Skrevet af: Steen, 18. september 2007 kl. 16.24
Hej
Vi skal til at plante en ny hæk i et nyt kvarter med nogen vestenvind.
Den hæk vi søger, skal derfor kunne tåle vind, gro hulens stærkt, og ikke være liguster...
Har du et par gode råd og idéer, vil vi meget gerne have dem.
Skrevet af: Boi Jensen, 18. september 2007 kl. 18.50
Hej Steen
Har du overvejet Naur, for du overvejer vel ikke noget i retning af pil og poppel, som godt nok gror hurtigt, men bliver en elendig hæk.
Naur har udover at den tåler vind, let jord, salt – også får efterårsfarver på bladene og tåler at blive klippet helt til jorden og vil skyde igen, hvis du efter 50 år bliver træt af den gamle hæk – eller det skulle være for bar forneden på et tidspunkt.
Skrevet af: Peter Dupont, 19. september 2007 kl. 14.51
Hej Steen!
Jeg er uddannet planteskolegartner og arbejder som havedesigner i dag. Når jeg skal anbefale folk at plante en hæk med ''skub i'' men som samtidig giver oplevelser igennem året siger jeg oftest BÆRMISPEL også kaldet Amelanchier canadensis. Den udmærker sig ved en forårsblomstring af hvide skærmblomster og de nye bladskud spiller i rødgrønne bladfarver. Senere kommer den med rød-sorte bær og slutter af med en flot efterårskulør. Den tåler beskæring når det foretages i vækstperioden hvis den skal klippes. Det er klart at selve forarbejdet med jorden inden du planter er af stor betydning. Ja og så endelig vand jævnt de første par somre, samt gød 3 gange hveranden måned med start 1. april og slut af omkring 1. august.
God fornøjelse!
Peter Dupont, Grønt Havedesign,Odense.
www.groenthavedesign.dk
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.