Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. august 2024 kl. 8.33
Det er godt nok småt med aktiviteten i dette forum. Hvad er jeres alternativ udover Google ?
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 18. august 2024 kl. 22.29
Hej Ingeborg.
Jeg savner lidt respons fra de spørger, der stiller et spørgsmål herinde, som man så svare på, men som så kke reagerer
på svaret . Jeg har ingen ide om det er noget de kan bruge, er blevet fornærmet over det svar man har givet...
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. august 2024 kl. 23.14
Hej Søren
Jeg tror at dette forum er ved at sygne hen. Hidtil har jeg stillet spørgsmål, som også kunne interessere andre. Underligt at jeg selv efter 60 år med have stadigvæk ikke hsrvfundetvdecvisesxstennpp alle områder. Er det fordi der er mange som er nye udi havebrug og ikke har svar?
Når jeg spørger efter noget konkret, vil jeg selvfølgelig have et svar ret hurtigt, fordi det er her og nu. I havegrupper på Facebook får man som regel svar i løbet af et par timer, men indtil nu har jeg gerne villet bidrage til at holde liv i dette forum.
Alle spørgsmål jeg har stillet de sidste par dage er ubesvarede. Heldigvis kan jeg google på flere sprog, så jeg har fået ordnet de ting jeg har spurgt om.
Er der der meget forældede system der gør en forskel ?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. august 2024 kl. 23.16
hsrvfundetvdecvisesxstennpp= har fundet de vises sten …… undskyld……mangler stadigvæk redigeringsknappen. Øv.
Skrevet af: Lotte Hansen, 19. august 2024 kl. 19.15
Tror mange er på FaceBook og spørger i de relevante grupper.Jeg svarer heller ikke så ofte mere, der kom aldrig et tak for svar eller bare et bæh eller buh.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. august 2024 kl. 22.29
Måske er alle emner også tilstrækkeligt belyste og alle nytilkomne finder svar i gamle emner ?
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 20. august 2024 kl. 11.10
Hej Lotte og Ingeborg.
Jeg håber ikke at Havenyt vil med tiden ende som Facebook. Jeg har droppet mange grupper på facebook af den simple årsag at folk gentager sig selv hele tiden. Hvis det eneste man kan bidrage med er om ens høns er en høne eller hane og så ellers rakke ned på andre og deres mening så gider jeg ikke at være medlem af gruppen.
Jeg har været på Havenyt i mange år, men savner stadigvæk eksperterne til lige at korrigere de diskussioner der tidligere var herinde. Nu sidder jeg tilbage med en fornemmelse af om det er noget folk kan bruge det jeg svare på eller om folk er ligeglade med svaret .
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. august 2024 kl. 14.08
Den fornemmelse har jeg ikke haft i FB gruppe, hvor jeg blev smidt ud fordi jeg ikke gik ind for at folk skulle booke en Greenkeeper til deres haver. De bruger nemlig IKKE økologiske midler. Opdagede først for sent at admin var en Greenkeeper. :-)
Så tro pokker at han ikke accepterede at jeg var imod gift for atbfå en grøn plæne.
Efterhånden er der mange firmaer, gartnerier osv sommhar fine hjemmesider med råd om pasning og pleje af planter.
Skrevet af: Lotte Hansen, 20. august 2024 kl. 18.43
Det er fuldstændig rigtigt at ting bliver gentaget mange, som i rigtig mange gange, på FB.Der er de samme spørgsmål, som regel årstids bestemt, med er denne plante giftig, kan disse frugter spises osv osv.Der bliver ikke søgt om spørgsmålet har været oppe at vende før, det er nemmere at man får et svar direkte selv om der er spurgt om det samme mindst 100 gange før igennem årene.
Skrevet af: Lars Holt, 20. august 2024 kl. 18.44
Jeg synes, at det er fint, at der ikke er så mange overflødige hilsner. Hvis ens svar ikke var fyldestgørende, bliver der vel spurgt igen.
Jeg bruger ikke Facebook - det er for rodet.
Skrevet af: Anne Demant, 20. august 2024 kl. 18.48
Jeg giver både Søren og Lotte så evig ret. Dertil kommer at jeg synes mange spørgsmål er pjat, ofte ting der er svaret på mange gange, - også til den samme plante. Og rigtig ofte er det ting folk selv kan google, enten ved at bruge søgefunktionen herinde, eller som Ingeborg skriver, læse på en planteskole /gartnerside.
Skrevet af: Lene Skelmose, 21. august 2024 kl. 7.49
Havenyt er det første sted jeg søger hvis jeg har et havespørgsmål. På Facebook aner man jo ikke om svaret er lødigt og tit bliver man bare svinet til eller irettesat. Meget kan man google men ikke alt og nogle gange vil jeg også gerne høre om andres erfaringer. Lige nu er jeg her fordi jeg skulle se om jeg kunne finde noget om gode tomatsorter til udendørs dyrkning.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2024 kl. 7.49
Tak for svarene. At søge på gamle spørgsmål kræver desværre at man ved, hvordan spørgsmålet i sin tid blev formuleret. Dette forum arbejder ikke med tags. Her skal man skrive som spørgsmålet blev formuleret i sin tid.
Ingeborg
Skrevet af: Lene Skelmose, 21. august 2024 kl. 7.50
Ingeborg. Du har ret i at søgefunktionen kunne være bedre.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2024 kl. 8.01
Der er rigtig meget, der kunne være bedre. Uploadning tager en krig og derfor poster mange samme spørgsmål,og billeder flere gange. Det fungerer mega meget hurtigere på andre fora. Redigeringsknap, så man kan rette stavefejl og volapyk.Søgefunktion med tags. …… og desuden behøver gamle svar jo ikke at være rigtige i dag.
Når jeg har et spørgsmål er det som regel indenfor et kort tidsrum jeg vil bede om en løsning, ikke flere dage og uger efter.
Derfor finder jeg alternativer på nettet hos andre.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2024 kl. 8.03
Hvor mange år har vi fået lovet en bedre hjemmeside.? Det er mindst 4-5 år :-(
Ingeborg
Skrevet af: James F., 21. august 2024 kl. 20.32
Ingeborg - Hvis Du kan foundraise 100.000kr. så vil den nye hjemmeside stå hurtigere klar!
Det er ikke fordi, at der ikke arbejdes på sagen, - men vi er jo en ret lille forening - og betalende medlemmer 'kimer' os jo ikke ned. (Selvom vi har Danmarks mest besøgte Havesite.) Hvis vi kunne fordoble antallet af betalende Praktiske Økologer, så ville økonomien også hænge bedre sammen, - indtil da må du kultivere tålmodighed og korrekturlæse inden du trykker 'Send' én gang. :)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2024 kl. 22.04
Tak for svaret. Jeg troede faktisk at de nye annoncører kunne bidrage væsentligt. Hvad med at starte på en frisk og skrotte alt gammelt?
Med venlig hilsen - Ingeborg Hansen
Ps. @ James F mine tagets vokser og er snart i blomst.
Skrevet af: Katrine Hvass, 22. august 2024 kl. 18.07
Jeg er her yderst sjældent, men synes, at det er et fint forum. Jeg kan udmærket forstå, at man bliver sur over ikke at få respons på et svar.
Når folk har gjort sig umage med at hjælpe, er det vel næsten et minimum, at man lige giver en respons...
Skrevet af: Heidi Kirk Nissen, 24. august 2024 kl. 8.28
Kære alle,
Undskyld jeg kommer sent på banen i det her emne, men jeg skulle lige have hjemmesidens og foreningens (Landsforeningen Praktisk Økologi, der ejer Havenyt) bagland med.
Og Ingeborg du fik svar på mail tidligere på ugen, så beklager, hvis jeg gentager mig selv her.
For det er helt rigtigt, som Ingeborg skriver, at der sker mindre og mindre her i forummet.
Der er ingen tvivl om, at konkurrencen fra sociale medier som Facebook, Instagram m.fl. er hård og en kamp, vi aldrig kommer til at vinde.
Vi var engang "det store forum" for havespørgsmål. Det er vi ikke længere, men det betyder ikke, at forummet og de mange gamle opslag ikke stadig har en berettigelse.
For vi hører ofte via mails, eller når vi møder brugere af forummet ansigt til ansigt, at de synes, at det her forum har en mere faglig og troværdig tyngde, end det der er på Facebook mv.
Det er jo dejligt.
Men det ville selvfølgelig også være dejligt, hvis dem der stillede spørgsmål her og fik svar af alle jer kloge og hjælpsomme mennesker, ville give en respons tilbage og en tak for hjælpen.
Den opfordring tilføjer vi til reglerne for god opførsel.
Måske kunne en like-knap gøre det, men som det også nævnes, så er forummets funktioner meget begrænsede. Vi kan desværre ikke gøre ret meget ved dem, da de er kodet fra bunden i et meget fastlåst system længe før Facebook og de andre sociale medier blev skabt.
Det er også sandt, at der har været snak om en ny Havenyt-hjemmeside i lang tid, men desværre er det en ret dyr omgang, hvis vi skal flytte 27.000 sider og alle de mange funktioner, der ligger i Havenyt samt udvikle nyt. Her kan 100.000 kr. desværre ikke gøre det, og foreningen har ikke pengene til det lige nu.
Men det er et stort ønske hos bestyrelsen, og det skal nok komme til at ske.
Indtil da, håber vi, at I vil bruge Havenyt og forummet til det, I kan og har lyst til, og så supplere det med nogle af de mange andre gode havehjemmesider og grupper på sociale medier. For det handler om alt sammen om det vigtigste - haveglæden.
Mange grønne hilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. august 2024 kl. 13.47
@ Heidi.
Tak for svaret. Det er klart at HAVENYT er i konkurrence med sociale medier, som man kan have mere eller mindre tillid til. Iøvrigt har jeg ikke modtaget personligt svar fra dig, hvis det er det du mener. :-)
Med venlig hilsen - Ingeborg
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 26. august 2024 kl. 20.34
Kære alle
Jeg bruger Havenyt, når jeg har brug for kompetent viden og inspiration. Jeg har læst og genlæst bl.a. massevis af Karna Majs og Camilla Plums artikler. Der er godt nok få der både kan formidle så meget have- og madstof så godt, brugbart og underholdende som disse damer. Det finder man ikke på noget Facebook-forum.
Jeg er glad for artiklerne, men det er også ofte god hjælp at hente i forum fra andre end eksperterne. Der er jo også tale om inspirerende erfaringsudveksling fx. Jeg har bl.a. læst diverse blomme-, kompost- og bærtråde igen igen. Selvfølgelig var forum bedre endnu, da man stadig kunne spørge eksperterne.
Opkomsten af Facebook har betydet, at mange fora inden for allehånde emner er væk. Det er en stor skam, at man er nødt til at give sine billeder, data, osv. i køb for "information", som man så ikke engang kan være sikker på har nogen kvalitet. Det er der selvfølgelig delvis tale om, men man får meget andet med i købet. Jeg er stadig glad for Havenyts forum og glæder mig bl.a. til at læse om folks erfaringer med blommer:-)
Savner lidt nogle af originalerne fra fortiden som fx håp der skrev sjove ting. Der har næsten altid været en god tone på forummet, og det gør heller ikke noget, at man kan fornemme folks personlighed og små særheder. Vi er jo alle fælles om haveinteressen:-)
Venlig hilsen
Marie Louise
Skrevet af: Lene Skelmose, 27. august 2024 kl. 11.00
@ Marie Louise
Jeg er SÅ enig!
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. august 2024 kl. 12.55
Jeg er også enig med jer om nogle ting. Jeg har stor glæde af Karna Maj’s indlæg. Dem var der stor viden og indsigt i.
Ingeborg
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 7. september 2024 kl. 7.56
den manglende tilslutning på siden hænger jo nok sammen med at der er så mange specialgrupper på facebook hvor der er mange med stor viden om de enkelte plante arter og endog sorter
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 7. september 2024 kl. 7.57
den manglende tilslutning på siden hænger jo nok sammen med at der er så mange specialgrupper på facebook hvor der er mange med stor viden om de enkelte plante arter og endog sorter
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Ris og ros > Alternativ til HAVENYT FORUM?