Forum

Dahlia/ Georginer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: L. Olsen, 22. marts 2011 kl. 14.42

Jeg er ved at forspire nogle Dahlia-knolde, men jeg har ikke dyrket dem før, så jeg vil sætte pris på et par tips fra en garvet Dahlia-dyrker.

Jeg har sat dem i nogle store plastik-potter i alm. blomstermuld fra supermarkedet i en sydvendt vindueskarm i et uopvarmet rum. En knold pr. potte. Jeg regner med at plante dem ud i haven omkring 1. maj i et sydvendt bed med sol hele dagen - hvis ellers vejret ser stabilt ud på det tidspunkt. Lyder det fornuftigt indtil videre?

De er begyndt at titte frem fra jorden nu. Jeg har hørt, at de forgrener sig bedre og giver flere blomster, hvis man kniber dem. Dog på bekostning af højden. Er det rigtigt? For jeg er ligeglad med højden, jeg skal bare have nogle blomster :) Men hvornår skal man knibe dem, og hvor meget? Er der en god gammeldags tommelfinger-regel ligesom med Lathyrus, der skal knibes efter det andet bladpar?

På forhånd tak :)

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin Krautwald, 22. marts 2011 kl. 22.08

Hej L. Olsen.
Du er måske lidt tidligt på den med forspiring, de bliver nemt lidt ranglede. Men det er eller den rigtige måde du gør det på, og du kan knibe dem især hvis de bliver ranglede og det er på samme måde som Lathyrus. Jeg har også sat nogle til forspiring, men det er for at lave stiklinger, når jeg har taget stiklingerne kniber jeg alle lange skud. Knoldene skal først ud efter første maj, og hvis der er mange grønne skud på, ville jeg vente til midt i maj,
de kommer ikke hurtigere hvis du gør det før, fordi jorden ikke
er varm nok. Jeg har en hjemmeside med georginer, hvis det skulle have din interesse, adressen står i min profil.
Mange hilsner fra Karin Krautwald

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: L. Olsen, 22. marts 2011 kl. 23.04

Super. Takker mange gange. Jeg ved godt, de røg i jorden lige tidligt nok. Men da de kom med posten, begyndte det at krible i fingrene.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 23. marts 2011 kl. 6.33

Hej L.Olsen du kan nappe skuddende af når de bliver lidt større og så potte dem, på den måde kan du lave flere Dahliaer,
Jeg har også pottet nogle dahliaer, men de står mørkt og forholdvis koldt i drivhuset.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin Krautwald, 23. marts 2011 kl. 7.43

Jeg kan give dig et lille fif, som vi gør i Dahliaselskabet nemlig
at lade knolden blive i potten og så grave hele potten ned når det er tid. Jeg har alle mine georginer i potter, det er også en god måde at lade knoldene blive i potten, når du graver dem op om efteråret, så har de størrre mulighed for at overleve vinteren

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mark Hansen, 23. marts 2011 kl. 17.49

Jeg er også ved at forspire nogle dahlia. Jeg gør det at jeg sætter dem ud 2-3 timer om dagen op ad husmuren så de ikke bliver for ranglede. Selvom det kun er 5-10 grader tager de ikke skade og man kan tydeligt se det bremser højden på dem og de bliver mere mørkegrønne. I øvrigt gør jeg de samme med en masse forkultiverede små staudeplanter og de forbliver også pænt lave. Jeg gør det så også stort set hver dag.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin Krautwald, 23. marts 2011 kl. 18.20

Det er en rigtig god ide , jeg sætter mine forspirede småplanter i vores udestue, hvor der er rigtig varmt når solen skinne og om aftenen og natten temmelig køligt, så kan man nemlig styr væksten- De georginer jeg har til forspiring skal stå varmt hele tiden, så jeg kan få skud til stiklinger, men når jeg har fået de stiklinger, jeg skal bruge, bliver planterne også sat køligt igen

Nyt svar til emnet »Dahlia/ Georginer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Dahlia/ Georginer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider