Forum

Rhododendron i stedet for bambus

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mette, 24. oktober 2006 kl. 11.12

Jeg leder efter gode ideer til en erstatning for min bambus-busk, der blomstrede i foråret.

Den nye busk må ikke lide af præstationsangst, for den skal leve op til en masse krav.

Som bambussen skal den stå i et bed mellem fliser i den østvendte forhave, vokse hurtigt, være tæt og stedsegrøn samt acceptere at være omkring 1,5 meter høj. Til gengæld må den meget gerne blomstre.

Måske kan en rhododendron klare kravene? Eller er der andre og bedre muligheder?

Gode ideer modtages med taknemmelighed.

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 24. oktober 2006 kl. 11.36

Hvad med en Dronningebusk eller en Syrisk rose eller hvad med Hortensia (den har jeg stående mod øst) Der er mange buske med blomster du kan bruge, jeg personlig syntes af en rhododendron kun er pæn i meget kort tid mens den blomstre, resten af året er den kedelig (altså min mening)

Helle – www.helleshave.dk

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette, 24. oktober 2006 kl. 13.05

Tusind tak for buddene.

Normalt synes jeg også, at rhododendron er lidt småkedelig, når den altså ikke lige er i blomst.

Men er hortensia, dronningebusk og syrisk rose stedsegrønne? Busken skulle gerne skjule kælderskakten og cyklerne hele året.

Hilsen
Mette

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 24. oktober 2006 kl. 15.24

Hej Mette

Nej de vil ikke kunne dække det. Jeg har sådan en flot grøn busk med store grønne blade der om sommeren sætter nogle hvide fjeragtige blomster og så i løbet af sommeren bliver de til sorte bær som solsortene elsker, men jeg kan altså ikke komme i tanke om navnet, den vil ellers lige være perfekt til stedet, fordi den er grøn hele året, men måske andre kan komme med et bud på andre planter.

Helle – www.helleshave.dk

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grete Larsen, 24. oktober 2006 kl. 22.51

Hejsa. Mon det ikke skulle være en laurebærkirsebær.? Flotte blanke blade hele året,-jeg har den stående med en forthytiabusk på hver side,og masser af forårsløg lagt i jorden neden under.Forthytia blomstre med gule blomster om foråret, inden bladene kommer. Den er nem at tage aflæggere fra,-bare læg en gren hen af jorden med en sten ovenpå.Venligst greteg

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette, 25. oktober 2006 kl. 14.32

Laurbærkirsebær er en rigtig god ide. Den giver nok også plads til lidt forårsløg og den slags hos mig – det gør bambussen absolut ikke. Så mange tak for forslaget.

Nu findes der jo forskellige sorter, men vokser laurbærkirsebær generelt hurtigt eller langsomt?

Hilsen
Mette

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 25. oktober 2006 kl. 14.48

Den er nok ikke den hurtigste, men lige pludselig så er den godt stor og den fylder også godt i omkreds. Min er vel omkring 2,5 m og den satte jeg som lille bitte skud for 6 år siden, men den beholder sine blade hele året, og det er så sjovt at se når solsortene sidder gemt nede mellem grenen for at spise alle de sorte bær.

Helle – www.helleshave.dk

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette, 25. oktober 2006 kl. 15.01

Ja, nu kan bambussen ikke komme op hurtigt nok. Glæder mig rigtig meget til at få den byttet ud med noget meget kønnere.

Har set, at man kan få dem (til en betalelig pris) i størrelse 60–80 cm. Da din plante er skudt 2,5 m på 6 år, skulle min kommende vel også dække udsynet til kælderskakten i løbet af en sæson eller to.

Klipper man den bare som en hæk? Eller skal den beskæres rigtigt? Har kig på sorten Etna, men der findes jo mange forskellige – kan I anbefale en bestemt til en østvendt forhave med læ?

Ja, undskyld – nu blev jeg vist lidt krævende – men med afklaringen af ét spørgsmål dukker jo altid nye op.

I øvrigt tak for de hurtige svar. Dette forum er altså en fornøjelse – især for sådan en førstegangs-have-ejer som mig.

Hilsen
Mette

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 25. oktober 2006 kl. 15.10

Nej jeg klipper og har aldrig klippet min. Den har sådan en flot form, så det er slet ikke nødvendigt.

Hvad min art hedder ved jeg ikke, men som skrevet har den hvide "fjer" blomster om foråret og får sorte bær om vinteren.

Jeg har desværre ikke kunne finde et link til det.

Helle – www.helleshave.dk

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Green, 25. oktober 2006 kl. 23.15

Der er forskel på hvor hårdføre de forskellige sorter er mod frost. Planteskolen kan hjælpe.

Laurbærkirsebær kan klippes som en stram firkant, hvis det er det man vil, men bliver pænere hvis man beskære med en lille saks, så man ikke klipper bladene over. Jo mere du klipper, jo tættere bliver den.

Søg på laurbærkirsebær her på siden, der er en del artikler om emnet, bl.a. giftighed, flytning og beskæring

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vagn Mortensen, 30. oktober 2007 kl. 18.12

Hej. er her nogen der kender mexicansk paradisfugleblomst, ved noget om pasning, gro forhold og hvor man evt kan købe en sådant
med venlig hilsen Vagn

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thorkild, 1. maj 2008 kl. 19.52

Jeg købte en pose med 5 frø (Strelitzia) på Tenerife for efterhånden mange år siden. De 2 spirede og jeg gemte den ene plante som blev stor og kraftig de næste syv år – men ingen blomst.

Jeg spurgte i en blomsteforretning, der sagde, at den først blomstrede efter ti år.

Da den efterhånden fyldte en del og kun kunne være i haven om sommeren udenfor frostperioden, var jeg efterhånden godt træt af den. Det syvende år fik den læst og påskrevet, at nu kom den en sommer til ud i haven, og så kunne den forresten få lov at fryse ihjel. Derefter rejste vi 3 uger til Australien, og da vi kom hjem blomstrede den for første gang.

Den skal derfor have en meget stor potte, den skal gerne ud at stå om sommeren og så skal den efter nogle år have en ordentlig opsang, og så skal den nok blomstre.

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming, 6. december 2008 kl. 14.15

Hej Vagn!

Jeg har været på Azorerne her i november. Her købte jeg nogle frø. Frøene skal i vand i 3 dage,derefter planter man dem i en potte. Her skal de stå ca. 3 måneder i et vindue mod syd. De skal vandes meget, og så skulle de gerne være 5–10 cm store. Dernæst plantes de ud enkeltvis, i krukker; du kan stille dem udenfor i maj måned, stadig et meget solrigt sted og en del vand, de skal ind igen til efteråret, stadig et solrigt sted, så efter 5 til 7 år skulle de gerne blomstre.

Hvis du vil kan du købe nogle frø, da vi købte rigeligt.

MVH Flemming

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 6. december 2008 kl. 22.33

Hej Flemming

Det kan være at Erik fra Esbjerg er interesseret. Han er mester i at så og få noget ud af det bag efter.

Måske skal du se, hvad du får ud af dine frø, for hvis der nu er for mange ærgelser forbundet med dem, kan du risiskere at stå og mangle dem senere (bare et godt råd). Det er heller ikke sikkert at de er hel friske dine frø.

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Laugesen, 7. december 2008 kl. 13.33

Hej Flemming...

er det strelizia frø det drejer sig om er det rigtig de skal i vand...men det skal være varm vand for at gi dem chok og helst en uge eller mere det kommer også an på hvordan man opbevarer sine frø...altid i køleskab og ikke ved stue temp da det for det meste vil udtørre kimen...man kan også se om frøene er ok ved at dem som synker til bunds er som regl ok mens dem som flyder har taget luft ind men kan somtider suge vand og spirer ok...småplanterne skal ikke være våde men kun fugtige da de også skal ha luft til rødderne og som store planter skal strelizia gerne tørre ud mellem vandning da den har vandreserve...rødder der ligner geogine knolde.

planten skal helst overvintre kold 1–5+ og nul vand om vinteren...bryder sig ikke om varme stuer da det kun gir lange blade der knækker og den mistrives...den er bedst som krukkeplante i haven...kan tåle ned til 5- har ikke selv prøvet det men har dog min ståendne påoverdækket terrasse og kommer kun ind i d.huset hvis det er nødvendig...håber det kan bruges til noget.

erik

Nyt svar til emnet »Rhododendron i stedet for bambus«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Rhododendron i stedet for bambus

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider