Forum

Vildtplantning

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 25. juli 2009 kl. 14.50

Jeg har på min grund plantet et længere læbælte med div buske af typer som kommer med bær eller ligende som fugle og vildt kan bruge.

Men skal have skiftet nogle ud, så ville lige høre om nogle havde nogen ide til nogle buske?

Kan jo være jeg har overset nogle ejnede.

Karvene er at de skal være ca 2–4m høje og med bær eller andet som de vilde dyr kan bruge.

De skal samtidig kunne tåle beskæring, da de grænser ind til min have.

Kom endelig med nogle navne hvis i har nogle...

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 25. juli 2009 kl. 15.34

Hej Steffen

Lige et par forslag:

Sargentsæbler bliver op til 3,5 meter høje men er lette at beskære og kommer hurtigt igen efter nedskæring til 20 cm over jorden.

Sjaggere og andre drosselfugle er vilde med bærrene.

Virginiaroser vokser op til ca 2,5 meters højde og sætter mængder af små hyben. De er eftertragtede af bier og andre bestøvere i blomstringstiden og spises af fugle i kolde vintre. Dækker huller mellem anden bevolksning vældig godt, fordi de udvikler sig nogenlunde ligeså meget i bredden som i højden. Virginiaroser er tornfrie og meget lette at formere ved stiklinger.

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 25. juli 2009 kl. 15.46

Hej Lone.

Sargentsæbler har jeg, men Virginiaroser lyder som en ide. Den må jeg have læst lidt om.

Jeg har også kigget på Rose-æble, den kommer også med store hyben.

Nogen som har flere ideelle buske?

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 26. juli 2009 kl. 18.50

Hej Steffen
Følgende sorter bør du have i en vildtplantning med de krav, du ønsker:
Physocarpus malvaceus Pyso, Lonicera Xylosteum, Syringa josikae og en der bliver lidt højere, Amelancier Spicata.

Du skal være opmærksom på at det ikke kun er bær, der tiltrækker fuglene. Ofte er det insektlivet i de forskellige buske, der tiltrækker de fleste fugle. Dermed får du også langt flere forskellige fugle at se.

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 26. juli 2009 kl. 18.59

Hej Boi.

Ja det er nogle gode buske.

Jeg har rødbladet blærespirea og en hel del syren.

Men Dunet Gedeblad blir helt klart indkøbt!

Tak for det.

Kom Gerne med flere.

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 27. juli 2009 kl. 10.37

Hej Steffen
Fint at du har syrener, men denne er en ungarsk syren og den er meget tættere, har større blomster, duftende og i en helt anden farve end de almindelige, (normale) syrener, derfor bør du have den.

Hvis det er for større artsrigdom, skal du måske også have hvid kornel (cornus alba), hvor der findes flere stiklingeformerede sorter med større variation i farver på grene eller blade. De findes med hvid/grønne og gul/grønne brogede blade og næsten helt røde grene, som er gode til dekorationsbrug.

Den grønne blærespiraea (Pyso) bliver ikke så høj som din rødbladede, og iøvrigt findes også en gulbladet, som er endnu lavere i vækst.

Fjeldribs er også en mulighed og den er ikke specielt køn, men den tåler både skygge og konkurrence fra andre buske, så den kan plantes hvor som helst og bør så nok klippes ned en gang i mellem.

God held med plantningen.

www.de-gamle-sorter.dk

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 27. juli 2009 kl. 18.08

Hej Boi.

Jeg har både hvide og den vilde syren. Cornus Alba, samt den gulbladet blærespirea haves også.

Jeg har to slags røde blærespirea, den ene er lidt en mellem ting når det gælder vækst med den gulbladet.

Men ellers tak for hjælpen.

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Madsen, 4. december 2009 kl. 20.45

Jeg vil helst sikkert anbefale vildroser - de er hårdføre og dermed nemme at holde. Hybene er jo også utroligt flotte. Vil nok anbefale æblerose. Der står meget mere om hyben på bl. a. www.alt-om-hyben.dk

Du skal naturligvis være opmærksom på, at rodnettet vokserne breder sig voldsomt hurtigt på hybenbuske, hvilket kan gå ud over dine andre planter i haven.

Held og lykke med din have.

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 4. december 2009 kl. 22.18

Jeg sidder og kommer i tanke om en lækker bog som beskrev en masse gode planter, som gav bær , der så tiltrak en masse fugle , men bogen er ca 10 år gammel og jeg kan ikke finde den . Men til gengæld har jeg fundet denne bog af
Benny Génsbøl (samme med forfatter til bogen Vinavl i Danmark) Bogen er fra 2003 .

Gyldendals bog om fuglehaven

Eneste bog om emnet, som ud over at beskrive havens fugleliv også beskæftiger sig indgående med årsagen til at fuglene favoriserer nogle haver frem for andre - nemlig havens planter. Foruden Danmarks ca. 60 egentlige havefugle beskriver bogen også en række fuglevenlige træer, buske, slyngplanter og urter samt deres værdi som redepladser, skjulesteder og/eller fødekilder for fuglene. Alt om fuglenes adfærd og stemmer, fodring og anden pleje, redekasser, rovdyr, sygdomme, afhoppede unger og håndteringen af dem samt årets gang i fuglehaven m.m. Rigt illustreret.

Bogen kan købes på adlibris.dk for kr. 122,- incl porto .

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 8. december 2009 kl. 20.16

Har lige fået lidt nye planter hjem til mit læhegn.
Druehyld
Alm. Kvalkved
Æble-rose
Dunet Gedeblad

Håber de vil passe godt ind sammen med de andre forskellige buske jeg har plantet.
Glæder mig specielt til Druehylden... Synes den er fantastisk flot.

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. december 2009 kl. 10.38

Husk at notere dig deres størrelse i bredde så du ikke skal fjerne nogle af dem igen . Hvis du står og skal bruge mange planter fandt jeg denne planteskole, hvor prisen gør at man ikke gider og lede efter dem selv .
Husk for alt i verden at dække rødderne godt ind imens du planter . Bare en mindre udtørring gør at de svækkes eller dør .
www.skovplanter.dk/plantesalg/alle-planter.aspx?gclid=CPX8t8SGyZ4CFUmK3godMUAjrQ

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 9. december 2009 kl. 16.17

De blev alle plantet samme formiddag som jeg hentede dem.
Alle buske er plantet 120cm mellem hinanden og mellem de 2 rækker.
Selvfølgelig er der forskel i brede og højde når man har over 15 forskelige slags buske, men har absolut ikke noget imod at beskære dem. Har også udvalgt dem som kunne tåle beskæring. 9 ud af 10 af de sorter jeg bruger tåler endda meget hård beskæring!

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. december 2009 kl. 16.59

Mange gange så planter man dem ofte for tæt, for det må godt se ud af noget, 1,20 lyder fornuftig .

Nyt svar til emnet »Vildtplantning«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Vildtplantning

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider