtombehandling og forgiftning. Tilfældet dræbersnegle kan dog blive ganske uudholdeligt. Pas således meget på med mængderne, start med en lille smule kogt grums lokalt. Kaffe bør således aldrig benyttes mod andre sneglearter. Net sikrer ikke mod invasion af små, ikke færdigt udviklede snegle. Anvend sneglehegn, og bekæmp så de individer, der allerede bor i haven intensivt. Prøv evt i samarbejde med naboerne at koordinere indsatsen, og skaf evt. et eller flere pindsvin, fra pindsvinevennerne. De sidste meldinger lyder på, at disse har sat iberisk skovsnegl på spisesedlen.

Almindeligvis anbefales det at smide kaffegrums og teblade i kompostbunken, så helt slemt kan det jo ikke være. Så hvis det kan bruges mod snegle, ville jeg da ikke være betænkeligt. Hvorfor bør det i øvrigt ikke benyttes mod andre snegle end dræbersnegle?

Dræbersneglen tiltrækkes af den rådne lugt enten dødt dyr eller rådne plantefibre, fjern jeres kompost og sørg for at planterne ikke dækker hinanden og derved rådner og når i fanger sneglene så smid dem i 3 dobbelt salmiakspiritus så død de når de rammer.

Kære Harry

Det kan godt ske, at dræbersnegle dør, når du kommer dem i tredobbeltsalmiakspiritus. Men det er helt hen i vejret at bruge kemikalier for at aflive snegle. I øvrigt vil jeg tro, at det er meget ubehageligt for sneglene. Og snegle skal jo ikke pines – vores irritation over deres naturlige æden planter, skulle jo helst ikke udmønte sig i dyremishandling.

Brug i stedet for kogende vand, som fagfolk med forstand på snegle anbefaler.

Du kan læse mere om dræbersneglen,dens adfærd, og hvordan man bekæmper dem i denne artikel

www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/37.html

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Jeg kan se ud af mit vindue, at kragerne fylder munden med de blå ferromol-piller. Jeg troede ellers pillerne var farvet blå så fuglene ikke tog dem, men det gør de altså. Pillerne er desværre hurtigt væk, og det er ikke fordi sneglene også er forsvundet :(

Tager kragerne skade af det?

Nyt om den iberiske skovsnegl.

I dagens netudgave af Aftonbladet fortæller en svensk zoolog – Jan Hagnell – som i tre år har studeret sneglen, at han nu støder på snegle, som han mener er hybrider mellem den iberiske skovsnegl og den alm sorte skovsnegl. De har bevaret den iberiske skovsnegls formidable appetit og formeringsevne og har så fået den sorte skovsnegls evne til at klare det nordiske klima. Han mener, det er en naturlig udvikling, vi her er vidne til.

Det er så blt et spørgsmål, om denne hybridisering også har fundet sted her i landet. Er det sket i Sverige, er det vel også sket her.

Vi har brugt Ferramol lige siden det kom på markedet med stor succes, tilsyneladende uden miljømæssige konsekvenser. Vi har et rigt fugle- og andet dyreliv i haven, som åbenbart trives upåvirket af Ferramol-brugen. Jeg mener også at have igagttaget, at de "sorte" fugle (krager, råger) er begyndt at tage for sig af især små "dræbersnegle". Bestanden af snegle er nu nede på et acceptabelt niveau. Vi kommer til at lære at leve med dem. Det er så nemt at få nye arter inden for landets grænser, men umuligt at slippe af med dem igen.

Vi har også i år brugt ferramol. Ikke mod dræbersnegle, som vi heldigvis ikke har, men mod de små slimede agersnegle som vi havde i lidt for rigelige mængder. Især på salat og andre grøntsager som man spiser rå, er det ret ulækkert med gennemgnavede og slimede blade. Jeg lagde kornene ud i det tidlige forår, vist i april, og vi har ikke set en snegl siden i nyttehaven. Ikke en eneste! Dejligt med salat som er flot og fin. Den ene gang ferramol har været nok, men jeg lagde lidt ekstra korn for et par dage siden idet jeg kunne konstatere at de andre enten var ædt eller opløst.

Heller ikke her ser der ud til at være nogen bivirkninger. Ja faktisk har vi haft flere fugle end sidste år, men det er nu nok ikke ferramolens skyld!

Hej,

I det nedenstående har jeg beskrivet hvordan man kan bygge sit eget sneglehegn samt den så vidt jeg ved billigste forhandler af sneglehegn i Danmark. De har desværre ikke nogen beskrivelse på deres hjememside, men man kan sende dem en e-mail ((Borregård Bioplant forhandler iøvrigt også sneglehegn).

Man kan man sætte et sneglehegn omkring kompostbunken, køkkenhaven eller et andet afgrænset område i haven. Sneglehegnet er en 100% miljøvenlig løsning på snegle problemet og med lidt snilde, kan man selv fremstille det.

Sneglehegnet laves af galvaniseret jernplade 0,8 mm tykt. Det har et buk som et 1-tal med en 55 grader vinkel mod ydersiden og skal være ca. 30 cm højt, heraf er 5–6 cm nedgravet. Bukket skal være 6 cm langt. Sneglene kan ikke komme over vinklen. Skulle det alligevel lykkes de mindste snegle, kan det forhindres med en stribe af brun sæbe oppe i knækket. Man skal også være opmærksom på at hegnet ikke må placeres op ad højt ukrudt eller græs, som kan bruges til at klatre over Sneglehegnet af sneglene.

Men det kan også købes færdigt (og ret billigt i forhold til kost prisen ved selv at bygge det hvis materialerne skal købes ude). Hos "Kongeåsmedien" koster hegnet, som er udført i galvaniseret stål, 37 kr. pr. meter (man kan købe stykker af 1 eller 2 meters længde, april 2005). Skal man f.eks. bygge en firkantet indhegning har man også brug for 4 hjørnestykker af 13,25 kr. pr. stk. (april 2005). Sneglehegnet kan bestilles hos Kongeaasmedien på tlf. 74848222, Fax: 74848010 eller E-mail: mail@kongeaasmedien.dk. Adressen er Knagmøllevej 41, Skudstrup, 6630 Rødding.

Forsendelsesprisen er i omegnen 200 kr. for at sende 15 meter hegn.

Venlig hilsen
Kirsten Dam

Vi havde ibiriske snegle i haven, da vi kom hjem fra sommerferie sidste år, og jeg har jagtet dem energisk både morgen og aften, men det hjælper ikke meget, hvis naboerne ikke fjerner deres, så det er lidt af et sisyfos arbejde. Jeg har en spand stående med citronsyre og sulfo, som jeg smider dem i. De falder til bunden med det samme, så jeg tror ikke de lider meget. Hver 14. dag tømmer jeg spanden ved at hælde dem i en plastikpose, som jeg har prikket huller i. Når den er tømt for væske, putter jeg den i en hel pose og derefter i skraldespanden. Jeg kan jo ikke gå og koge vand, hver gang jeg finder en snegl.

Jeg samler dem ind med en lille skovl og et huljern. Når skovlen er fyldt (ca. 10–12 snegle) hælder jeg dem i spanden.

Jeg håber snart nogen opfinder en god løsning. Sneglehegn er jo dyrt og ikke så effektivt, hvis man har høje planter tæt på køkkenhaven.

Så prøv da med et par moskusænder de æder alle slags snegle som slik.mine børn samler snegle med hus til vores ænder,og kalder dem ande bolsjer.jeg har kun set d.snegle i min indkørsel,hvor ænderne ikke kan komme.så de er efektive.mine hostaér er heller ikke angrebet,dem elsker sneglene ellers.med venlig hilsen jan j.

Jeg har også set krydsninger mellem dræber snegl og sort snegl.jeg skal tage et billede næstegang.vi har også røde snegle her så måske er der også krydsninger her.?!M.V.H. jan j.

Dræbersneglene er ved at være et rimeligt stort problem her på egnen, og nu er jeg så begyndt at lægge aske rundt i skellet, og så lang tid det er tørt har jeg ikke indtryk af at sneglene overskrider det pågældende bælte i større omfang, men det tager jo flere år at nå hele vejen rundt!

Nu havde jeg så tænkt mig at lægge en bræmme kalk rundt på det resterende stykke, antaglig cirka et kg pr løbende meter,
men hvad vil der ske med hækken, tager den alvorlig skade, hvis jeg lægger det omkring den, eller i umiddelbar nærhed af denne? -henholdsvis liguster og syren

– er lidt usikker på om jeg i givet fald vil bruge granuleret eller finmalet havekalk
–det sidste er sikkert det sneglene holder sig mest fra, men det granulerede holder nok virkningen længere.

–
hvis jeg i stedet for kun ville have beskytte nogle af havens bede mod de større snegle,, så ville jeg nok have valgt finmaske fuglenet (jordbærnet) og lagt det tredobbelt -cirka- og hegnet (30)-50 cm udenom den del af haven jeg ville beskytte
–en stribe ukrudtsdug ovenpå jorden kunne måske være en fordel, hvis man ikke vil se et sådant hegn overgroet, -forudsat at sneglene så ikke lettere kryber nedenunder *S*

Hej

Nu har jeg læst mange af jeres indslag :)
Er det humant at bruge salt? Jeg samler ca. 3–5 kg snegle daglig, så jer er totalt ligeglad med, hvad der er humant. Jeg har Skåret den, trampet dem, brændt dem, kogt dem, kastet med dem og lige meget hjælper det, der er stadig lige mange dagen efter. De har udrydet mine kartofler og grøntsager, de sidder i alle mine krydderurter, så jeg vil nu prøve med gift samt en forhindring ind til haven bestående af de billigste tagrender jeg kan finde; fyldt 1/3 med salt. Så må vi se om det virker.

Men en ting er sikker jeg bliver nok aldrig human overfor de kryb.

Ja, så har jeg prøvet med kaffe, hmm. Skulle de ikke dø af det? Her til morgen sad de i store forsamlinger og guffede i sig af den kaffe jeg havde lagt ud. Jeg må jo så bare håbe de kløjs i det...

Hej Christina
Du kan skylle dem ud i toilettet.

Min mand samlede 400! på en aften.

hilsen Hanne

Pudsigt og glædeligt:
Vi har haft en masse dræbersnegle i flere år, men i år er de helt væk! Hvorfor ved vi ikke? – vores have er den samme, med masser af bunddække (Storkenæb, hasselurt, m.m.) som sneglene jo holder af at leve og yngle i. Tænk: vi er blevet helt dræbersnegle-fri, endda uden at røre en finger herfor! grunden hertil kender vi ikke, men det er – for os – meget glædeligt.

For det var altså nogle uønskede dyr i vores have, også selv om de faktisk aldrig gjorde nogen egentlig skade på vores planter, men bare det, at træde på dem i vores bare fødder var ret ulækkert, og der var særdeles mange af dem – nu er de altså bare helt forsvunden – fint.

hilsen Helle.

Hej

Human eller ej...en ukrudtsbrænder er ganske god, de dør...!

MD

Er min have stadig økologisk, når jeg bruger Ferramol?

I år har jeg opgivet blot at aflive, jeg drysser de blå korn rundt om urtehaven og hosta/skyggebede.

Hej Carina
Ferramol er godkendt til økologi – så den er stadig god nok.

Du kan checke ved at se på deres hjemmeside. Søg dem på www.google.dk søgeord ferramol

Hej Carina
JEg kan kun give Boi Jensen ret. Ferramol virker.

Vi havde rigtig, rigtig mange snegle, men ved brug af Ferramol er vi nu – næsten – sneglefri. Det tørre vejr og varmen her i foråret har nu nok også hjulpet lidt til. Men kom bare i gang – det virker.

Hvem har et råd mod vores dræbersnegle.

Vi har så mange at der er måske flerhundrede i et af husene her!

Hjælp

Jeg bor ved en lille sø nord fra København. På grund af regn, er søen ca. 60 cm over normalt, og den nederste del af min have er oversvømmet. Bortset fra de ca 60–70 dræbersnegl jeg indsamler hver dag, som jeg kaster langt ud i søen (hjælper det?) er der nu ca 15 ænder der væder rund i min have og pikker et eller andet – er det græs, planter eller er det virklige snegl? Nogen bud på det?

Dræbersneglene æder alt hos mig i år. Jeg samlede så mange jeg kunne sidste år. Alligevel er de alle vegne i år. Over 18000 er indsamlet på 2000 kvm. grund, uden det kan ses.

Hvor kan man få en sneglekant (øverste af sneglehegn) til at sætte på højbedene?

Jeg nægter fortsat at bruge gift, men samler per håndkraft og afliver med kogende vand. De små klipper jeg hovedet af. Min kompostbeholder er i år fuld af dem. Hunden har dem med ind klistret til pelsen.

Tak, for at du også nævner kogende vand, så er jeg ikke den eneste, der bruger denne metode

Det er da ufatteligt, at nogle mennesker går op i, om en dræbersnegl bliver aflivet på den ene eller den anden måde.

Når jeg læser indlæg nummer 41, må alle grænser være nået.

I øvrigt har det vist sig, at de modbydelige bæster kan forcere et sneglehegn.

Forleden aften så jeg to eksemplarer klare den lodrette væg på en spand af plast.

Men et skvæt køkkensalt gjorde en hurtig ende på deres liv.

Det er forklaringen på, at jeg måtte undvære saltet på min æggemad, men det offer gjorde jeg med glæde.

Der var engang, hvor man havde evner til at lave danske lystspil-film om Familien Gyldenkål.

Jeg glemmer aldrig Jens Okking-replikken:
– Skal jeg gøre ham død. Boss?

– Ja, Osse i den grad‚ som den desværre alt for tidligt døde Erik Påske ville have sagt.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

Til indlæg 43: at man ikke ønsker at bruge gift er ikke nødvendigvist et udtryk for medlidenhed med sneglene men med resten af naturen!

Ferramol virker, men det slår ALLE snegle ihjel også dem vi har brug for og selvom det er godkendt til økologi er det stadig skadeligt for både pindsvin og skrubtudser som er de eneste naturlige fjender dræbersneglene har så tænk jer om før i dænger jeres haver til med gift.

En anden mulighed er nematoder, som ganske vist dræber alle sngle der kommer i berøring med det men er uskadeligt for både pindsvin og skrubtudser og da det er en parasit så dør de snegle der spiser de døde ofre også så det er en positiv spiral. Der mangler lidt videnskabelig dokumnetation på virkningen af dette middel på dræbersneglene. Men uofficielt virker det!

Det kan være svært at finde alternativer, men prøv at finde æggene det er nu engang nemmere at fjerne 400 æg end at dræbe 400 snegle.

Jeg er ikke ynder af Ferramol, men af nød er vi nødt til at bruge. Jeg har undersøgt og observeret virkninger og evt.skader:
Når vi lægger depoter i engen langs bækken,slikker hestene det op, ligeledes gør hundene,hvis de kan se deres snit til det i haven. Jeg har fået oplyst, at jernforbindelsen er sødet, for nøgensnegle er slikne. Hvorimod snegle med hus søger syreholdige ting.

Vore vinbjergsnegle spiser ikke Ferramol.

Og det smager virkeligt sødt! og ikke spor giftigt.

Så pindsvin og tudser tager ikke skade, og solsorten fodrer sine unger med nøgensnegle.

Desuden klipper vi alle dræbersnegle, vi ser,over. De har ingen nerveceller, så de kan ikke føle noget.

God jagt.

Anne Marie
Anne Marie

Klipper over! Hvor mange har I?

Det magter vi ikke. Men vi har nok i tusinder i løbet af et par fugtige dage.

Vi finder omkring 100 i skel til haven to gange om dagen(morgen og aften), men efter depoterne er lagt, har vi lidt nedgang i ca en uge så kommer næste bølge fra naboen,der intet gør mod dem.

Da de ikke må forefindes i salgsplanterne, gør vi alt for at holde dem ude af planteskolen.

Hilsen Anne Marie

Også under dette indslag vil jeg lige nævne:
At det er meget vigtigt at fjerne æggene fra sneglene.

Det er jo deres æg der bliver til mange flere!

Æggene kan findes i diverse bunddække.

Hos os var det især ved Storkenæb-bunddækket.

Grav jeres bunddække op – find æggene, og rens jordstykket / planterne, smid en del planter ud, og start jeres bunddække forfra – især visse Storkenæb vokser hurtigt til igen!

Så mi råd er:
Gå på dræbersneglejagt, men sandelig også på æggejagt. God fornøjelse.

Peter.

For 4 uger siden købte jeg nematoder, som jeg vandede ud i de bede, hvor der sad i hundredevis af snegle. Efter en god uges tid kunne man se virkningen, men nu er de i fuld gang med at gnave sig gennem bedet igen. Jeg har 5 tdl og har selvfølgelig ikke råd til at vande det hele med nematoder, så derfor vandede jeg hvor virkningen umiddelbart var størst og håbede så på at det ville sprede sig.

Er der nogen der ved hvor lang tid nematoder virker? Jeg havde fået den opfattelse at de overfører sygdommen til hinanden når de æder de døde, men det ser ikke ud til at have bredt sig overhovedet.

Jeg gjorde det at jeg indsamlede en del snegle i et syltetøjsglas og tilsatte et par salatblade med nematodemiddel.

Efter nogle dage var sneglene døde og disse blev herefter fordelt i haven med vandkandespreder.

En ny opløsning blev herefter lavet med nematodeinficerede snegle -salatblade -nye snegle og det hele blev gentaget.

Jeg kan efterhånden se effekt.

Så læren er :
Lav din egne nematoder og vand dem ud og ha en reserve som du opformerer-det er langt billigere.

Det samme gælder iøvrigt for nematoder til snudebiller.

Nematodemiddel.

hvad er det, og hvor kan jeg få fat i det.

Rie

Hej
Har også en del snegle, libiriske eller skovsnegle ved jeg ikke. Går dagligt på sneglejagt og er nu begyndt at undre mig over deres adfærd. Hvad driver dem til at kravle en meter op af en carportvæg uden vegetation i nærheden eller tværs over en 2,5 x 2,5 m stor sandkasse med hævede trakanter? der kan da ikke være nogen føde at finde der, eller egnede æglægningssteder.

Er der nogen som VED noget om ferramols giftighed?

Kender en undersøgelse? Kender en organisation etc...

Jeg har forstået at der er EDTA i midlet (lidt) – og at dette øger opløseligheden af tungmetaller – hvor ved de bliver mere frit tilgænglige for dyr, planter (grønsager) og måske grundvandet. Det er jo IKKE godt – Men hvor meget skal der til?

For at undgå at overdosere og at forhindre hus-snegle i at spise midlet serverer jeg det for sneglene mellem to plane flader (brædder, skiver af træ, plast) med et mellem rum på ca 1 cm- så kan dræberne nå maden, men vinbjergsnegle og andre "husdyr" ikke kan (inkluderer her også vovse og heste, krager etc)

Desuden regner det ikke væk og ned i jorden uden at have haft effekt.

Eftersom jeg endnu ikke har kunnet finde nogen undersøgelse / alternative meninger fra organisationer etc. har jeg i år valgt at supplere mine nematoder med midlet. og til vinter laves der sneglehegn op mod marken.

Men det bliver aldrig en del af mit standard repetoire i haven – i år er det virkeligt slemt.

Så er det nogen der VED noget, vil jeg meget gerne informeres...

Jeg skulle mene, at der næppe findes kan findes et endegyldigt svar på ret mange spørgsmål om de såkaldte dræbersnegle.

Det eneste, jeg som en person med en rimelig lang livserfaring er 100 procent sikker på, er, at sneglene skal ombringes på den ene eller den anden måde.

Desværre kan jeg frygte, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse med en udtalelse om, at mennesker skal tænke sig om, og at sneglene måske ikke vil være et problem næste år, får mange til at slække på indsatsen.

Det mest uhyggelige, jeg har oplevet denne sommer, er dokumentationen af, at den afskyelige importvare, hvorend den har sit oprindelse, har lært at forcere sneglehegn.

På min parcelhusgrund ombringes de ulækre snegle ved hjælp af alskens tænkelige virkemidler.

Jeg afviser hverken Ferramol, overklipning, salt, salmiakspiritus som redskaber så længe jeg kan forsvare mine afgrøder med mere mod fordærv.

Måske en lidt provokerende påstand:
I denne sag må mennesket bruge sin intelligens til at hæve sig over naturens kræfter.

Jeg er enig med dem, som mener, at der skal forskes i dræbersneglenes genetik, og at det ikke kan gå hurtigt nok.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

Skrevet af Erling 4. april 2008 kl. 21.35

Begynd allerede nu at bekæmpe sneglene – de er der nemlig, omend i små størrelser (2–12 mm).

Små huller i påskeliljernes blomster røber deres tilstedeværelse.

Kan anbefale det gode råd om at lægge sorte brædder løst oven på den bare jord (i f. eks. køkkenhaven). Når et brædt vendes næste dag, sidder der højst sandsynligt adskillige snegle på brædtet eller på jorden under det. Mas dem med et passende redskab og læg brædtet på plads igen. Også her gælder princippet: Det er nemmere at dræbe 1 eksemplar nu end 400 senere hen.

Med venlig hilsen

Erling Kristensen

Hej

Er der nogen der har lidt fakta om dræbersneglen?

Er der hold i rygterne om, at det var en spansk forsker, der ved et uheld lavede en kloning af James Bond og en dansk kommunalarbejder?

Hvordan er den kommet til Danmark? – har den sneglet sig herop, hvor lang tid tog det?

Hvordan er den kommet til Norge? – har den taget færgen, eller sneglet sig over Baltikum?

Og hvordan slipper vi af med den?

Hej Kim

Du kan læse meget om dræbersneglen her :

www.skovognatur.dk/Natur/invasivearter/Dyrearter/Iberisk/

Med Venlig Hilsen
Svend Sørensen
www.hvepsefjerner.dk

Hej Svend

Jeg kan ikke finde alle svarende.

Jeg er stadig i tvivl om hvilken vej, som er brugt til Norge. Da der ikke er dræbersnegle i Letland, tvivler jeg på de er taget over Baltikum.

Er der nogen som ved det.

Hej Kim
En af de almindeligste udbredelsesveje for "dræbersneglen" er planteimport. Dette må vel især gælde for Norge. Jeg taler af erfaring. HAvde planteskole tilbage i 90'erne, hvor vi bla importerede planter fra Holland. På det tidspunkt kendte vi ikke i Danmark noget til dræbersneglen, men der kom i disse år mange snegleæg i de importerede potter til Danmark. Måske er det den egentlige forklaring på sneglens tilstedeværelse i Danmark i dag.

hilsen
Bent
www.humledal.dk

Nu er der kommet liv i dræbersneglene her hos os. Fra her i weekenden er vi nu begyndt at kunne finde dræbersnegle hver dag. Først én, så to, tre og i løbet af i dag en 4–5 stykker. Det er store dræbersnegle, som vi kan se har overvintret i to store kvasbunker og inde under nogle ribsbuske. Men altså ikke rigtig nogle nyudklækkede snegle (endnu).

Heldigvis modtog jeg i dag en bøtte Ferramol, som jeg har strøet ud med rund hånd.