Forum

Agerpadderokke

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Vivi R.Lyberth, 10. maj 2007 kl. 22.54

Hvordan kommer man af med agerpadderokke i haven?

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 11. maj 2007 kl. 11.54

Roundup bider ikke på agerpadderokke, da den indeholder store mængder kisel, som nedbryder det aktive stof i Roundup (lad i øvrigt være med at bruge Roundup – der er visse undersøgelser der viser at det er mutagent, og det er altså noget snask at rode med).

Der er kun en måde (medmindre du vil bruge hormoner, men det er altså også noget skidt at starte på) og det er at nappe hovedet af den så snart den kommer over jorden. Hvis du konstant fjerner de grønne dele af planten, så vil du med tiden udsulte roden (som i øvrigt ligger helt nede i 1 meters dybde, så glem alt om at grave roden op med greb) og så dør planten.

Selv har jeg meget glæde af agerpadderokke. Min køkkenhave ligger lige ud til vores græsmark, og roden ligger både under marken og køkkenhaven, så uanset hvor meget jeg fjerner i køkkenhaven, så vil den altid få næring fra de overjordiske dele i marken, som jeg jo ikke kan luge. Så jeg har affundet mig med at padderokke er en del af min køkkenhave, men at den ikke skal have lov at dominere. Så jeg fjerner dem når jeg ser dem, men derudover har jeg opgivet at slå dem helt ihjel.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Juul, 11. maj 2007 kl. 18.59

Jeg købte engang et læs muldjord af en værre forbryder. Det viste sig at bestå mest af padderokke. Nu 5 år efter er de udryddet – netop ved metoden at plukke alt det grønne af, så snart det ses.

mvh Carina

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Jørgen Mølgaard, 22. juni 2008 kl. 16.20

Jeg har hørt, at såfremt der mangler visse mineraler i jorden, har padderokken gode vækstbetingelser.

Jeg kan ikke huske hvad det er for mineraler, er der nogen som kan oplyse dette, så har vi en chance for, at hæmme væksten

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Alstrup, 11. juli 2008 kl. 21.54

Det er min erfaring at man kan udrydde Agerpadderokken med kvælstof Urea 60%
Jeg stod et år og kørte en masse kvas igennem min kompostkværn og var blevet godt beskidt så jeg gad ikke gå ind de par gange jeg skulle tisse så jeg gjorde det bag brændeskuret hvor jeg var her var også en del padderokker som jeg tissede på og få dage efter så jeg at de var blevet helt brune og døde så jeg kan anbefale at gøde dem med Urea.

Nyt svar til emnet »Agerpadderokke«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Agerpadderokke

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider