Skrevet af: Morten Bak Jensen, 22. maj 2011 kl. 21.04
Hej Alle. Jeg er helt ny herinde og har læst lidt rundt i trådene. Ved egentlig ikke om mit indlæg hører til under prydhaven - da jeg ikke er til prydhave generelt... mere til naturligt vildt voksende, selvpassende haver - med græsslåning, som hovedopgave.
Jeg er dog gået igang med et større projekt i min sommerhushave. Et "vandhul". Idéen opstod fordi jeg på et stykke af grunden lagde mærke til at der altid var sumpet eller stod blankt vand og derfor blev området mere eller mindre ubrugeligt. Samtidig ligger vores sommerhus lavt, så grunden er generelt lidt fugtig mange steder. Tanken med "vandhullet" var at dræne de omkringliggende dele af grunden... og det har indtil videre virket. Nu er der så gået sport i det :)
For en uge siden gravede en entrepanør hullet og den opgravede jord er så placeret rundt om hullet, som en lille forhøjning. I denne weekend har vi så sået græs på "højen" og forsøgt os med at sætte vandplanter i hullet flere ting vil de kommende uger følge. Tanken er at det skal ende med at ligne noget naturen har skabt.
Det er dog gået op for mig at det græs vi har sået, jo ikke bliver klart foreløbigt og derfor overvejer jeg kraftigt at prøve med noget rullegræs... Tanken om at ikke måtte bruge området det meste af sommeren huer mig ikke. Er det svært at lægge rullegræs ? Det skal jo ikke være snorlige eller noget rundt om hullet. Samtidig vil jeg gerne have lidt "naturlig" bevoksning omkring hullet, som hvis det var et vandhul i skoven - hvordan får jeg det ? Jeg er meget facineret af den bevoksning man kører forbi på landevejene med pludselige råde valmuer blandet med andre tilfældige blomster.... hvordan kan jeg opnå denne effekt ?
Jeg er fuldstændig nybegynder udi havearbejde, så jeg håber at nogle af jer kan guide mig lidt....
Her et billede af vandhullet
Mvh
Morten
Skrevet af: Lone Brems, 23. maj 2011 kl. 8.54
Hej Morten Bak Jensen
Hvis du søger på ordene "vandhul + beplantning" får du hits på flere fagligt funderede vejledninger om udformning og beplantning. Og der er samlet meget viden om biologi, økologi og landskabspleje her, som er nyttig for alle , der gerne vil hjælpe naturen lidt på vej.
Ét forhold i din beskrivelse vækker min nysgerrighed: Volden kan vise sig at være en dårlig idé - det kan komme til at knibe med vandtilførslen fra det omliggende, vandlidende areal......
Det vil formentlig også være lettere for dig at etablere beplantning uden at have skrænterne at tage hensyn til.
Skulle min overvejelse bringe dig hen til at ville ændre noget ved volden, er det meget mindre indgribende at gå igang med skovlen / entrepenørmaskinen nu end det vil være om et år eller to, når der er ved at være god plantevækst rundt om dit vandhul.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Morten Bak Jensen, 23. maj 2011 kl. 10.29
Hej Lone.
Tak for dit svar. Vandhullet er gravet netop dér hvor vandet stod. Det vand der indtil videre er i hullet er så at sige steget op fra undergrunden. Vanddybden er ca 40 cm. Men det kan jo være at det viser sig at området omkring "volden" bliver mere svampede end før, hvilket vil være ærgeligt - så må jeg få entrepanøren ned og fjerne volden.
Efter at have googlet efter dine foreskrifter kan jeg dog læse at mine "kanter" måske er lidt for stejle ifht smådyr. Måske jeg skal prøve at håndgrave dem lidt mere "brugervenlige"
Grundtanken med hullet er at give grundvandet et sted at samle sig - lidt som en brønd. én af mine naboer har gjort det samme og der står masser af vand i hans hul og hans plæne ser ud til at have fået det bedre...
Mvh
Morten
Skrevet af: Chi-Lun Ella Bølling Jensen, 23. maj 2011 kl. 18.24
Hej Morten Bak
Et Naturligt vandhul du vil skabe? - jeg forstår dig godt, for jeg havde lidt den sammen ide engang for længe siden . . . . Men hvis det virkelig er noget du ønsker må du være klar over at det tager den "tid" og der er en masse forbehold du skal tage - for det er ikke et narurligt havebassin - det er det aldrig når man selv skaber det - men det kan med den rette tålmodighed blive en nydelse - men ikke uden arbejde.
En ting du skal sikre dig først er:
Er der små børn i nærheden og kan de komme til din havedam? - for kan de det, skal den indhegnes. Snak med naboerne eller haveforeningen der hvor du har sommerhus.
Hvad skal der være i den? Panter og fisk og skaller?
Da en havedam ikke er noget naturen har skabt, så bliver du nok nødt til at hjælpe lidt på vej - for at det ender med at blive en nydelse. f.eks. sand under plasten for beskyttelse af plasten og plast således at vandet ikke skal sive ud.
Først skal du tænke på hvordan solen kommer til din havedam - det bedste vil være hvis det ligger i skygge, det minsker alger. Og helst ikke for mange træer i nærheden der sender løvet ned i vandet - så kan det i løbet af ingen tid blive utroligt ulækkert.
Du skal bare også kunne passe på det vinteren igennem. Sådan en passer ikke sig selv - kan hurtigt blive en stank og derved "lidelse"
F.eks. skal der fjernes alger og blade
Start med at se hvor dybt det skal være. Køb og lån alle de bøger du kan komme i nærheden af og sorter de smarte fra.
Skal planter og - fisk? og skal de overvintre skal det være ca. 1mtr.50 (med de vintre vi har nu) du kan starte med at lægge et lag vådt sand, og så skal du desværre også lægge et lag god kvalitet plast (for at undgå at vandet siver ud).
Derefter skal du gøre dig en del tanker om hvad ud vil have i basinnet - og for guds og naturens skyld hvis du får gang i basinnet så GLEM ALT omkring kemikalier.
Jeg havde engang en fantastisk bog om en have dam. Men jeg var dum og lånte den ud og jeg så den aldrig igen. Ærgeligt fordi jeg ikke har fundet noget som den sidenhen. Det kan anbefales at låne alt hvad du kan finde om emnet. Nogle er for smarte, det finder man ud af, men der er nogle gode imellem.
Da jeg havde fået ideen, huskede jeg på et par friske biologstuderende som jeg havde arbejdet med. De havde fået til deres speciale at rense de KBH.´ske søer med græs, skaller (dammuslinger) og fisk. og det lod sig gøre - og det fungerede rigtig godt, men det skulle passes og det havde København ikke penge til.
Jeg har læst at et par dammuslinger kan rense 100 liter vand i timen. Det har jeg prøvet af - og jeg må sige det virker fremragende. Engang imellem dør de så og så kommer de op til overfladen. Så må man så erhverve sig nogle nye. Jeg havde fisk vandplanter og dammuslinger - samtidig havde jeg en stor pumpe der tog det rensede vand op og sorterede slammet fra - som jeg brugte som gødning i haven. Fantastisk!
Problemet kan være at hvis man har fisk i dammen og hvis de skal overvinter i dammen - er at der skal være en luft boble hele vinteren de kan suge fra og at der selvfølgelig skal være isfrit der hvor de er. De graver sig ned i mudderet og går i dvale. De kommer så op og suger luft.
Og gud og naturen forbyde det: Man må aldrig hugge hul på isen for så dør de pga. deres sidelinie system som ligner vores nervebaner og er ekstremt følsomt.
Vigtigt hvis du har fisk at du har noget vandpest og vandplanter - evt. nykkeroser som ungerne kan gemme sig i eller under - vandpesten er fantastisk til ungerne som kan blive spist af deres egne forældre hvis der ikke er noget sted til dem, men pesten skal også holdes nede.
Om foråret er det en fryd at se karusserne hoppe og drøne rundt med det fordi at formere sig. Der kommer små bitte unger - de er brune de første 3 år og skifter så farve til gyldenorange.
Jeg havde guldfisk, græskarper og Subunkins. Græskarper er vegetarer og æder en masse græs og planter og her skal man passe på- for de bliver enormt store - mener ikke det er nødvendigt at have dem i en dam.
Sætter man dem så ud i store søer æder de søernes grønne planter og forvandler søen til et mudderhul - Så tænkt på det!
Subunkin er sjove og alle farver selv når de unger: Hvide, blå, røde orrange, Men man skal passe på dem for der er mange farer i et kunstigt miljø:
De har farver så alle kan se dem - altså er de ikke beskyttet fra vandkalve (guldsmedens unger der ligger i dvale på bunden i 2 år før de klækkes), og fiskehejrer som kom meget tidligt om morgenen og fisker dem op. Man kan lægge et net ud over vandet og også være opmærksom på hvis der er små børn i nabohaven. Så skal dammen hegnes ind.
Med venlig hilsen
Chi-lun
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 11.56
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 12.05
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.