Forum

Kan min kamelia hjælpes?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine Tobiasen, 17. juli 2007 kl. 19.46

Jeg har en kamelia stående i krukke på min altan, og for en måned siden var den stor og smuk med grønne blade. Men efter to dage med voldsom varme og sol, begyndte den at tabe bladene, selv om den blev vandet.

Nu har den blot de brune grene tilbage, og jeg er tvivl om den er visnet helt eller hvad jeg kan gøre for at hjælpe den. Jeg har forsøgt at beskære lidt, men er i tvivl om hvor meget, jeg skal tage af.

Har nogen erfaringer med dette?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 18. juli 2007 kl. 9.33

Hej Tine
Ikke præcist med en kamelia – men andre planter kan få det dårligt på samme måde, som du beskriver.

Prøv inden du klipper mere i planten at undersøge rodklumpen – lugter den surt / råddent?

er den tør? eller sjaskvåd? Ser det ud, som om der er nye rodspidser? Vokser rødderne rundt i et tæt, hårdt lag langs urtepottens inderside?

Er der nok plads og jord i potten til, at roden kan vokse lidt?

Måske kan du også spørge en gartner hvilke krav, kamelia stiller til jorden – (skal det være let gødet /stærkt gødet, surt eller kalkholdigt jord?)
– og til vanding (kan den tåle at tørre lidt ud? eller skal den være sjaskvåd? eller?) Han kan nok også vejlede dig om beskæring...

Når du har set på sagerne kan tage stilling til, om det er omplantning og /eller beskæring, der skal til, for at du kan have glæde af planten fremover.

Med venlig hilsen
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Liselotte, 19. juli 2007 kl. 12.14

Hej Tine.

Kamelia skal stå i rhododendron-jord og vandes med kalkfrit vand (regnvand, f.eks.). Jeg har en stående i potte i mit drivhus, vestvendt og med et beskyttende lyst gardin for. En dag, da jeg havde glemt at trække gardinet for, blev den forbrændt på bladene af den stærke sol. Det kan jo også ske for hortensia, der står i stærk sol – de kan få mørke blade.

Ellers sørger jeg for ikke at flytte den for meget rundt, da kamelia tilsyneladende ikke synes om det. Og den får vand, når jordoverfladen bliver lys.

Mvh Liselotte

Nyt svar til emnet »Kan min kamelia hjælpes?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Kan min kamelia hjælpes?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider