Forum

Hjælp – allerede bladlus i chili

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lene Rohde, 2. april 2013 kl. 22.27

Jeg har vindueskarmen fyldt med skønne små planter - især chili og tomater. Men for et par dage siden opdagede jeg til min rædsel, at der er nogle små grønne bladlus i bakken med mine allerbedste chili. Jeg har isoleret de angrebne planter i et andet rum end resten og håber ikke, det har nået at brede sig.

Men hvad gør jeg nu? - gode råd modtages meget gerne. Jeg må vel i gang med insektsæbe, som jeg tidligere har oplevet hjælper godt her og nu, men lusene er bare altid vendt tilbage for mig. Mine erfaringer er derfor ikke ret gode, for jeg synes, det er noget man kan blive ved og ved med at behandle, når først de er kommet. Jeg kan næsten ikke bære, hvis mine fine planter går til, eller hvis jeg skal til at have lus allerede fra nu af og resten af sommeren. Det er jo mange planter at gå og sprøjte med insektsæbe om og om igen - og vækst og udbytte tager vel også skade.

Håber nogen kan fortælle mig, hvordan jeg bedst kommer af med lusene - og helst så jeg får dem helt væk fra starten.

Mange hilsner Lene

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 2. april 2013 kl. 22.30

Det lyder måske lidt vildt, men jeg har gode erfaringer med udsætning af nyttedyr indendørs...

Det er svært at behandle små planter med sæbe, uden at de tager skade, så mit forslag vil helt klart være at bestille et hold nyttedyr, der kan tage sig af lusene :)

De kan evt. bestilles her:

www.bh-froe.com/ZC/index.php?main_page=product_info&cPath=70&products_id=2705

eller her:

www.nyttedyr.dk/produkt/bladlusgalmyg-og-snyltehvepse.aspx

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. april 2013 kl. 6.42

Hej Lene

Mens du venter på terminatorerne:

Jeg føler med dig - er i samme mode med nogle artiskokplanter :(

Udryddelsen ser dog ud til at lykkes, men jeg har brugt en halv time dagligt i snart to uger på manuelt at mase æg på bladene og klaske de bevingede bæster, når de letter. De sidste par dage har jeg ikke set liv :)

Og det er kun 9 planter i en håndterbar størrelse.

Held og lykke!

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 3. april 2013 kl. 19.56

Gud ved hvor disse skadedyr kommer fra? Det er vel næppe fra jorden man har sået planterne i . Så kan det vel kun være fra stueplanterne.
Man må formode at jorden har ligget ude og fået frost og dette har slået lusene ihjel . Lusene er artspecifikke og angriber kun bestemte planter, så de kan hellere ikke komme udefra.

Hvor kommer de så fra ( hvis ikke det er fra pottteplanterne).?

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Rohde, 3. april 2013 kl. 21.15

Hej alle.

Tusind tak for jeres gode svar.

Anja: dine links til nyttedyr er gemt, det er en god ide, og det vil jeg bestemt forsøge, hvis lusene udvikler sig. Jeg har nu i første omgang isoleret planterne, og det ser ud til, at det kun er 6 stk i en bakke, det handler om. Så jeg har bestemt at jeg lige giver sæben en chance og ser om det skulle lykkes at få bugt med dem. Så håber jeg bare ikke, at det har spredt sig til alle de andre (som hele tiden har stået et andet sted). Hvis man kan holde lusene så meget nede, at de ikke når at få vinger, kan de vel ikke bevæge sig til et andet rum. Ellers må jeg prøve med nyttedyr.

Tom - jeg føler med dig. Har læst mig til, at bladlus føder store mængder af levende unger, så jeg tænker, at de må være meget, meget svære at se med det blotte øje i starten.

Søren - jeg tror desværre godt jeg ved, hvor de kommer fra. Jeg har en gammel chili fra sidste år, som jeg har overvintret. Jeg troede ikke der var lus i den længere (den havde et angreb sidste år), men nu hvor solen er kommet ser det ud til, at der er nogle, der har overlevet. Det gør jeg aldrig igen! - og jeg ærgrer mig selvfølgelig frygteligt over at jeg ikke bare kasserede den.

Hilsen Lene

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. april 2013 kl. 21.52

Her er kilden også overvintrende chili, men jeg agter nu at fortsætte med at overvintre chili - hvis de vil. Jeg har nemlig sat mig for at se hvor gamle jeg kan få dem/ en :-)

Om det er æg eller unger ved jeg ikke, men de er meget små i starten og sidder helt stille - typisk på bagsiden af et blad og i en klynge.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 3. april 2013 kl. 22.26

Problemet med de sk... bladlus er, at de gør det i jomfrufødsler, så bare en enkelt kan starte en ny familie :(

Derfor tager jeg ALDRIG udeplanter ind i huset, hvor jeg starter mine nye planter. Jeg overvintrer nogle få chiliplanter, men inden de bliver lukket ind, klipper jeg dem godt ned, fjerner alle blade, beskærer roden og fjerner al jorden, giver dem ny jord og en ny potte... Og behandler dem med insektsæbe tre gange med en uges mellemrum, så snart de er inde. Det virker!

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Larsen, 3. april 2013 kl. 22.34

Er jeres overvintrede chiliplanter begyndt at spire?

Mvh. Lars

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 3. april 2013 kl. 23.28

Ja - dem der har overlevet, sætter blomsterknopper nu :) Men tilbage til lusene...

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Patrick Rosenqvist, 28. april 2013 kl. 21.20

Hvordan går det med lusebekæmpelsen? Den eneste måde, hvorpå jeg har fået kål på ALLE lus var med snyltehvepse. Med insektsæbe , knusen mellem fingrene, og den slags var der alligevel altid en lus eller to der overlevede, og så var der dømt ny lusekoloni inden for kort tid igen.

Det er sindssygt så hurtigt de bæster kan udvikle sig når forårssolen skinner på planterne.

Jeg havde snyltehvepse sidste år. Jeg købte dem ikke - de kom af sig selv, da jeg stillede peberplanterne med lus udenfor (dejligt - mange penge sparet!). Lusene blev slagtet og jeg fik en massiv snyltehvepsbestand. I år har jeg allerede set et par snyltehvepse på min glasaltan - og det er dejligt betryggende. Så behøver jeg ikke være bange for lus.

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 29. april 2013 kl. 0.24

Måske er jeg en undtagelse eller var bare heldig. For sidste år overvintrede jeg en Habanero, som stod inde i soveværelset fra oktober til næste september, da de 46 frugter blev høstet og den derefter blev foræret væk. - For jeg oplevede ingen lus eller andet i den. Jeg havde ellers også frygtet lus.
Før den kom ind i oktober, havde den stået i potte på græs i kolonihaven, men blev taget ind i havehuset, hvis nattemp. kom under 10 grader, altså havde den været i det fri, men uden at tage utøj med sig. - I lejligheden havde jeg ingen stueplanter, den var den eneste plante. - Og jeg lufter meget ud med gennemtræk, også i frostvejr. - Om det har betydning, ved jeg ikke, men nu har jeg nævnt det.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 29. april 2013 kl. 6.53

Jeg tror, at du har været heldig, Clara - det er vist snarere reglen end undtagelsen, at der kommer lus ind med chiliplanterne om efteråret...

Jeg har lidt lus i et par overvintrende pelargonier i drivhuset, men har sat nogle mariehøns ind til dem, som jeg har fundet ude i haven - det plejer at kunne tage de allerførste, inden jeg bestiller nyttedyr om en uge eller to.

Nyt svar til emnet »Hjælp – allerede bladlus i chili«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Hjælp – allerede bladlus i chili

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider