Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 4. april 2016 kl. 18.20
Jeg købte i efteråret en pose billige tulipanløg i et supermarked. Der er ikke angivet andet på pakken, end at det er rød dobbelt tulipan, hvilket fotoet også viser.
MEN, bladene er grønne og de tulipaner, der er kommet op, har en rød kant på bladene.
Nu tænker jeg så, at det måske er en helt anden tulipan, men jeg har ikke kunnet google mig frem til lignende blade.
Er der nogen her, der genkender den ?
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 4. april 2016 kl. 18.24
Lige et foto mere:
Skrevet af: Henry G., 5. april 2016 kl. 14.58
Hej Anne det er sikkert helt rigtigt at det er en dobbelt rød tulipan, jeg har "oplevet" dem for en del år siden, men de bliver i så fald kun ca. 15 - 18 cm høje. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Claus K Madsen, 5. april 2016 kl. 16.01
Det er ret udbredt blandt planter, at kulde og evt. andre stress faktorer får den røde farve frem i bladene. Hvis det er årsagen bliver bladene sikkert grønne senere hen.
Jeg har selv tulipaner med noget rødt på bladene lige nu og så vidt jeg husker var de altså grønne sidste år. Hos mine er mønsteret dog anderledes.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 5. april 2016 kl. 21.13
Tak for svar begge to. Jeg må afvente og se hvad der sker - om det bliver lilleput tulipaner, eller om de bliver 35-40 cm som stod på pakken.
Den røde kant er for øvrigt endnu mere rød "in real life" end på billedet.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Ris og ros > Rød dobbelt tulipan?