Forum

Blomstermark i baghaven

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Simon, 8. april 2008 kl. 21.42

Vi har kolonihave hvor vi ikke orker at dyrke grønsager i køkkenhaven i år. Vi overvejer at plante blomster i stedet. Er der nogle som kan anbefale en blomsterblanding eller sorter til dette formål?

på forhånd tak.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 9. april 2008 kl. 8.52

Til Simon.

Jeg kan f.eks. anbefale følgende blomster, som jeg med held selv anvender i min kolonihave, mest sammen med mine urter, det giver en helt egen stemning med blomster-rækker hist og pist imellem grøntsagerne, prøv f.eks:
Morgenfruer, Flerfarvet Okseøje, Stolte Kavalerer, Solsikke, Mamelukærme, Blomsterkarse, Sommerasters, Tagetes, Frøkenhat, samt Pralebønner og Ærteblomster. Det er alle sådan nogle fine "oldemor-blomster" som især førhen var i mange kolonihaver.

m.v.h. Bjarne Petersen.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 9. april 2008 kl. 9.15

Til Simon / en tilføjelse til *1)
Du kan også tilføje løg / knoldvækster som f.eks. Gladiolus og Dahlia.

Og hvis du senere igen får lyst til at dyrke grøntsager, så kan du allerede nu også plante lidt egnede stauder, som så kan blive på stedet år efter år, det kan f.eks. være Bonderoser / Silkepæoner, Høstfloks, Lupiner, Lavendler og måske også en gruppe eller række med roser?

Jeg håber, du kan bruge et par af de her nævnte forslag.

Bjarne.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 10. april 2008 kl. 10.15

Hej Simon
Et forslag i en lidt anden retning – bare sådan til overvejelse :-)

En lille "mark" med gule et-årige lupiner vil give en ganske særlig stemning i de 3 uger, blomstringen varer. Nektarduft og den klare farve giver en oplevelse ud over det sædvanlige i et forholdsvis lille haverum.

I får den fordel, at jorden i en lang periode er helt dækket af tæt bladvækst og at muldlaget i dyrkningssæsonen 2009 er beriget med kvælstof og er meget let (=blødt og smuldrende) at arbejde med. Alla slags insekter, orm, bakterier mm vil trives til gavn for jordbund og fugleliv.

Bedst resultat opnås, hvis lupinerne får lov at visne ned og bare ligger som et slør over jorden hele vinteren.

Endelig er det en hel del billigere end at indkøbe frø og blomstrende stauder...

Men det er jo ikke alting, som skal vælges blot fordi det er fornuftigt / nyttigt / billigt...

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Blomstermark i baghaven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Blomstermark i baghaven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider