Skrevet af: Bonnie Haagensen, 17. juli 2011 kl. 11.51
Hej,
Jeg har en slyngrose og en clematis jeg gerne vil skifte espalierne på.
Clematis er fin og flot, men det er jo lidt svært at få den væk fra det espalie der står op ad nu. Kan man klippe den helt ned og så kommer den sig til samme størrelse næste år eller hvad bør man gøre?
Min slyngrose fik stråleplet og jeg fik læst mig frem til at alle bladene skulle nippes af. Det gjorde jeg, men nu er den jo noget så sørgelig at se på. Også her vil jeg skifte espaliet, men den vil næsten være umulig at få ud af. Kan også den klippes helt ned. Billed af den vedhæftet. Som i kan se er der ikke meget liv i den. Hvad skal jeg gøre?
mvh
Bonnie
Skrevet af: Henry G., 17. juli 2011 kl. 13.10
Hej Bonnie Jeg mener, at kunne se, at det er et træskelet hvor planterne er bundet op til, du kan i så fald bare skære disse lister i mindre stykker og fjerne dem på den måde, når det er sket vil både rosen og clematis kunne lægges ned. Nu kan du så sætte et nyt espalie op, og derefter binde planterne fast igen, du kan samtidig tynde lidt ud i slyngrosen, klip gerne en eller to af de ældste grene ved basis(nederst)væk. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Lone Brems, 17. juli 2011 kl. 22.31
Hej Bonnie Haagensen
Clematisfamilien kan groft taget inddeles i to - de der skal beskæres hårdt (skæres næsten ved jordoverfladen) og de, der ikke eller næsten ikke skal beskæres. Så din tanke om at klippe clematis'en helt ned kan jo være god nok - men også lidt risikabel, hvis du ikke er helt sikker på hvilken af grupperne, den hører til....
Og under alle omstændigheder er det ikke et optimalt tidspunkt at beskære clematis på lige nu i juli måned.
Jeg vil foreslå, at du får dit lokale bibliotek til at skaffe denne håndbog: John Feltwell: Klematis fra A-Z. Forlaget Klematis 2003.
Deri finder du beskrivelser, så du kan være sikker på den korrekte beskæring af din clematis.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Bonnie Haagensen, 18. juli 2011 kl. 9.51
Tak for svarene.
Jeg skal vel vente med at klippe ned til efter frost til næste år ikke?
Og clematis - jeg kan ikke finde ud af hvad det er for en - kan i evt se det ud fra billedet om det er en der kan tåle at blive klippet helt ned?
Skrevet af: Lone Brems, 18. juli 2011 kl. 12.58
Hej Bonnie Haagensen
Rosen: Brug bare Henry G.s råd om at fjerne en eller to af de ældste grene ved basis i jordoverfladen nu. Men det kan selvfølgelig også lade sig gøre at vente med udtynding / beskæring til marts / april måned næste år.
Clematis'en tør jeg ikke komme med et bud på ud fra billedet - der er flere sorter, som vokser pænt til og har blå eller violette blomster.... Klip en blomst og lidt løv og tag det med til nærmeste plantecenter eller brug genvejen med at låne dig frem til en håndbog på biblioteket, så du på den måde kan blive sikker på, hvornår og hvor meget, det er klogt at beskære.
Med venlig hilsen fra
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.