Skrevet af: Eva Mortensen, 14. maj 2008 kl. 10.35
Hej I gæve havefolk!
jeg har brug for lidt gode råd. Vi skal til at anlægge to bede i vores gårdsplads, den er meget åben og der blæser en del. Det ene bed skal ligge mod nord – her forestiller jeg mig div stedsegrønne surbundsplanter, jeg mangler dog et godt foreslag til noget bunddækker gerne et alternativ til vintergrøn, kan I hjælpe?
Det andet bed skal ligge mod syd, det får sol dagen lang og jorden vil være meget tør, jeg vil jo gerne have haft noget stedsegrønt men kender ikke noget der kan klare sig i den bagende sol, gør I? Vil ellers gerne have forskellige blomstrende buske samt bunddække der kan klare sol, vind og tør jord.Har I nogle foreslag.
På forhånd tak for hjælpen.
MVH
Eva
Skrevet af: Mogens; E., 14. maj 2008 kl. 22.05
Mod nord kan du sætte rhododendron med acalea i forgrunden (de skal begge gro i spagnum og vandes godt.)
Mod syd kan bruges kirsebær lauerbær som tåler extrem sol og lidt vand, den dækker også bunden.
Skrevet af: Lone Brems, 15. maj 2008 kl. 8.24
Hej Eva
Forslag til bunddække i bed mod nord: Hasselurt bispehue eller vinca (måske er det den, du kender under navnet vintergrøn?).
Måske kan du få vanskeligheder med at holde rhododendron i god vækst, når der nu er meget vind på din gårdsplads, så jeg tillader mig lige at foreslå, at du overvejer taks som det stedsegrønne.
Taks trives godt også i blæst og er let at holde i facon, fordi den tåler hård beskæring (OBS: giftig for heste).
Det tørre bed med meget sol minder om en hede – så forslag kunne være enebærbuske og måske nogle få bævreasp i bunddække af forskellige timian. Hvis lidt mere farve er vigtigt, kunne man tænke i grupper af enten lavendel, iris, engelsk græs eller stenbræk.
Venlig hilsen
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.