Forum

Væltet hæk

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Niels C., 23. maj 2007 kl. 20.35

Vi har for nylig overtaget en voldsomt uvedligeholdt have. Blandt andet en ca. 190 cm høj ligusterhæk. Sydøstsiden af hækken har været dækket af buske og træer i flere år og har ikke fået sol. Den er derfor vokset helt vildt med gamle, krogede stammer og tusindvis af flere meter lange vildskud. Jeg har fjernet masser af udgåede grene fra hækken med det resultat at den er ved at vælte. Hvad gør jeg? Skal den skæres ned så den får sol? Skal jeg klippe vildskudene af?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 24. maj 2007 kl. 7.27

Hej Niels C.

Det lyder som om det bliver vanskeligt at opnå et godt resultat ved at beskære oppe i hækken. Så en god snak med naboen om at skære helt ned til 10 cm over jorden for at forynge hækken vil da nok være en god idé. Det vil hjælpe på nyvækst at fjerne (en del af) de buske og træer, der har givet mest skygge (og konkurreret om vand). Er der helt udgåede partier kan der plantes nye barrodsplanter i oktober.

God snakke- og arbejdslyst!

Venlig hilsen
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle-Sofie, 27. maj 2007 kl. 13.35

Selvfølgelig skal alle de andre buske og træer også beskæres så ligusteren får plads. den vokser efter lyset.

Ligusteren skal skæres ned til den højde du ønsker og klippes ind, så hele busken får lys og luft, for at blive tæt inde fra stammen. Derefter skal du klippe den hvert år, måske også flere gange om året.

Du kan selv vurdere om den skal skæres lidt længere ned end du lige i første omgang vil have den, men du behøver ikke at skære den helt ned til 10 cm.

Helle-Sofie

Nyt svar til emnet »Væltet hæk«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Væltet hæk

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider