Forum

Skvalderkål

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Per Overgaard, 8. juni 2006 kl. 18.18

Jeg har en hæk ind mod min nabo, kan jeg brænde skvalderkål væk der, jeg tør ikke at bruge roundup.

Det skal lige siges at skvalderkålen har været der i mange år,men min nabo vil ikke gøre noget... hvad gør jer, skal jeg på alle knæ og luge i flere timer...

på forhånd tak

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 8. juni 2006 kl. 21.06

Jeg kender alt for godt til skvalderkålens irriterende vandrelyst. Hvert år går jeg i dybden og fjerner rødder – gør venligt nabo opmærksom på at VI har fælles problem.

Nu ved jeg ikke hvor angrebet du er eller på hvor stort område, men grav, grav og atter grav rødderne op.

Vil lige tilføje, at nogle gange bliver jeg selv så træt af at grave – at jeg, på vejen forbi nipper "hovedet" af skvalderkålen (helt ned til jorden)- og er tilfreds for en stund – Det vil sige til næste gang det falder i øjnene!

VH Jeanet

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 9. juni 2006 kl. 0.08

Jeg har dem også i hækken ind til en nabo, der intet gør. De groede tilsidst ud i græsset.

Jeg valgte at gøre rensning til et flerårigt projekt (det er 8 meter langt): Vend en spadefuld op og rens fra bunden, så alt er væk. Sid på en blød pølle imens.

Da der var renset så langt ind i hækken, jeg orkede, lagde jeg en række 6-kantede fliser tæt langs hækken, de er også gode at gå og klippe hæk på.

Hvor jeg havde renset under hækken smed jeg grenflis. Og nu behøver jeg kun at gå hækken efter een gang hver sommer = ½ time.

Men jeg har en anden god ide': Rens så godt du orker, helst i dybden. Og plant så Kærmindesøster eller endnu bedre Alm. Løvefod (alchemilla mollis) langs hækken. De dækker begge så grundigt, hvis der er renset forinden, at selv skvalderkål ikke har store chancer. Hvis du ikke selv har dem i haven, så få småplanter af nogen der har, for de sår sig selv, men de unge er nemme at luge væk.

Nyt svar til emnet »Skvalderkål«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Skvalderkål

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider