Guldelm

Jeg har plantet en guldelm for et par år siden, Den står i fuld sol på sandjord men den vokser ikke. Den ser lidt pjusket ud.

Guldelm ser pjusket og tør ud midt på sommeren med mange halvvisne blade, men så liver den op og får de flotte gule-grønne blade i beg. af august og så gror den normalt godt. Det bliver et stort flot træ som kan beskæres efter ønske, men ved kraftig beskæring sætter den mange rodskud langt væk.

Sandjord er nok ikke ideelt. Da dit træ kun er et par år gammelt er det nok muligt at grave det op og blande alm. jord i et stort plantehul. Den kan godt klare fuld sol.

Jeg vil gerne se et billede af en guldelm, så jeg kan se om det er sådan en vi har i haven.

Else Nielsen

På Google skriver du : guldelm – i afsnit 3 er der 2 fotos af et lille træ.

Jeg har haft en smuk guldelm, jeg ved ikke hvor gammel den var, men det er 3. sæson jeg bor her. Træet begyndte godt i år, det var flot og grønt, men pludselig begyndte det at visne, det var omkring juni og i dag er det dødt – helt vissent. Hvad kan der være sket? jeg har ikke gjort noget unormalt, men min nabo har sprøjtet noget algefjerner på sin garage, som vender over mod min have og ikke langt fra træet. Kan det være grunden? det er kun det ene træ der er visnet, så hvis det er det, burde der vel også være andet der har taget skade. Jeg vil meget gerne høre om der måske er nogen som kan give forklaring på det.

Hej Grethe Ostersen

Din antagelse om, at hvis naboens algefjerner skulle være årsagen, så ville også andet end guldelmen være skadet, tror jeg er korrekt.

Jeg synes, at en nærliggende forklaring findes i skadebilledet for elmesyge – et kig på Wikipedia giver følgende oplysninger:

"Elmesyge
Sygdommen skyldes en svamp, Ceratocystis ulmi, der angriber sikarrene yderst i veddet. Svampen kan dog ikke selv spredes med vinden, da den – som én af få svampearter – har klæbrige sporer. I stedet hæftes sporerne på barkbiller, bl.a. arten Lille Elmebarkbille (Scolytus laevi), der har levet som larver i det angrebne ved, og svampen følges på den måde med barkbillerne, når de opsøger nye træer for at lægge æg dér. Omvendt har larverne fordel af, at svampen nedbryder veddet først, for så er det lettere at fordøje og har et forholdsvis højere C/N-forhold. Elmesyge er altså i første omgang en svampesygdom, men i næste omgang viser den sig at være fremkaldt af en symbiose mellem svamp og bille.

Sygdommen kan også spredes på en anden, mere skjult måde, nemlig gennem de rodsammenvoksninger, som planter af samme art altid laver. Man må altså gå ud fra, at hvis en elm i en allé bliver angrebet, så vil sygdommen vandre under jorden til alle de andre træer.

Problemet ved elmesygen er, at den er ny for træerne, så de overreagerer på den og dør i realiteten af, at de selv lukker for alle vandførende systemer (vedkar). Derfor er de første tegn på sygdommen også en begyndende gulvisning af skud og grensystemer. Senere dør hele kronen, og selv store træer kan omkomme på mindre end ét år. I sygdommens hjemland har elmene ikke den samme overreaktion, og derfor kan de leve med et angreb i rigtig lang tid. Det har man udnyttet i et krydsningsarbejde, hvor europæiske elmearter er blevet krydset med sydøstasiatiske for at få overført deres resistens."
...

En række planteslægter kan angribes af elmesyge – f. eks arter af følgende:
"Elm (Ulmus)
Hemiptelea
Nældetræ (Celtis)
Zelkova
I Roskilde er der gamle elmetræer, som ikke er angrebet, selv om de må have været smittet af de omkringsstående angrebne og døde træer."

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Grethe.

I april måned sprøjtede jeg mit tag på huset med algefjerner. Jeg havde glemt vindretningen, så min store Guldelm fik en ordentlig dosis, heldigvis uden at tage skade, men mange mindre planter nedenunder gik ud.

Så Lones indlæg er uden tvivl helt rigtig.