Skrevet af: A.K. Rasmussen, 7. september 2011 kl. 14.14
Hej Forum.
Jeg har sidste år købt en Rhus typhina laciniata og har for at sikre mig mod rodskud gravet et PVC-rør på ca. 70cm bredde og 70cm i diameter ned omkring træet for at "provokere" det til at skyde rødder i dybden og undgå spredning til resten af haven via rodskud.
Nu fortæller min lokale gartner mig så at det behøver jeg ikke, da de nyere sorter Tigereye og Laciniata netop er fremavlet så de ikke laver rodskud.
Kan jeg med ro i sindet fjerne mit rør og dermed lade træet leve det frie liv og få en bedre vækst uden at risikere rodskud?
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: Lene Kjær Hansen, 7. september 2011 kl. 20.10
Hej Anders
Jeg ville nok lade dit PVC-rør sidde, hvis ikke det generer træet voldsomt. Godt nok skulle sorten laciniata udvikle færre rodskud end det almindelige hjortetakstræ, men alligevel. I øvrigt, til lykke med dit smukke træ!
Venlig hilsen
Lene
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 7. september 2011 kl. 20.19
Laciniata sætter færre rodskud og Tiger Eyes, som har gulligt fliget løv, skulle ikke sætte nogen. Men det er ikke altid planterne gør som gartnerne siger, så jeg ville lade røret sidde, hvis det ikke er i vejen.
Anne Marie
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 8. september 2011 kl. 0.28
Jeg troede egentlig, at det kun var Vor Herre der kunne bestemme om en plante skulle have pælerod eller vandrette rødder (hvad hedder det ?)
Nu vil jeg da forsøge samme princip under mine gulerødder, altså bare med en PVC-plade under. Tænk at høste gulerødder med samme facon som en rødspætte ?
Vi skal jo tænke nyt en gang i mellem, ik' ?
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 8. september 2011 kl. 13.02
For syv sytten da!...
Undertegnede har grundet sin manglende tålmodighed allerede fjernet røret og fyldt efter med jord.
Er der noget der kan disponere træet til at danne flere rodskud end ellers? Det er et ungt træ på ca. 1meters penge.
Det står på jord med muld i toppen og leret jord under.
Vid I anbefale af jeg sætter røret omkring det igen? Kan man sige at hvis rødderne kommer under de 70cm dybde røret går ned at de så ikke vil bruge energi på at komme på og lave rodskud og vil røret øge tendensen til at lave dybere rødder?
I princippet vil det jo hæmme træets vækst at der reelt er en potte omkring det, eller hvordan?
Hvor svært er det at fjerne de rodskud der måtte komme og vil de bare skyde kraftigere og kraftigere hvis man gør det?
What to do?
Jeg håber I kan hjælpe...:-)
Vh Anders
Skrevet af: Lene Kjær Hansen, 9. september 2011 kl. 21.16
Hej igen Anders
Når du nu allerede har fjernet røret, så ville jeg (hvis det var mig) lade træet være nu. Hvis du holder øje med det, og snupper (eventuelle) rodskud hurtigt med en spade, går det. Kommende nye rodskud vil ikke blive kraftigere af det. På et senere tidspunkt kan du jo smide dit PVC-rør ned igen, hvis du bliver træt af at fjerne dem ;-) Rodskud er en del af træets overlevelses-strategi og hvis din lerede jord under muldlaget f.eks. er meget hård, kan det øge tendensen til rodskud.
For sådan et forholdsvist lille træ som et hjortetakstræ, mener jeg ikke, at dets vækst hæmmes af røret. Helt anderledes ville det jo være for f.eks. et bøgetræ, hvis stamme og rødder er meget tykkere. Alle væksters rødder søger efter vand i dybden - PVC-rør eller ej.
I princippet kunne træet jo sende sine rodskud op inden for de 70 cm, og så er du jo lige vidt!
Lene
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 10. september 2011 kl. 21.52
Hver gang en rod hakkes over,vil der dannes et nyt skud.
Det vil være bedst ikke at rode for meget i jorden omkring, men rykke evt.rodskud op.
Held og lykke.
Anne Marie
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 11. september 2011 kl. 11.18
Kære Anne Marie og Lene.
Tak for Jeres svar!
Jeg tror jeg lader tvivlen komme træet til gode og skulle det ske at der kom et rodskud, vil jeg så trække/rykke det op.
Det er efter min mening ift. diverse bøger om træer en ofte overset detalje hvorledes roden er formet. Man kan vel antage at et træ som hjortetaktræ har et overfladisk rodsystem siden det danner rodskud og derfor må det vel alt andet lige være bedre for træet at kunne forgrene sit rodnet i overfladen, fremfor at blive tvunget til at lave dybere rødder.
Det er vel kun en fordel af have meget dybe rødder hvor der forventes at forekomme tørkeperioder. Er der derimod jævnligt regn og er man lidt invasiv og hurtigtvoksende, er det vel smartere at stjæle vand i overfladen fra et stort areal.
Det jeg prøver at sige er, at det mest optimale for træet må være at undgå begrænsninger såsom rør osv. Er det ikke en overlevelsesmekanisme at danne rodskud, når træet er presset, eller er der en slags "formeringsform"? I så fald kan man vel argumentere for at jo bedre træet har det, jo færre rodskud vil det sætte...
Nå, tak for kampen og den i øvrigt altid store lyst til at hjælpe med at opklare tingene for os amatører:-)
Vh
Anders
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 11. september 2011 kl. 20.23
Træet er et frygtet ukrudt langs flodbredderne i USA, hvor det breder sig og kvæler alt andet. Det er ligesom bjørneklo herhjemme og dens mælkesaft kan give nogle eksem og sår ligesådan.
Her i landet kan man se den brede sig uden for haverne i store buskads, som er svære at komme til livs. Kæmper selv på andet år med at få has på rødder 10m fra hovedtræet, som er rykket op med traktor.
Anne Marie
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 13. september 2011 kl. 10.33
Hej Anne Marie.
Ja, sådan har jeg set det tit, men det har altid været den "gamle" type - jeg har endnu til gode at se Laciniata i en have og jeg smugkigger ellers en del.
Skader det ikke hovedtræet at man flår rødderne op, eller er det ligeglad?
Men det lyder da ellers meget lidt spændende.
Du sælger jo flere typer af træet, så du må da få nogle tilbagemeldinger hvis de forskellige sorter løber løbsk og sådan?
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 13. september 2011 kl. 20.40
Jeg anbefaler altid at plante den gamle type i græsplænen, da man så kan holde skuddene klippet.
Laciniata ser man ikke ofte og jeg har kun få tilbagemeldinger om rodskud.
Den nye har jeg kun hørt godt om.
Når man rykker skuddet af går roden som regel ikke istykker.
Hakker/graver man skuddet op skæres roden over og den reagerer med mange nye skud. (Egen erfaring)!!
Anne Marie
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 14. september 2011 kl. 9.03
Jeg vil rykke potentielle skud op og håbe at de udebliver;-)
Nu er jeg glad for farverne på Lacinaita og vil gerne beholde den, jeg går ud fra at der er Tiger Eye du refererer til men du siger den bliver gul om efteråret?
Vh
Anders
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 14. september 2011 kl. 22.12
Tiger Eye er også gul i udspring og gullig-grønne blade sommeren over. Nu er den rød og gul. Ligner meget dit foto.
Anne Marie
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.