Skrevet af: Inge T., 28. juli 2009 kl. 20.47
Vi har en Syrisk Rose, der mistrives. På nuværende tidspunk er bladene ikke fuldt udviklet, men står ligesom i det tidlige forår.
Hvornår kan den flyttes, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Vi har ikke selv plantet den, men den stod i haven, som vi overtog 1. 4.
Skrevet af: Anne Demant, 28. juli 2009 kl. 21.13
Det kommer nok noget an på om I kan få hele roden med, men jeg har selv et efterår haft flyttet en ret stor en, jeg tror den var 5–6 år. Jeg klippede den noget nær halvt ned inden jeg flyttede den. Men vand skal den have efter flytningen, masser af vand, så skal den sikkert nok klare sig.
Skrevet af: Ulla Danielsen, 29. juli 2009 kl. 15.32
Halløj
Sidste år i maj flyttede vi en syrisk rose med en højde på omkring 2,5 meter da vi skulle have udvidet terrassen. Den blev ikke klippet ned og der var ikke så stort et rodnet så det var egentlig nemt nok. På trods af flytningen blomstrede den alligevel i august med nogenlunde samme mængde blomster som tidligere år.
Skrevet af: Michelle Rasmussen, 21. oktober 2009 kl. 11.40
Hejsa
Vi flyttede en syrisk rose i oktober 08, og siden har den set død ud. Her et år efter, har den ikke haft grønne blade og kun 2 roser. Grenene ser døde ud, og der ligger en form for mos eller svamp ovenpå.
Er den død eller kommer den igen?
håber i kan svare mig.
Hilsen Michelle
Skrevet af: Søren S Duun, 21. oktober 2009 kl. 14.37
Den er død, det er med garanti. Hvis der havde været liv i den var den sprunget ud i maj måned 2009.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.