Skrevet af: Andrea Poulsen, 1. februar 2009 kl. 15.21
Vi har i efteråret plantet ligusterhæk og vil gerne vide hvordan der nemmest holdes rent mht til ukrudt. Vi har hørt at græs tager næring fra hækken. Bør man lægge bark omkring? Nogle mener også at dette kvæler hækplanterne?
Mvh Andrea
Skrevet af: Lone Brems, 2. februar 2009 kl. 13.43
Hej Andrea Poulsen
Det er helt rigtig, at græs og andet ukrudt godt kan tage så meget vand og næring fra hækken, at den ikke trives og vokser til som forventet.
Og I er inde på, at jorddækning i en eller anden form vil være et rigtig godt bud på at hjælpe hækplanterne godt på vej jeg mener I roligt kan gå videre ad den vej.
Velomsat kompost og græsplæneafklip udlagt på jordoverfladen på begge sider af hækken vil holde på fugten, begrænse ukrudtsspiring og tilføre næring.
Hvis det ikke er muligt for jer at skaffe kompost eller afklippet græs kan grundgødskning med pilleret organisk gødning i marts og så grundig ukrudtslugning efterfulgt af udlægning af flis på jordoverfladen i en lagtykkelse på ca 710 cm være en fornuftig løsning.
Der kan hos nogen være tvivl om, om træflis "bruger" for meget især kvælstof til sin omsætning noget bliver der brugt og jeg er ikke i stand til at sætte mængder på. MEN fordelen ved en bedre vandøkonomi og den dæmpede ukrudtsfremspiring viser sig erfaringsmæssigt at ophæve det måske lidt større forbrug af kvælstof. Og faktisk kan man med god fornuft antage, at træflislaget huser mikroorganismer og smådyr, som ved død og henfald frigør kvælstof...
Jeg har ikke som havedyrker gennem 40 år med etablering af hække af naur, liguster, forsythia, bøg i og omkring haver i størrelsen 4005000 kvadratmeter aldrig været ude for, at en hæk er kvalt på grund af udlagt træflis. Jordbundsforholdene har spændt fra god muldjord til sandjord og stiv lerjord i disse haver.
Så jeg giver helt ubekymret gode odds til udlægning af flis.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Søren S Duun, 2. februar 2009 kl. 23.13
Med hensyn til mængder af kvælstof der skal tilsættes ny-udlagt barkflis er der engang forslået ca 20 gram ren kvælstof pr m2. Det er meget voldsomme mængder, som bruges det første år og det kan godt svække selv ældre etaplerede buske. Hvis du bruger tørrede hønsegødning skal du regne med en mængde på ca 400 gram pr m2, da det kun er ca 6070% der bliver frigivet det første år. Så er det billigere og nemmere at bruge kalksalpeter. Men også her skal du forhøre dig frem, da priserne på forskelige kvælstofgødninger kan ligge og svinge. Det billigeste sted er hos din lokale korn og foderstof, samme sted som bondemanden handler...
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 3. februar 2009 kl. 9.50
Vær lidt forsigtigt med græsafklip til ligusterhæk,da planterne har deres rødder i jordoverfladen og græs er meget kvælstofholdig.
Flis en gavn til nyplantede træer og buske/hæk. Den næring det optager i begyndelsen af nedbrydningen frigør de senere til planterne,der nu har etableret sig. Bruger Binadan(pelleret hønsemøj) ovenpå flis. Det virker fint,især på sandjord,hvor kunstgødning udvaskes lynhurtigt til grundvandet.
Anne Marie
Skrevet af: Søren S Duun, 3. februar 2009 kl. 10.45
Hvis der er tale om sandjord, vil jeg også tilsætte binadan, da det andet hurtigere udvaskes. Men hvorfor ikke benytte halmblandet kaninmøg eller andet møg, som kan fås gratis. Du skal alligevel bruge en del. Jeg ved at mange steder her i storkøbenhavn, hvor jeg bor er det ingen problem at indsamle det og har man mulighed for at leje/låne en trailerer man endnu bedres stillet.
Kaninmøg er næst efter hønsemøg også rig på kvælstof og i en form der langsom omsættes
Skrevet af: Søren S Duun, 3. februar 2009 kl. 11.12
Desuden vil du også spare lidt vanding, samt dække for ukrudtet i den første og vigtige periode
Skrevet af: Lise D, 3. februar 2009 kl. 12.26
Jeg satte en bøgehæk i efteråret 2007 jeg har gået den tunge vej og luget ofte... et kedeligt arbejde men synes ikke der er noget flottere end en ny luget hæk ;-) Håber dog lugeningen bliver lidt mindre igår eftersom hækken er begyndt at få godt fat... vi har et lille stykke hvor vi har lagt dækbark men synes ukrufdtet kommer alligevel i de samme mængder!
Skrevet af: Sten Porse, 4. februar 2009 kl. 22.30
Man kan også klare problemet på den naturnære måde, dvs. ved hjælp af planter, som hører hjemme i skyggen under en ligusterhæk, og som man kan holde ud at se på (som altså ikke ligner ukrudt). På den almindelige ligusters voksested i Centraleuropas kalkbjerge kan man bl.a. finde følgende blomstrende stauder voksende sammen med busken: Blød Lungeurt, Gul Anemone, Hulkravet Kodriver, Hvidplettet Lungeurt, Kaukasisk Konval, Liljekonval, Skov-Jordbær, Smalbladet Klokke, Stor Konval og Vår-Fladbælg.
Det skal måske bemærkes, at jeg selv har stor fornøjelse af at have følgende planter under min egen ligusterhæk: Aften-Pragtstjerne, Almindelig Aftenstjerne, Eng-Forglemmigej, Hulkravet Kodriver, Marts-Viol, Påskeklokke, Skov-Jordbær, Smalbladet Klokke og Spydbladet Skjolddrager.
Det skulle forhåbentlig give nogle idéer til afprøvning.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.