Forum

Et haveforum i topklasse

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. oktober 2020 kl. 14.16

Jeg har lagt mærke til, at en del skribenter har udtrykt utilfredshed, fordi dette forum ikke er spækket med teknisk lir, som man ser det mange andre steder.
Men jeg savner det sjældent, og jeg kan ikke forestille mig et havespørgsmål, som ikke kan stilles og besvares med tekst og billeder. I min optik bliver et svar hverken bedre eller dårligere, fordi f.eks. smileyer vises som billeder.
Jeg vil derfor gerne udtrykke min største respekt for administrationen, fordi den ikke har efterkommet alle de luksusprægede ønsker. Det vidner for mig om, at den forstår at prioritere rigtigt.

Holde udgifterne i bund, opbygge en stærk havefaglig database og samtidigt give hele verden fri adgang til at læse om praktisk miljøvenlig økologi.

Sådan.! :-)

Jamen det gør facebook da også, vil nogle nok sige.
Nej, det gør Facebook ikke. Prøv selv at se, hvor vanskeligt det er at læse på facebook, hvis du ikke er logget på. Prøv evt. også at søge med google, og du vil opdage, at henvisninger til facebook normalt er sparsomme.
Dertil kommer ikke mindst, at det er facebook og ikke Praktisk Økologi, der ejer databasen.

Deltager man i et haveforum mest af sociale grunde, så er facebook måske at foretrække.
Deltager man for at reklamere for et produkt, som man vil sælge, så er facebook måske også at foretrække.

Men er man interesseret i at finde svar til økologiske miljøvenlige haver, og ønsker man at hjælpe så mange havefolk som muligt, så må platformen her være betydeligt bedre.

Ergo, hvis de ikke er faret vild, så må de klogeste, de dygtigste, de mest idealistiske og de mest kompetente havefolk være at finde i dette forum.

Giver det mening.? :-)

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 30. oktober 2020 kl. 14.45

HØRT! :)

Og vi der er lidt ordblinde, kan jo bare køre vore indlæg igennem en stavekontrol, inden vi trykker 'send'.

2 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 30. oktober 2020 kl. 15.09

Havenyt er døende og uden en modernisering af forum er det helt i bund om 5-6 år.

Artiklerne fra nuværende og tidligere redaktører og eksterne skribenter holder det kørende. De udgør en stor værdi.

Modernisering af forum vil bringe havenyt til nye højder.

Foreningens ressourcer spredes for meget ud på diverse sites - ét professionelt site kan rumme det hele.

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nicholas D., 30. oktober 2020 kl. 20.48

Ja, Facebook er en lukket fest, syndt så mange har glemt hvordan internettet var før det :(

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 30. oktober 2020 kl. 21.03

Der er ingen grund til at misunde Facebook for her sker der hellere ikke alverden. Dette gælder i øvrigt mange af de grupper som jeg er medlem i. Det er selvfølgelig også årstidsbestemt, men det gode ved Facebook er at man har mulighed for at rette sine fejl efter de er sendt af sted :-)

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 31. oktober 2020 kl. 9.04

@Søren

Ja, det kan være fristende at ønske en redigeringsmulighed.
Men dels kan det hurtigt gøre forum rodet og useriøst, hvis ingen mere kan regne med, hvad der er skrevet. Og derforuden vil det åbne et kæmpe sikkerhedshul, fordi ældre profiler vil kunne hackes og udnyttes til spam eller det, der er værre.

Der er flere slagsider ved en redigeringsmulighed, men jeg håber, at disse argumenter i sig selv vil give passende meget stof til eftertanke.

Det er i øvrigt heller ikke helt sandt, at man ikke kan redigere sine indlæg nu. Det skal blot foregå i et nyt indlæg, og det er ikke helt sjældent, at det gøres på den måde.
Ofte skønner jeg dog, at det er overflødigt at rette fejl, fordi læserne godt forstår meningen alligevel. :-)

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 31. oktober 2020 kl. 11.15

På vinavlerforeningens forum kan man redigere sine indlæg, indtil der kommer et nyt svar i tråden.
Så får man tid til endnu en gang at gennemlæse sit indlæg, men når der bliver svaret på det, er det låst, så der ikke opstår forvirring over, hvad der tales om.

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 31. oktober 2020 kl. 11.16

På vinavlerforeningens forum kan man redigere sine indlæg, indtil der kommer et nyt svar i tråden.
Så får man tid til endnu en gang at gennemlæse sit indlæg, men når der bliver svaret på det, er det låst, så der ikke opstår forvirring over, hvad der tales om.
Dette er et forsøg på at rette indlægget.

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 31. oktober 2020 kl. 11.17

Ja, det lykkedes så ikke!

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 31. oktober 2020 kl. 15.51

@Lars Holt

Ja, så får skribenten mere tid til at rette sine fejl.
Men den tid kunne hun vel teoretisk set lige så godt have brugt, før hun trykkede på "Send".?
Det er sikkert ofte god komfort til de lidt for hastige skribenter, men ellers må det stort set kun være til skade for alle andre.

Det sikkerhedshul, som jeg skrev om, vil rigtigt blive mindre, hvis der kun kan rettes, indtil der er svaret, men det vil bestå for alle indlæg, som er anbragt sidst i trådene.
Og det begrænser ikke frustrationerne over et useriøst forum, når man har gået en hel dag og udtænkt et svar til et indlæg, men når man så kommer tilbage om aftenen for at svare, så står der noget andet.
Det må også kunne blive frustrerende for skribenten selv, hvis han regner med at kunne rette, men så kommer der i samme minut et svar fra en anden skribent, og så bliver rettemuligheden spærret.

Hvis du seriøst mener, at du ikke kan finde ud af at rette dig selv og udsende en dementi, så er der måske behov for et kursus.? ;-)

@Tom Andersen

Det er ikke så nemt at argumentere imod dine store armbevægelser.
Jeg ved ikke helt, hvad du sigter efter. Men der må være en sikkerhed i at spille på flere heste. Hvis et domæne bryder sammen, så er det ikke det hele, der bliver ramt.

Prøv også at overveje, hvordan det gik DMI. De har brugt mere end 1 million kroner på at forbedre deres hjemmeside med det resultat, at de har mistet 20% af deres brugere.
Jeg ved det ikke sikkert, men det er mit indtryk, at de nu sidder alvorligt fast i et plørehul, fordi siden er blevet så avanceret og kompliceret, at det kommer til at koste en endnu større formue, hvis man skal finde nye folk til at servicere siden.

Når man poster penge i en side for at gøre den større og mere avanceret, så er det kun sjældent en engangsudgift, som man kan slappe af og nyde i årevis efter, ligesom når man f.eks. har fået nyt tag på sit hus. Man har som regel fået mere teknik at bøvle med at holde opdateret og flere sikkerhedshuller at lukke og dermed flere og større driftsomkostninger til fremtiden.

Nøjsomhed er en dyd. :-)

10 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 2. november 2020 kl. 11.54

Som Tom skriver, så er Havenyt døende og jeg har ikke helt den optimisme Tom besidder. Der går næppe 5- 6 år inden der slukkes og lukkes.
Idag er værdien som tom ligeledes skriver i høj grad artiklerne fra nuværende og tidligere redaktører og eksterne skribenter.

En teknisk modernisering af Forum vil næppe få større effekt.
Det er blevet noget fodslæbende. Tandløst hvis debatten handler om økologi og bæredygtighed m.v. Den dybe tallerken er opfundet og der er ingen grund til at gøre dyrkning af økologiske afgrøder mere besværligt end det behøver at være.

Selv dyrkede jeg grøntsager for få de billigste grøntsager i den bedste kvalitet med mindst muligt arbejde.
Denne tilgang har dog ikke været understøttet i dette forum ;)

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 2. november 2020 kl. 13.05

For mig tyder det på, at du er gået til bageren efter kød.
Jeg ser ingen steder, at det er forums opgave at understøtte skribenternes mere eller mindre mislykkede patentløsninger.
Jeg ønsker ikke, at denne tråd skal udvikle sig til at diskutere din case. Men jeg håber ikke, at du er i tvivl om, at adskillige skribenter har brugt meget tid og gjort, hvad de kunne for at give dig økologiske og miljøvenlige svar på dine indlæg.

Angående forums overlevelse, så er jeg overbevist om, at det kan køre godt, ligeså længe foreningen ønsker det.
Netop den store database og de mange artikler giver et stort fundament, som det bliver vanskeligt for andre at hamle op med.
Der bliver også ved med at komme nye havefolk til sammen med nye idéer og nye metoder, som der vil opstå nye behov for at diskutere.

Men hvis man mener, at et forum er af dårlig kvalitet eller ligefrem døende, fordi der skrives for lidt, så er det nok indlysende, at man dummer sig stort, hvis årsagen er, at deltagerne finder svar i databasen i stedet for at spørge i forum. :-)

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 2. november 2020 kl. 13.08

Ovenstående indlæg ( svar 11 ) er til Willy N (svar 10).

13 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 2. november 2020 kl. 14.43

Jeg vil nødig give havenyt tid, men mener lidt det samme som Willy. Vi skal også huske på at der er indsamlet over kr 50.000 til at få en app op at stå. Dette er for at sikre sig at den viden /artikler, der er til rådighed består i fremtiden

Jeg tror også at Havenyt har talte dage og der skal mirakler til for at vende situationen. Jeg er næsten 100 procent sikker på at det er de samme personer, der bidrager med penge for at havenyt stadig kan fungere, som der altid har været og den dag pengene ikke kommer ind lukker man det. Det lyder hård, men det er også realiteterne....
Det er efter min mening utroligt ærgerligt at mange af vores skribenter har valg Facebook, da disse mennesker også ville bidrage til at gøre Havenyt mere interessant, men de har så valgt noget andet og det kan vi så ikke hindre dem i og så må vi hellere ikke glemme at Facebook er gratis at drive.
Måske ser de, altså vores skribenter, det som en fordel at udbringe deres budskaber herigennem hvor de ofte får større respons... Og ikke altid mødes med irettesættelser og mod argumenter som på Havenyt.
Men selve

14 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 2. november 2020 kl. 15.48

Men selve det at have et forum, der består af tilfældige mennesker med hver deres alder og baggrund syntes jeg også er lidt mærkeligt, at man ikke længere har nogle tilbage som sælger havenyt ved at lægge artikler herind, der kan inspirere andre til at stille spørgsmål omkring dyrkning af økologisk Havebrug. Dette sker dog på Facebook, men disse artikler har ofte dette med salg for øje og ikke bare til almindelig orientering...

Vi har tidligere haft skribenter herinde, som "smækkede med døren" da det var vedkommendes indtryk at denne ikke fik noget økologisk viden, men at der blev skrevet alt mulig andet herinde. Vedkommende bidrog så hellere ikke selv med noget særlig brugbart og fred være med det. Men denne skulle nok rette sin vrede til ledelsen eller i det mindste trække sig, hvilket denne gjorte med tiden.

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 2. november 2020 kl. 15.51

@Søren

Jeg må indrømme, at jeg ikke kender forums budget.
Skulle der være noget software, som det en dag bliver meget bekosteligt at vedligeholde, så kan det måske blive et tungt argument for at lukke forum for skrivning, så det kun kan læses, og så ellers evt. starte helt forfra med en helt tom database i et nyt forum, som skønnes mere fremtidssikret. Men det er jo sådan noget, som kun foreningen og administrationen kan afgøre.
Det er næppe en stor kunst at lukke dette forum og starte et nyt. Jeg er sikker på, at webmaster kan gøre det næsten ligeså let som at klø sig selv i nakken, hvis der ikke er nogen vej udenom.
Men selvom det imod forventning skulle gå så galt en dag, så vil jeg i det nye forum stadig gerne understøtte, at brugerfladen konfigureres ganske enkel ligesom i dette meget stabile og velkørende forum. :-)

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 2. november 2020 kl. 16.48

@Jakob B.
Vist ikke meget du kender til it.
Måske er det lidt som en del idealister herinde, som mener at deres arbejdskraft ikke skal medregnes i omkostningerne ved dyrke grøntsager.
Det er hensigtmæssigt der er en vis ballance ml. investerede ressourcer og output. Det gør sig især gældende på it området ;)

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 2. november 2020 kl. 19.52

Når du støtter Havenyt.dk med et bidrag, går pengene direkte til drift af hjemmesiden. På Havenyt.dk kan haveejere hente gratis viden og inspiration til at dyrke haven miljøvenligt. Det er et af Danmarks største havesite, og vi er utrolig stolte af siden.

Alle bidrag – store som små – er velkomne. Med din støtte kan vi sprede budskabet om økologi, biodiversitet og giftfri haveglæde. Du støtter drift af Havenyt.dk, men samtidig sikrer du også, at vi kan ansøge om driftstilskud til vores øvrige arbejde. Vi skal nemlig modtage mindst 100 bidrag á 200 kr. om året for at være berettiget til at modtage tips- og lottomidler.

Du kan vælge at give dit bidrag på to måder. Begge giver adgang til skattefradrag:

1. Betal med betalingskort eller mobile pay – klik her

eller

2. Overfør til vores gavebidragskonto i Merkur Andelskasse: 8401–1725813. Skriv dit cpr. nr. i meddelelsesfeltet i netbank, hvis du ønsker skattefradrag for bidraget.

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 3. november 2020 kl. 7.45

@Willy N - svar 16

At noget er nemt for webmaster er ikke ensbetydende med, at det også er nemt for alle andre. Og at noget er nemt eller let er ikke det samme som, at det går lyn hurtigt eller bliver en fin forretning.
Det tager dog næppe lang tid at installere et nyt forum. For de ansvarlige ansvarlige kan det tage lang tid at træffe beslutningen om det, og det tager tid og fordrer kundskaber at konfigurere og tilpasse designet og ikke mindst at holde det stabilt kørende i det lange løb.
Dette er blot min erfaring efter selv at have installeret og drevet et par fora i en periode. Der er sket en del siden, og der findes flere forskellige koncepter, så det er helt korrekt, at det ikke er meget, jeg kender til det.

19 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 3. november 2020 kl. 7.51

@Søren - svar 17

Teksten fortæller ikke, hvad det specifikt koster at drive forum, eller om der er grund til at være bekymret for foreningens økonomi. Hvor har du fundet den.?

Men du forstår måske mit dilemma i forhold til at indsamle penge til forum, når jeg ønsker et simpelt stabilt forum som det nuværende, mens du og flere andre ønsker penge til et mere avanceret forum, som sandsynligt vil gøre foreningen endnu mere afhængig af frivilligt arbejde og endnu større indtægter i fremtiden.?

20 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 3. november 2020 kl. 21.25

Jeg kan se at der ifølge praktisk økologi årsberetning for 2019 er opgivet at det koster kr 71.000 at drive havenyt. Hvor meget der er leje af domæne eller lønninger af administrator kan jeg ikke få oplyst,

De kr 20.000 der indsamles via privat indsamling samt de fonde og lottomidler, der søges er alle de penge, der benyttes hertil og så vidt jeg har forstået falder muligheden for at søge fonde og lottomidler med om man får indsamlet de kr 20.000.

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 5. november 2020 kl. 13.38

@Søren

Det er ikke ligefrem imponerende udspecificeret. Men måske er det alligevel nok til at berolige os begge en smule.
Beløbet burde være stort nok til, at man hverken behøver at frygte fallit, eller at forums enkle konstruktion ikke er det foretrukne valg, men er styret af økonomi.

Nyt svar til emnet »Et haveforum i topklasse«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Ris og ros > Et haveforum i topklasse

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider