Skrevet af: Helle-Sofie, 21. maj 2007 kl. 12.16
Så prøver jeg igen;
Mine roser har kun blade i toppen af stænglen, skorstensfejerkost...Måske er der nogen, som kan sige mig om der er en speciel årsag til det?
Helle-Sofie
Skrevet af: Helle Nørgaard, 22. maj 2007 kl. 9.34
Ja. Hvert år i april (rosenkender siger omkring den 15 april) skal du klippe dine roser 1/3 del ned. Du skal selvfølgelig klippe lige over et udafvendt skud, og så vil dine roser skyde og blive flotte igen. Jeg tror alle os med roser kender til dette problem, og vi vil så nødig klippe dem ned, men gør det, det betaer sig, du vil få store flotte roser igen.
Helle – www.helleshave.dk
Skrevet af: Merete Vinje, 22. maj 2007 kl. 11.36
Hvad gør man, hvis der ikke er noget udadvendt skud i en passende højde?
Jeg har en 3 m. høj klatrerose (Heidelberg), som har mange døde grene og ser ret trist ud efterhånden, sikkert fordi der er for meget konkurrence fra nærtstående planter, bl. a. inde hos naboen. Dens hovedgrene er helt mørkebrune, og der er ingen friske skud på dem under 2 m.s højde.
Jeg skærer den nu nok tilbage under alle omstændigheder og håber det bedste, men jeg er forberedt på, at den ikke har kræfter til at blive pæn igen.
Skrevet af: Helle-Sofie, 22. maj 2007 kl. 15.55
Helle
tror du stadig jeg kan klippe dem ned og få blomster på i år?
Merete
Jeg har prøvet at klippe i en gammel busk der var blevet for høj, det gik langsomt før den begyndte at skyde igen, men der kom nye til. Forrige efterår fik jeg nogle gamle kæmper af New Dawn, skåret helt ned og flyttet, allerede året efter var de i god vækst og i år er de helt fine igen.
Helle-Sofie
Skrevet af: Helle Nørgaard, 22. maj 2007 kl. 18.59
Ja, du kan godt klippe den nu. Den bliver bare sat noget tilbage, andet sker der ikke.
Til Merete, lSkær den bare et stykke ned, men ikke helt ned, så vil den begynde at skyde på de bare stykker, men der vil gå et stykke tid, inden den er helt pæn. Det er vigtigt at beskære sine roser hvert år, for at de bliver ved med at være pæne, og husk også at klippe de afblomstrede blomster af, så den ikke bruger krudt på at lave frø.
Helle – www.helleshave.dk
Skrevet af: Helle-Sofie, 22. maj 2007 kl. 21.19
Tak for det, så vil jeg gøre det.
Har egentlig ikke før klippet dem så meget ned, men det er nok fordi der ikke skulle klippes så menge døde grene af i år, fordi sneen har beskyttet dem ret godt da det frøs.
Det mærkelige er at min comte de et eller andet, også har den mærkelige vækstform og den har jeg aldrig før beskåret.
Helle-Sofie
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.