Forum

Buske som hæk naboskel (uden vedligehold)

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jytte Franck, 17. august 2008 kl. 12.17

Er der nogen der kan hjælpe mig med følgende? Jeg har et bed mellem mit og naboens hus (som begge er 2-etages). Pt er der syrener, som jeg synes, skal beskæres med mellemrum.

(besværligt, da jeg ikke har bil). Jeg kunne godt tænke mig noget "vedligeholdelsesfrit", som hverken skal beskæres eller klippes som en hæk. Men hvad kan man bruge? Det må blive ca. 2 meter højt og max. 1 m i bredden. Jeg har vedbend som bunddække nu, og det vil jeg gerne beholde. Det må gerne være noget stedsegrønt, og gerne noget blomstrende.

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 17. august 2008 kl. 17.15

Hej Jytte
Fint med så mange ønsker på en gang, men du er vist nok lidt urimelig i dine mange samlede ønsker. Der findes stort set ikke noget, der er 100% vedligeholdelsesfrit, i hvert fald ikke, når vi taler om planter.

Derimod kan du få noget, der er væsentligt mindre vedligeholdelseskrævende end den nuværende syren.

I stedsegrønne planter kan det være buksbom, benved – og begge fås i uhyggeligt mange varianter. Du får ikke så meget blomster at se, men hvor stor betydning har det, hvis du får mindre vedligehold. En benvedsort som "Euonymus fortunei Emerald Gaity" har stedsegrønne grøn/hvide blade og bliver naturligt godt en meter høj – højere, hvis den får lidt at klatre i.

Buksbom kan være sorten Balder, der nok bliver lidt over 2 meter, men vokser så svagt at det er til at have med at gøre at studse den lidt, hvis den bliver for voldsom, og det giver aldrig tilnærmelsesvis de samme mængder plantedele, som din syrenhæk, hvor vi taler om adskillige sækkefulde.

Hvis du kan leve med løvfældende, vil jeg anbefale Spiraea betulifolia – evt. den med efternavnet "Aemelliana", – blomstrende buske, der bliver 1½ meter høje efter mange år og den blive allerpænest, hvis den umiddelbart efter blomstring får en let studsning, så blomsterstandene fjernes – d.v.s. højden begrænses lidt og busken bliver endnu mere kompakt – denne studsning startes i siderne efter nogle år og i højden, når den når 3/4 af den ønskede sluthøjde.

www.de-gamle-sorter.dk

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 17. august 2008 kl. 20.35

Boi Jensen... hvad er din mening om at foreslå en hæk af Dronningebusk.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 17. august 2008 kl. 21.41

Hej Mogens
Helt klar – det dur den ikke til, medmindre den må blive 4–5 meter og dronningebusk er ikke særlig velegnet at holde klippet.

Godt nok findes der en sort, der bliver omkring 2 meter, men den er heller ikke særlig velegnet til formålet.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jytte Franck, 18. august 2008 kl. 19.42

Tak for jeres forslag. Jeg har tidl. haft en Dronningebusk, som blev meget høj. Men flot var den jo. Har været inde at kigge på billeder af benved (der var bla. en med rødlige bær på, så det ud til). Den var jo vældig fin.

Buskbom troede egentlig der var ligeså meget arbejde med som med min ligusterhæk, så den kunne jo også være værd at overveje.

Spiraen ser også flot ud.

Kunne der evt. være nogle rosen"buske" som kunne komme på tale?

Det er såmænd også ok med lidt studsning og klipning. Men netop bare ikke i de mængder, som syrenerne producerer.

Men indtil videre tak for jeres forslag. Rart at få lidt input, når man ikke har så meget styr på de ting.

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 18. august 2008 kl. 20.51

Hej Jytte
Roser er måske ikke så velegnede, når der ses bort fra nogle af de bunddækkende roser – eller alternativt nogle af de meget voldsomt voksende gammeldags roser – og jeg tror du vil blive ked af arbejdet med dem fremover – og skal det være en hæk, forstået sådan at en hæk er defineret som ens planter i en række – er det lidt vanskeligt at blande roser ind mellem.

Plant du roserne inden for hækken, så kan antal og størrelser bedre passe til det arbejde, du vil acceptere af få fremover.

Enig, det er med at få så lidt arbejde som muligt i forhold til effekt og prydværdi, som muligt.

www.de-gamle-sorter.dk

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jytte Franck, 24. august 2008 kl. 13.53

Er der nogen, der ved, om det er meget vanskeligt at få syrerne om med roden? For det skal de vel, hvis jeg skal have plantet nogle andre buske? Eller kan jeg bare skære dem helt ned, og så sætte de andre buske ind imellem – hvis det overhovedet er til at komme i jorden for rødder?

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 24. august 2008 kl. 19.11

Hej Jytte
Syrener er noget af det mest livskraftige, jeg kender, så hvis du skærer dem til jorden, skyder de bare 10 gange så mange skud, som du har fjernet. Skal det være en anden plante, du vil have som ny hæk, må du til at fjerne rødderne, enten med maskine – rendegraver eller rodfræser – men det er absolut anbefalelsesværdigt at bruge maskiner her, for hvor mange stykker håndværktøj vil du brække, for ikke at snakke om ømme muskler og det, der er værre. Jorden er tilmed fyldt med rødder, så det i de fleste tilfælde vil være fysisk umuligt at plante andet. Dertil kommer at rodtrykket fra syrenerne vil hæmme de nye planters vækst i en grad, at det ikke dur.

www.de-gamle-sorter.dk

Nyt svar til emnet »Buske som hæk naboskel (uden vedligehold)«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Buske som hæk naboskel (uden vedligehold)

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider