Skrevet af: Uffe Steenberg, 28. juli 2010 kl. 15.34
Jeg er ret ny haveejer og vil lige tage jer med på råd.
Drømmer om en flot tæt klamtis, der kravler op i dette træ.
i676.photobucket.com/albums/vv129/uffesfotos/Klematis-tr.jpg
Efter et kig på denne side og i bogen "Klematis og klatreplanter" formoder jeg, det bedste vil være en klematis af Montana-typen og har især kigget på disse.
Jeg vil gerne have en plante, der:
- kan kravle mange meter op
-er relativt tæt i væksten med mange blomster og gerne hurtig
-er fuldt hårdfør
Jegr ikke så meget til de helt store blomster i stærke lilla farver osv, så Montana-typerne ser også ud til at passe ind på den måde.
Ved foden af træet er der flere steder en del rødder lige under græsset, så jeg regner med at bygge en kasse i lærketræ rundt om træet 1x1 meter, fylde ekstra jord på og plante der, hvor der ikke er så mange store rødder lige nedenunder.
Hvordan lyder den femgangsmåde? Skal jeg spænde noget hønsetråd eller lignende op om stammen, før de kan klatre op til grenene?
Hvor skaffer man de ønskede Montana-typer og andre ikke så almindelige sorter? Har været forbi et par havecentre ved Århus og synes kun de har de mere almindelige typer til husmure osv. Kan man få via post fra udlandet, dyrke fra frø eller lignende?
Varianter, jeg har kigget på:
Montana var. grandiflora
www.clematis.hull.ac.uk/new-clemdetail.cfm?dbkey=22
Montana var. rubens
www.clematis.hull.ac.uk/new-clemdetail.cfm?dbkey=318
Montana var. wilsonii
www.clematis.hull.ac.uk/new-clemdetail.cfm?dbkey=324
Men forslå da gerne andre.. jo tættere vækst og jo flere blomster jo bedre.
Vil jeg kunne have to forskellige klematis på de to stammer, eller er det en kamp, der er tabt på forhånd?
Mvh. Uffe
Skrevet af: Boi Jensen, 28. juli 2010 kl. 16.20
Hej Uffe
Det du søger er specialistviden - og du bør kontakte Flemmig Hansen i Rønde. Han er den i DK, der ved mest om clematis og har alle de spændende og sjove sorter, som ikke fås andre steder. Han vil sandsynligvis også kunne rådgive dig om valg og sammensætninger.
www.clematisdanmark.dk
venlig hilsen
Boi
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 28. juli 2010 kl. 17.12
Prøv at kigge ind hos Haveoasen i Lind ved Herning. De har et meget stort udvalg i de småblomstrede og klokkeformede typer.
Der kan fint være to i det træ, og ideen med kassen er også god.
Clematis viticella, alpina og tangutica er hårdføre typer sammen med montana-typerne. Dæk jorden med skovbundsplanter som skygge for klematisserne.
Anne Marie
Skrevet af: Uffe Steenberg, 28. juli 2010 kl. 17.33
Tak for svarene!
Har netop skrevet til Flemming Hansen via www.clematisdanmark.dk/default.asp og opfordret ham til at give sit besyv med. Man kan ikke andet end imponeres af hans udvalg af klematis!!
Kigger lige på de varianter du anbefaler, A.M :-)
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. juli 2010 kl. 8.13
Et billede af viticella
Anne Marie
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. juli 2010 kl. 8.15
Og alpina
AM
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. juli 2010 kl. 8.17
Og alpina i hænge-eg. Sår sig rundt i haven .
AM
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. juli 2010 kl. 8.21
Her Clematis montana Freja med røde blade i udspring.
Mange af skovranke-typerne skal ikke klippes. De kan bare gro.
God fornøjelse.
Anne Marie
Skrevet af: Lone Schneider, 13. maj 2015 kl. 18.00
Hjælp min klematis Montana Rubens har godt og grundigt fat i min Syrenbusk.....går det an , eller vil den kvæle syrenen ???
Hilsen Lone
Skrevet af: Lars Holt, 13. maj 2015 kl. 20.26
Du må selv beslutte, hvad du gerne vil se på.
Montana Rubens kan godt dække en syren. Og uden lys dør planter.
Skrevet af: Tom Andersen, 13. maj 2015 kl. 21.35
Lone, som Lars skriver, så kan en Montana godt kvæle en syren, hvis den får lov, men du kan overveje muligheden i at skære Clematisen helt tilbage med passende mellemrum.
Personligt synes jeg, at Clematis i træer og buske (dens naturlige voksested) kan være et meget smukt og frodigt indslag i haver.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 14. maj 2015 kl. 7.32
lav ikke kassen ret høj - ikke alle træer kan lide at få højere jordniveau
Skrevet af: Tom Andersen, 14. maj 2015 kl. 7.58
og Clematis vil gerne have fugtig jord. Der kan hurtigt blive tørt i en kasse..
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.