Forum

Græsart

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: S. Jensen, 20. april 2025 kl. 13.37

Det vedhæftede foto er en form for græs.
Jeg tænker, at da jeg pludselig fik en lignende i min have, har det været fra fuglekugler.
Den var egentlig meget “sød” - den var lav og der kom et lille aks i den.
Desværre såede den sig og bredte sig hurtigt.
Der et spørgsmål på FB om det er “ukrudt” og nogen mener, at det er senegræs - jeg er ikke enig, men er jo ikke ekspert på området.
Den ser i øvrigt ud til at have det meldug med henvisning til det vedhæftede foto.
Er der mon nogen her i HaveNyt, der har et svar på, hvilken det mon kan være?

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 20. april 2025 kl. 22.15

S. Jensen

Hvis planten i din have ikke er invasiv, så må det være dig, der suverænt kan afgøre, om der er tale om ukrudt eller en højt elsket plante. :-)
Jeg er ikke god til plantenavne, og der findes flere 100 sorter, så jeg har umiddelbart ikke et bud på et navn.

Var det i et bed eller i en sund græsplæne, det bredte sig.?

Jeg har noget, der ligner lidt et sted i min plæne, dog ikke så meget med meldug som kendetegn.
Det kom fra et bed, og da jeg så det, var jeg først i oprør, fordi jeg troede, at min plæne var så godt tilpasset med de bedste naturudvalgte sorter, at den nærmest var totalt resistent overfor sådan noget.
Det plejer at være sådan, at noget græs, som vokser hurtigt, det bukker under for græsklipperen. Dette græs vokser blot hurtigere til siden end opad, og så kan græsklipperen ikke udpine 'tuen' nær så godt.
Men efter at være kommet mig over chokket, så ved jeg ikke, hvor meget der egentlig er at være utilfreds med.
Det breder sig kun langsomt, og det er f.eks. mindst ligeså blødt og rart at gå på.
Jeg har ingen viden om, at det kommer fra fuglekugler, og indtil videre følger jeg det blot som et hændeligt og interessant økologisk fænomen.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 20. april 2025 kl. 22.48

Hej S Jensen.

Kunne det være stor Frytle ?..

Frytle er en slægt med ca. 115 arter, der er udbredt i tempererede egne og på bjergene over det meste af kloden. Tyngdepunktet ligger dog i Asien og Europa. Det er flerårige, urteagtige planter, og de fleste arter er tuedannende med jordstængler eller udløbere.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 21. april 2025 kl. 9.33

Det var lidt letsindigt, at jeg skrev efter hukommelsen i går, så jeg måtte lige tjekke, hvordan det går i år med det nye plænegræs, som jeg skrev om.
Det ser faktisk ud til, at det næsten er forsvundet, og det gamle græs igen har overtaget magten. Så teorien om resistens holder altså stadig.
Det kan måske undre, at skriver om resistens, når jeg kan finde en tue, som på nedenstående billede.
Den ligner lidt det andet, men den store forskel er, at den går mere i højden, så den er jeg på forhånd overbevist om, at græsklipperen nok skal pine livet af, hvis jeg ønsker det. Det er måske bare lidt hundegræs.?

Søren Duun

Det ser interessant ud, at det trives godt i skygge.
Tror du, at det i nogle tilfælde kan blive til græsplæne og benyttes til at udfylde pletter i skygge, hvor der ellers helst vil gro mos.?

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 21. april 2025 kl. 22.23

Hej Jakob.

Frytle er slet ikke en græs og tåles derfor af græsallergikere.
Frytle er en vintergrøn staude med græslignende blade. Først når den blomstrer, ser man at den slet ikke er en græs, for da får den fine små lette "skyer" af hvide eller lysebrune blomster.
Frytle er hjemmehørende i skandinavien og centraleuropa. Især Skovfrytle ses ofte i danske skove.
Frytle tilhører familien af siv og tåler derfor våd bund hvor det er nødvendigt, men trives også fint i almindelig havejord.

Som græs i en græsplæne dur den derfor ikke da den er for grov og ikke sjov at træde på med bare tæer .

Nyt svar til emnet »Græsart«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Græsart

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider