Skrevet af: Jesper DK, 9. april 2008 kl. 21.57
Kender I til planter, der kan anvendes til klippet hæk, og som mosegrise går udenom.
Vores bøgehæk er ved at forgå meget hurtigt, fordi rødderne bliver spist af mosegrise. De planter, der bliver sat som erstatning, ryger som de næste. De er formentlig særligt lækre.
Vi har uden held forsøgt forskellige midler mod mosegrisene og bliver nødt til at finde en anden slags hæk, hvis vi skal undgå at sætte plankeværk.
Jeg mener at have læst et indlæg fra Boi Jensen, der skrev, at han havde konstateret, at mosegrise især satte pris på bøg og stikkelsbær (og en ting til, som jeg ikke husker).
Men er der nogen, der ved, om mosegrise går uden om for eksempel avnbøg, amelanchier, aronia eller lind eller andre hækplanter, der kan klippes og ikke tåler vandlidende jord dårligere end bøg?
Vi har hævet vores bøgehæk og har sået stenkløver inden for og uden for hækken, fordi jorden er vandlidende. Nu drukner bøgen ikke, men tilsyneladende har vi også skabt ideelle forhold for mosegrise, der har høje og dybe gange i hele hækkens længde og lidt ud under parken uden for, og som spiser både bøg og stenkløver.
Mens stenkløveren tilsyneladende kan klare presset, så går stort set samtlige bøgeplanter formentlig ud i løbet af det næste halve år.
Vi tror ikke på, at vi kan få mosegrisene væk, så længe der er noget, de gider spise, og vil derfor gerne erstatter med uspiselige planter, efterhånden som bøgen bukker under.
Skrevet af: Lars Lyngsø, 10. april 2008 kl. 14.58
Kan du ikke sætte fælder op? Jeg har taget adskillelige mosegrise i alm. muldvarpefælder.
Skrevet af: Jesper DK, 10. april 2008 kl. 15.32
Vi har sat en del fælder op i de sidste fire måneder, men har ingen mosegrise fanget. Vi anvender dem måske ikke korrekt, eller også er gangsystemet alt for stort. Selvom der er gravet under op mod 50 mete hæk, har jeg kun set en enkelt mosegris.
Vi har også en støjsender, hælder svovlforbindelser i gangene og forsøger at stresse dyrene ved at trampe, grave og ødelægge de øverste gange. Vi har også tænkt os at tage mere drastiske midler i brug. (Vi fandt i går en forhandler af forgiftede majskorn).
Vi har indtil nu ikke set nogen mærkbar effekt på den hastighed, hvormed bøgeplanterne bliver ædt.
Derfor indstiller vi os på at opgive bøgehækken og prøve at finde en mindre spiselig hæk.
Mit indtryk er (fra oplysninger på nettet), at mosegrise æder stort set alt, når de er sultne nok, men måske kan være lidt mere forbeholdne over for nogle planter, så længe der er andet mad. (Vi håber, vi kan få mosegrisene til igen at flytte deres base ud i parken (græsmarken) uden for vores have).
Skrevet af: Tine Horsum, 10. april 2008 kl. 17.22
Jeg mener, at Ännamærta Borgen i "Krydderurter på Knatten" har en liste over mosegrisesikre planter. Dog nok ikke hække. (Den kan lånes på biblioteket- afsnittet til sidt om deres mosegrisplage er trist- men der er en liste).
Det er da irriterende! Men Kejserkrone (Fraxilaria) lugter af rævetis, og er mosegrissikker. Den er også pæn. Visse arter løgplanter (Dagliljer, påskle-pinseliljer) er det også. Og guldregn- alle mere eller mindre giftige arter.
Jeg har ikke selv problemet, da mine katte tager dem (og rotter, muldvarpe- og små søde fugle... :-))
Katte er også en mulighed, hvis man får en killing, hvor moderen er jæger.
Mvh
Tine Andersen
Skrevet af: Jesper DK, 11. april 2008 kl. 8.54
Tak, jeg tjekker Borgens bog. Det kan jo være, der er et spor.
Skrevet af: Lars Lyngsø, 11. april 2008 kl. 11.17
Nogen synes måske at det er noget pjat/irrelavant men jeg har erfaret at fælderne, til at fange muldvarpe og mosegrise med, skal sætte med handsker på og ikke med de bare fingre. Måske problemet ligger dér.
Alternativt (men tidskrævende) så kan du nedgrave et finmasket trådnet på ydersiden af din hæk. Mosegrisene har deres gravsystem meget tæt på jordoverfladen og vil højest sandsynlig ikke grave under 3040 cm metalnet.
Skrevet af: Jesper DK, 11. april 2008 kl. 13.31
Tak for rådene!
Vi har godt nok anvendt handsker, men har nok på andre måder haft for lidt forstand på emnet... har placeret fælderne uhensigtsmæssigt og har trampet for meget rundt.
Jeg overvejer fortsat et sådant metalnet i forbindelse med, at jeg bliver nødt til at skifte hækken ud selvom mosegrisene (sorkerne) i følge blandt andet denne svenske rapport godt kan forcere nettet (sorknättet) ved at gnave hul, grave under eller kravle over www.vaxteko.nu/html/sll/slu/ex_arb_hortprogr/EHP0407/EHP0407.PDF
men det må vel holde nogle ude.
Jeg er forbløffet over, at hullerne skal være så små som 1,7*0,9 cm... Det må være for også at holde ungerne ude.
Jeg bemærker, at kommunen i parken udenfor planter i grus og makadam. Det er måske for at gøre det vanskeligere for gnavere. (Det kan også skyldes den sammenpressede lerjord).
Jeg kan se på nettet, at nogle også eksperimenterer med snegleskaller og andre med borsyrepræparerede pellets.
Karbid og gas tør og vil vi ikke bruge.
Under alle omstændigheder gjorde vi en grundlæggende fejl ved at plante en bøgehæk (som er mosegriselivret) uden at tage hensyn til de lokale forhold.
Skrevet af: Else B.H., 11. april 2008 kl. 23.52
Prøv at se jer omkring i nabohaverne for at finde ud af hvad der trives der... naboerne må jo også have problemer med mosegrise. det kan give nogle ideer til hvad I kan bruge som hæk.
Skrevet af: Jesper DK, 12. april 2008 kl. 6.28
Den eneste anden beplantning af betydning inden for 100 meter er en thujahæk, der tilsyneladende klarer sig indtil videre. (Den er plantet senere end vores hæk). Så thuja er under overvejelse (men min kone kan ikke holde lugten ud).
Jeg har kigget mig omkring og forstår godt, hvorfor mosegrisene vælger vores have.
Jeg bor i et nybygget funktionalistisk kvarter, hvor beplantningen er yderst sparsom. De fleste har næsten kun fliser, sten og lidt græs, krukker og et par træer. (Nogle har sågar valgt kun at have fliser i haven). Vores have er større, fuld af planter, ligger lavest og tættest på det våde område i parken. Derfor er det formentlig kun os, der har problemer med mosegrise og den vandfyldte jord.
Skrevet af: Jesper DK, 12. april 2008 kl. 7.26
Mere mosegrisesikre planter
Til orientering:
Jeg fandt en liste på COOP.se over planter, som rådyr, gnavere og mosegrise ikke bryder sig (så meget) om. Kilderne er blandt andre Sveriges lantbruksuniversitet, Uppsala.
Se link: www.coop.se/upload/modul/coopse/vh-tradgard/radjur-och-gnagare.pdf
Her er mosegriselisten:
Träd och buskar
GRAN Picea abies
KLÄTTERHORTENSIA Hydrangea anomala ssp. petiolaris
ROSOR (GAMMALDAGS BUSKROS, NYPONROS) Rosa
SCHERSMIN Philadelphus
SPIREA Spiraea
SYRÉN Syringa
SYRÉNBUDDLEJA, FJÄRILSBUSKE Buddleja davidii
Perenner och lökar
AKLEJA Aquilegia
CITRONMELISS Melissa offi cinalis
FINGERBORGSBLOMMA Digitalis
KEJSARKRONA Fritillaria imperialis
KUNGSLJUS Verbascum
LIBBSTICKA Levisticum offi cinale
LILJEKONVALJ Convallaria
LÖJTNANTSHJÄRTA Dicentra spectabilis
MALÖRT, ÅBRODD Artemisia
PRAKTLYSING Lysimachia vulgaris
PRÄSTKRAGE Leucanthemum
PÅSK-, PINGSTLILJOR Narcissus
SIBIRISK VALLMO Papaver nudicaule
SOLBRUD Helenium
TIMJAN Thymus
Desværre spiser mosegrise vist gerne aronia, som jeg efterhånden er nået frem til, er den hækplante, der passer bedst på den vandlidende lerjord.
Det fremgår af et skrift fra Länsstyrelsen Västra Götaland: "Ekologisk odling av aronia och slånaronia".
www.o.lst.se/NR/rdonlyres/C64B10975D8C-47919094-F318D2B0AE67/78327/Aronia.pdf
Den sidste skribent i denne diskussion, siger dog, at Aronia hurtigt kommer sig igen:
www.alltomtradgard.se/forum/view-thread.xml?thread_id=799365&forum_id=13
Det lyder plausibelt, hvis den nemt danner rodskud.
Det ser også ud til, at jeg igen bør kigge på syren (som klippet hæk).
Jeg har også på fornemmelsen, at mosegrisen spiser bøgen, stenkløveret og æbletræerne før vores fjeldribs. Men jeg har ikke så mange konkrete erfaringer med havebrug. (Og fjeldribs bliver ikke høj nok til, at jeg vil bruge den som ydre hæk). Det kan måske også være, at mosegrisene spiser fjeldribsene, som vi kun har inde i haven, men at fjeldribs er bedre til at regenerere end bøg.
Skrevet af: Jesper DK, 22. april 2008 kl. 5.34
Tak for rådene!
Vi valgte at erstatte bøgehækken med amelanchier, efterhånden som den bliver ædt af mosegrise.
Nærmere bestemt sorten: Amelanchier alnifolia fk Alvdal E: www.eplanta.com/art-1.asp?id=9&iPageID=39
Jeg har godt nok ikke fundet nogen oplysninger om, at mosegrise ikke kan lide amelanchier, men håber på, at amelanchier bedre kan klare den våde lerede jord og bedre kan regenere efter mosegriseangreb.
Skrevet af: Cortzen, 31. januar 2009 kl. 18.42
Jeg klarede problemet med bøgehæk og mosegrise ved at fore udgravningen til hækken med fint hønsenet inden planterne og jorden kom i renden. Da bøgeplanterne var plantet, bandt jeg hønsenettet sammen for oven og rundt om de spæde stammer.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.