Skrevet af: Rebecca Toubøl, 6. juli 2012 kl. 22.48
Jeg er ikke i tvivl om, at min jord i drivhuset blev for våd og det har taget 14 dage at få den normal let fugtig. Det har åbenbart tiltrukket små sorte fluer. De har så formodentlig lagt æg i specielt peberplanterne Er det mon melonflue eller sørgemyg? Ormene er meget tynde og fine i det. Nogen der har erfaringer? Har sat eddikevand med opvaskemiddel dryppet i ud i drivhuset. Jeg piller i jorden og fjerner manuelt de orm, jeg finder. Jeg har plantet basilikum i jorden ved tomaterne og koriander er på vej under agurkerne, blomsterkarse i bunden af peber - alt sammen for at holde skadedyr på afstand. Er der flere gode råd, mon?
Skrevet af: Anja Egeriis, 7. juli 2012 kl. 7.31
Det er sikkert sørgemyg, som trives i fugtig overfladejord.
Hvis du kan mulighed for at få tørret jordoverfladen, vil de stort set forsvinde, så det er din vanding, du skal se på.
Jeg ved jo ikke, hvad du gør nu, men for mig fungerer det med spande med et lille hul i siden ca. 3. cm oppe. Jeg fylder dem med vand, og så vandes der kun på et lille område - resten af jordoverfladen forbliver tør. Jeg har ingen sørgemyg :)
Måske kan et jorddække også hjælpe? F.eks. græsafklip, hækafklip eller noget i den stil. Det tror jeg heller ikke, at de vil lægge æg i.
Skrevet af: Frank Vetter, 7. juli 2012 kl. 11.41
Det er fint med nytteplanter, men du kan have dette i baghoved, hvis du vil sprøjte med noget:
Lav dine egne sprøjtemidler af plantesaft.
Udtræk fra friske urter i vand. Det må ikke gære og højst stå i 3 dage hvorefter urterne siges fra.
Agerpadderok:
Er en af de bedste planter mod sygdomme. God mod:
svampesygdomme i jorden, meldug og næsten alle svampesygdomme i drivhuset på frugttræer, roser og prydtræer.
Lav et afkog. Brug hele planten minus rod.
Anvend et kilo friske planter pr. ti liter vand.
Fortynd fem gange inden du sprøjter
Hvidløg:
Hvidløg er et af de bedste mirakelmidler mod skadedyr og sygdomme i køkkenhaven og drivhuset.
Når midlet sprøjtes på planterne styrker det enten
planternes cellevæv, så skadedyrene opgiver at suge
saft på bladene, eller det slår skadedyrene eller
angrebne svampe ihjel.
Et ekstrakt laves med friske urter i vand. De må ikke gære og skal højst stå i tre dage, hvorefter urterne sies fra.
Godt imod, jordbærdværgmider - mider - bladlus - svampesygdomme på roser og frugttræer.
Rejnfan:
Lav dit eget sprøjtemiddel: 2 liter kogende vand hældes over 100 gram af blomsten rejnfan. Lad det trække i nogle dage. Si sprøjtemidlet og sprøjt ufortyndet fra en forstøver en til to gange om ugen så længe, det er nødvendigt. Det er bedst at bruge friske planter, men tørrede blomster kan også anvendes.
Rejnfan blomster i juli – august.
Bekæmpelse af larver - bladlus, jordlopper, myrer, knoporme
kålsommerfuglelarver, æbleviklere.
Med dette i baghoved, kan man vurdere hvad man vil og evt. prøve sig frem.
Jeg bruger en del hvidløg løbende, når jeg vander (blade fra hvidløg komme jeg løbende ned i min vandbeholder på 400L
Rejnfang har jeg også prøvet en gang og det ser også ud til at virke/afhjælpe og det lugter ikke :-)
Men så mange nytteplanter som muligt er fint, derefter dine egne sprøjtemidler af plantesaft. (den naturlige måde)
God fornøjelse
vetter
Skrevet af: Rebecca Toubøl, 7. juli 2012 kl. 14.38
Anja, tak for svar. Jeg bruger firkantede murerbaljer. Der er leca i 15 cm, derefter et net og så en god kompostplantejord. Der er boret hul i 15 cm højde, så overflødigt vand kan løbe fra. Jeg bruger spande efter samme metode til peberplanter. den store fejl, jeg gjorde, var at overvande i forbindelse med tilplantning. Jeg blandede en god del tør jord i, men det tog alligevel 14 dage, før det var let fugtigt :(. Jeg har rodet i jorden, for at få det fugtige op til overfladen at tørre, men der er godt nok mange sørgemyg (hvilket jeg tror du har ret i , det er). Jorddække virker. Det har jeg gjort de steder, hvor der ikke er plantet, men jeg kan ikke gøre det i resten pga underbeplantning. Håber problemet løser sig ved, at jeg sparer meget på vandingen. Jeg sprayer bare småplanterne i bunden, til de har ordentlig fat, så kan de selv sende rødderne længere ned og klare sig.
Tak også til dig, Vetter for den grundige indføring i skånsom bekæmpelse af diverse ting. Jeg kan se, jeg mangler hvidløg i haven, det må jeg få sat :-) Og dernæst må jeg studere, hvor jeg finder de planter, du nævner, som jeg ikke engang kender ;-). TAK begge to :-)
Skrevet af: Peter Sindrup, 7. juli 2012 kl. 20.13
Hvis du ikke har nogen huller i bunden af baljerne, så har du jo en 15 cm "sump" i bunden hvor vandet bare kan stå. Det lyder ikke optimalt. :-(
Peter
Skrevet af: Rebecca Toubøl, 7. juli 2012 kl. 21.12
Du kan have ret, Peter, det er også et forsøg i år. Jeg har læst om det her på siden, hvor en bruger har fået ideen fra sine forældre som var gartnere el. noget i den stil og de har brugt det i årevis uden problemer. Hun brugte det også selv uden problemer. Jeg tror som sagt at problemet er, at jeg overvandede i starten, for nu virker jorden rigtig lækker og er kun våd et par cm over hvor lecaen stopper og nettet begynder. Det er vel lidt samme princip som i kapillærkasser hvor noget af jorden (de tre søjler, der går ned) også sopper i vand?
ANJA: Jeg har lagt tør plantejord på som jorddække, der hvor småplanterne er, og det ser faktisk ud som om sørgemyggene mangler steder at være, da de begynder at flyve op og sætte sig på glasset, det har jeg ikke set de har gjort før :-D
Skrevet af: Anja Egeriis, 7. juli 2012 kl. 23.23
Det lyder godt :)
Godt nok skader de ikke store planter, men de er irriterende, hvis der er mange af dem...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Små blege orm 2–4 mm+små sorte myg/fluer