Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 6. juni 2013 kl. 18.10
Jeg har haft besøg af mosegrise i mit kartoffelbed. Da jeg stak en hånd ned for at føle størrelsen på de små nye, kunne jeg mærke, at mosegrisen(e) havde lavet en gang og forsynet sig - ribbet tre rækker. Ved nogen, om kartoffelplanterne danner nye knolde? Alternativet bliver jo at trække hele flokken op; de er ikke så kønne alligevel, idet jeg har haft nattefrost de sidste to nætter (sydvestlige Småland), men den slags plejer kartoflerne at komme sig over. Ved nogen hvor dybt i jorden man skal hegne mod mosegrise? Over jorden har jeg allerede hegn mod kaninerne og de unge rådyr. Elgene er næsten umulige at hegne mod,men de går hellere i søen og tager nøkkeroser.
Skrevet af: Mogens; E., 6. juni 2013 kl. 21.25
Hvis du kan få fat på et Kejserkrone løg, så smat det itu og placer det i mosegrisens gang. Den stærke lugt plejer at holde grisene væk.
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 7. juni 2013 kl. 0.23
får det kartoffelplanten til at lave nye knolde?
Skrevet af: Lars Lyngsø, 7. juni 2013 kl. 8.28
Kartoflerne danner nye knolde, men det tager selvfølgelig tid før du kan høste nye kartofler og du risikerer at mosegrisen kommer igen.
Du kan evt. sætte en kartoffel i en muldvalpefælde og se om du kan fange "Banditten".
Hvis du finder dens hul ved jordoverfladen så kan du sætte en rottesmækfælde med gulerodstykke (eller kartoffel) ved hullet og med en sort spand henover.
Mosegrisehegn skal graves mindst 50 cm ned. Og der er stadigvæk risiko for at den finder på at grave under.
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 7. juni 2013 kl. 10.05
Tak; det ser jeg frem til.
vh
pb
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 7. juni 2013 kl. 23.43
Jeg gravede et par kejserkroner op, men enten er det forkert årstid, eller kejseren er abdiceret, jeg kunne stort set ikke lugte noget.
Jeg kvaste dog et par "tennisbolde" og lagde ned i gangene, håber på der bliver til næsten nye kartofler men nok efter midsommer - havde ellers håbet efter alt besværet med plast over for at tø jorden op, plasttunnel over de første uger og siden fiberdug. og så både sabotage nedefra og oppefra!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Mosegris(e) i kartoflerne