Forum

Biller i asparges

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 27. maj 2013 kl. 22.21

Har lige i dag fundet mange biller i mit aspargesbed, og synes ikke at de ligner gulplettede eller tolvplettede aspargesbiller, som jeg har set via google.

De er sorte med hvidgule pletter, cirka 6-7 mm. Jeg har nok mast 10-15 stykker, og lige så mange lod sig dumpe ned på jorden (tangdækket), så de var ikke nemme at finde - lidt på samme måde som liljebillen.

Er der nogen der har bud på, hvad det kan være?. Jeg kunne fornemme nogle meget små 'sorte prikker' på stænglerne, som om det kunne være æg?

Håber nogen kan hjælpe:-)

Mvh Lisbeth

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Svendsen, 11. juni 2013 kl. 22.27

De små sorte prikker er den nye generation- Jeg har klippet planterne ned for at fjerne billerne. Jeg har sent fjernet tangen. Næste forår gør jeg det tidligt.
Der har ikke tidligere været de skadedyr. De udvikler sig under dække af blade eller andet.
Hilsen Mikkel

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 14. juni 2013 kl. 20.36

Jeg har nu siden sidst i maj måtte sande, at mine asparges var angrebet at aspargesbiller. Jeg har prøvet lidt af hvert, og i dag er første dag, at jeg ikke fandt nogen biller og kun en stængel havde 2 'æg'!

Jeg har de seneste år blot brækket aspargsene ved høst, men ikke skåret dem af ved jorden. Dette har betydet, at der stod nogle gamle 'stabbe' tilbage, som billerne vældig godt kunne lide at opholde sig i.

Disse gamle stabbe er nu blevet fjernet, jeg har plantet persille og tomatplanter i bedet, som skulle have en afskrækkende virkning på billerne, og al høst foregår ved af skære lige i jordoverfladen. De sidste 14 dage har jeg haft en spand (med låg), som indeholdt vand og opvaskemiddel, som jeg lige vippede billerne ned i. Dette var rimeligt effektivt, da jeg oplevede at billerne 'smuttede' fra mig, når jeg forsøgte at mase dem

Nu håber jeg, at angrebet er slut, og dette ikke vil gentage sig til næste år. Jeg er dog fast besluttet på, at jeg fremover vil skære aspargsene ved jordoverfladen, og jeg vil også skære planterne ned i september/oktober, når de er visnet.

Mvh Lisbeth

Nyt svar til emnet »Biller i asparges«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Biller i asparges

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider