Forum

Er vores buske syge?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 22. maj 2012 kl. 16.53

Jeg er ret ny indefor havepasning. Vi er lige flyttet i nyt hus for ca. en måned siden, hvor vi har overtaget en stor flot have, med rigtig mange planter, buske og træer. Efterhånden som det hele er sprunget ud, kan jeg se at der er en hel del buske som er visne i toppen, eller næsten helt døde. Det er forskellige slags, så det holder sig ikke kun til en art.

Jeg er nervøs for at det breder sig. Og jeg ville være rigtig ked af det, hvis hele haven skal fældes. Vi har nogle asketræer, som lider af den her aske-syge. Kan det evt. brede sig? Det af vores bøgehæk, som står tæt ved det ene asketræ, er også helt dødt i toppen.

Kan vores buske reddes? Hvis ikke - hvad skal vi så gøre? Og hvordan forhindrer vi en evt. spredning?

1 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maj-Britt B., 22. maj 2012 kl. 17.31

Hej Merete.
Så vidt jeg kan se er der små blade på...så der er jo liv !
Vent nu lige en uges tid og se om ikke solen gør mirakler.....
Der er mange buske, roser osv der er hårdt ramt i år.
Havde selv 3 roser der var døde....men de genopstod helt ved basis.....;0)

2 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 22. maj 2012 kl. 22.43

Jeg er rimelig sikker på at der ikke kommer flere blade på. Dem som er der, er ret små, og blomsterne er også mindre end de plejer.

Der kommer lige lidt flere billeder. Her er det en del af vores bøgehæk som virker helt død. Et af de syge asketræer står lige i baggrunden.

3 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 22. maj 2012 kl. 22.45

Her er det et eller andet frugttræ. Er ikke sikker, og det er jo vores første år i haven.

4 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 22. maj 2012 kl. 22.46

Her er det en eller anden busk, som kun springer ud for neden.

5 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 22. maj 2012 kl. 22.47

Og den her aner jeg ikke hvad er? Den ser ret død ud i mine øjne...

6 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 22. maj 2012 kl. 22.48

Her kommer lidt flere af syren busken

7 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 22. maj 2012 kl. 22.49

Syren busken close-up

8 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 22. maj 2012 kl. 22.51

Og så lige vore japanske kirsebærtræ (det var i hvert fald det sælger kaldte dem). De ser også ret triste og halvvisne ud.

Håber sådan at nogen kan hjælpe, for jeg vil så gerne at alle vores buske og træer overlever.

9 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 23. maj 2012 kl. 8.30

Tillykke med jeres nye have :)
På billede 1 kan jeg ikke lige se hvad det er der er ikke er sprunget ud.. måske syrener?! men de ser ret nyplantet ud og er nok aldrig kommet rigtigt igang. -prøv at klippe dem helt ned i 30 cm. og se om de kan skyde nedefra, hvis der stadig er lidt liv.
nr. 2 -en halvdød bøgeplante. ja, den plante ser også ret ny ud og er heller aldrig kommet igang. jorden er måske ikke forberedt på nye planter, hvis det er en meget ringe jord der ikke kan holde på vandet så, kan man næsten ikke vande nok selvom man gør det hver dag. og hvis der samtidig er megen vind så er det svært. Fjern de døde planter og efterplant til november. i mellemtiden kan du lige se hvordan jorden ser ud og evt. jordforbedre med kompost.
nr. 3 - et æbletræ der nok har fået noget svamp. der er mange af de ældre sorter der får det. Et billede af hele træet skal der nok til hvis man skal fælde en dom over det..
nr. 4. -en vinterskade. klip det visne væk og den vil nok blive fin igen.
nr. 5. en hibiscus?.. jeg skal nok have et nærbillede hvis jeg skal være sikker. Men de er meget sene med at springe ud, men burde nok stå med mindst grønne knopper nu. Der er også en del hibiscus der er døde i denne vinter, men mest de nyplantet...
nr. 6 - syrenen er ikke kommet igang endnu hos jer. klip det tilbage og vand.
nr. 8 - væk med den. det er vist en prunus triloba med svamp. -ikke noget at gemme på. og det er desværre ikke unomalt at de får det.

Så der er ikke noget generelt galt i haven ud fra de billeder jeg har set her. Det er herfra ikke muligt at udelukke traktose eller en generel dårlig jord.
-sygdomme på et asketræ breder sig ikke til andre planter hvis du skulle være i tvivl.

10 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Sindrup, 23. maj 2012 kl. 9.00

Helt og aldeles "off topic"

Merete - du tager nogle helt fantastiske billeder af dine træer og buske. :-)

Peter

11 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 23. maj 2012 kl. 10.46

Tusind tak for svar :o)
Og tak for rosen Peter :o)

Her kommer lige et close-up af nr. 5 som du mener kan være en hibiscus. Til min store forundring kan jeg jo se, at der nu er kommet små skud. Det må næsten være sket over natten, for jeg var sikker på at den var død. Er det helt normalt med den belægning på grenene?

12 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 23. maj 2012 kl. 10.49

Her kommer lige et billede af hele æbletræet

13 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 23. maj 2012 kl. 10.54

Her er prunus triloba, som står langs med indkørslen. Kan det måske være frostskader? Der kom jo en ordentlig omgang lige som de var sprunget ud. Hvis du ikke mener de kan reddes, så må de jo væk :o(

14 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 23. maj 2012 kl. 10.55

Sidste billede. Dette er den bedste prunus triloba vi har - kan den evt. reddes?

15 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 24. maj 2012 kl. 8.21

okay.. hehe.. jeg er nu ikke så sikker på at det æbletræ er et æbletræ mere... eller det har jo så nok aldrig været. der skal nok et billede af bladene til nu.. måske noget i prunus-slægten.. (kirsebær).

og ja, det var lidt uheldigt at i har så mange af de prunus triloba... det gør det jo lidt svært at fjerne den ene der ser så kedelig ud. De andre der jo ud til at blive fine nok. Så må rådet være at give dem alle en chance. Dvs. klip alt det visne af og se hvad der sker i løbet af sommeren.

Den hibiscus skal nok komme og den har fået lidt mos på grenene.

16 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 24. maj 2012 kl. 11.52

Det kunne godt ligne skader efter påføring med Vegano, hvilket jeg formoder det ikke er. Det mystiske er at det er flere plante arter som har disse svidninger og ikke en bestemt. Vegano kan være op til3 uger om at virke.

I har ikke forsøgt at bekæmpe lus med en blanding, hvor i har tilsæt hvidløg i ?. Hvidløg kan både hæmme og brænde løvet .

17 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 24. maj 2012 kl. 12.28

Vi har kun boet her i huset lidt over en måned. Så jeg aner ikke hvad de tidligere ejere har gjort, eller hvordan de har behandlet planterne.

Jeg har søgt en masse på nettet. Og det eneste jeg syntes passer nogenlunde er kransskimmel / visnesyge. Og det lyder jo lidt alvorligt hvis det er den. Men den rammer nemlig ret bredt.

Her kommer lige et billede af det 'falske' æbletræ :o)

18 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 24. maj 2012 kl. 12.30

Lige et mere af 'æbletræet'...

19 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 24. maj 2012 kl. 13.11

Vegano virker først ved 10 gr. Så det kan nok udelukkes og hvorfor lige dette....det ligner svidninger men det gøre alt der visner . Hvis det er visner syge vil jeg nok fjerne det døde med hård hånd for på den måde at begrænse at det breder sig.

20 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 25. maj 2012 kl. 0.12

jeg faldt lige over dette: www.fri.dk/bolig/rosenmandel-i-krise

-det kunne godt noget grå monilia der både går i jeres rosenmandel og det blomme/mirabel -træ i har.

21 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 25. maj 2012 kl. 0.51

Grå monilia tror jeg også på. Egentlig visnesyge kunne jeg ikke få til at passe . De er begge svampesygdom og de forårsager plantedød.

Du kan ikke gøre andet end at skære det døde væk og brænde det . Rens dit værktøj godt, evt i sprit så du ikke spreder svampene videre til de andre raske buske . Har du bemærket om nogle af naboerne har samme angreb som dig ?

22 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 25. maj 2012 kl. 11.21

Tak for svarene :o)

Beskrivelsen af grå monilia passer 100% på vores prunus triloba. De kom nemlig med fine blomster alle sammen, og pludselig visnede de.

Jeg har nu været ud og klippe i den ene prunus triloba, og det ser ud som om den er inficeret hele vejen ind i stammen. Så går jeg ud fra den bare skal helt væk?

23 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 25. maj 2012 kl. 11.22

Den ser også helt revnet ud i barken ca. halvvejs ned på stammen. Jeg ved ikke om det er sygdommen der gør det?

24 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 25. maj 2012 kl. 11.57

Det er ikke sikker det kommer i gang igen, selvom der kommer nogle pæne skud . Det plejer at være sådan , at efter et stykke tid bliver de også inficeret . Du skal nok forberede dig på at du mister dem, der er hård medtaget

25 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 25. maj 2012 kl. 20.02

Tak for jeres hjælp!

Vi har indset at de fleste af dem var rimelig medtaget, så vi har savet stammen over for at se. Og rigtig nok var de inficeret hele vejen ned, så der var ikke rigtig noget at gøre ved det. Vi har ladet en af dem stå, som faktisk ser fin ud. Jeg tror de tidligere ejere har skiftet den ud.

Jeg ligger lige et par billeder, så kan andre måske få glæde af dem :o)

26 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete J., 25. maj 2012 kl. 20.03

Lige et mere...

27 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 25. maj 2012 kl. 20.39

Husk at rengøre værktøjet efter brug, enten i noget sprit eller ved at i flambere det .

Nyt svar til emnet »Er vores buske syge?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Er vores buske syge?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider