Forum

Græsplæne og bioklip

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. marts 2025 kl. 9.09

Jeg er lidt ked af al den generalisering der udbredes i de sociale medier når det gælder haven.
I dag var spørgsmålet vedr. bioklip og gødning af græsplæne når der klippes med robot.
Nogen gøder aldrig og henviser til at bioklip “gøder”.
Mit syn er: til en vis grad ja, men på et tidspunkt må der tilføres anden næring, på grund af megen nedbør og udvaskning.
Jordforholdene spiller ind… sandjord, muldjord, lerjord?
Bioklip er vel ingen evighedsnæring?
Hvad tænker i?

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Terkildsen, 31. marts 2025 kl. 16.41

Tung lerjord her. Jeg gødede de første år vi boede her, men har ikke gødet i de seneste 6 år. Jeg har været dum nok til at smide om mig med turbo græs da jeg lavede nye græsområder, og det har betydet at jeg skal slå græs langt mere end jeg gider. De områder mangler helt klart ikke gødning ( hvis fokus er vækst). Om de andre områder mangler, ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke målt det. Men her i haven virker det til at bioklip er en acceptabel løsning

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 31. marts 2025 kl. 20.23

Hej Morten.

Min far har ligesom dig også en robotplæneklipper kørende og har haft det i mange år. Han har hellere ikke gødet plænen og den står utrolig flot.
Men hvis du får problemer med ukrudt og mos skal du nok til at tænke på at give plænen noget gødning og evt kalk . Det er ingen hemmelighed at der mistes en smule gødning gennem årene at det kan få betydning i det lange løb.

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 1. april 2025 kl. 7.54

Der er grænser for, hvor snævert man kan generalisere regler for dyrkning under et tema, som ikke er klart defineret.
Men udsætter man miljøet for en risiko for at vinde en skønhedskonkurrence i monokultur, er man så ikke på gale veje.?
Det mener jeg, og jeg vil som udgangspunkt generelt sige klart nej til at gøde græsplæner.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 3. april 2025 kl. 19.03

Hej Jakob.

Problemet som jeg ser det er at græsplæne dyrkning måske ikke høre hjemme her på Havenyt, hvis ikke det kan gøres 100 procent økologisk.
Der var en forfatter, der skrev en bog ,som hed økologisk græsplæne og som blev anmeldt af Karna Maj. Forfatteren fik efter min mening ikke helt debatterede emnerne og fik bl.a anbefalet brugen af kalksalpeter , hvilket ikke er tilladt i en økologisk have .
Jeg tror at det er meget svært at holde en græsplæne grøn og fri for ukrudt, hvis ikke man ofre en masse tid og arbejde .

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. april 2025 kl. 19.26

Hej Søren
I et forum for folk der slår græs med robot er der rigtig mange meninger. Folk undrer sig over at robotten går i stå i det meget lange græs med tuer, grene og blade. Der er stor forskel på hvad
man har af krav til udseende og pleje.
Græsset har hos os groet næsten hele vinteren, så jeg har ikke bare sat robotten ud, men har klippet med rotorklipper før der blev vertikalskåret og fjernet dødt græs. Mos har vi ikke haft siden vi fik robotten, men tæt og flot græs, som trængte til en gang luftning. Det klarede vi i denne uge. Resultatet må være ret lækkert for en robot at overtage om nogle dage.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 3. april 2025 kl. 22.02

Hej Ingeborg.

Jeg er stor fortaler for robot græsslåmaskinen for det er jo bare en græsslåmaskine, der letter arbejdet for mange og efter min mening kan en robot græsslåmaskine afhjælpe mange ældres skavanker, der kommer med tiden.
Meget at det arbejde, der skal gøres på en græsplæne, hvis den skal holdes 100 procent ukrudt fri kræver kemi mere eller mindre. Det er også svært ikke at gøde en græsplæne uden kunstgødning da det er næsten umuligt at fordele det alternativ der er nemlig tørrede hønsemøg. Mange bryder sig hellere ikke om lugten..
Jeg kender mange i familien, der bruger kunstgødning og jeg er ligeglad. Jeg gider ikke at ofre de mange penge det koster. Så jeg har masser af ukrudt i plænen. Til gengæld har jeg masser af bier i græsplænen, hvilket er et problem, da barnebarnet ofte går ud på bare tæer. Men det er af ren dovenskab at jeg ikke gøre mere ved plænen.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. april 2025 kl. 7.09

Hej Søren. Vi er godt nok meget ældre i forhold til havearbejde, snart 85 og 90. Min mand kunne lide at slå græsplænen + den motion han fik ud af det. Men det ustadige vejr og venten på tørvejr mens græsset blev længere og længere og arbejdet med at rive sammen, afgjorde beslutningen om robot for 2 sæsoner siden.
Det har vi ikke fortrudt.
Vi har ikke mos i plænen længere. Robottens vægt på 9 kg og dens “trampen rundt” i græsset har fuldstændig fjernet græsset. Den kører fint i regnvejr og i dagtimerne indtil “pindsvinefredning”.
Der er jo masser af andet arbejde, nu mest med beskæring.

Vi har jo i mange år arbejdet frem mod at gøre haven ældrevenlig og det tager en del år. Batteridrevne haveredskaber er gode investeringer.
Ingeborg
Ingeborg

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. april 2025 kl. 7.09

Hej Søren. Vi er godt nok meget ældre i forhold til havearbejde, snart 85 og 90. Min mand kunne lide at slå græsplænen + den motion han fik ud af det. Men det ustadige vejr og venten på tørvejr mens græsset blev længere og længere og arbejdet med at rive sammen, afgjorde beslutningen om robot for 2 sæsoner siden.
Det har vi ikke fortrudt.
Vi har ikke mos i plænen længere. Robottens vægt på 9 kg og dens “trampen rundt” i græsset har fuldstændig fjernet græsset. Den kører fint i regnvejr og i dagtimerne indtil “pindsvinefredning”.
Der er jo masser af andet arbejde, nu mest med beskæring.

Vi har jo i mange år arbejdet frem mod at gøre haven ældrevenlig og det tager en del år. Batteridrevne haveredskaber er gode investeringer.
Ingeborg
Ingeborg

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. april 2025 kl. 7.11

Tja, hvad jeg dog skriver:-). Det er ikke græsset, men mosset der er væk.
Ingeborg

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 6. april 2025 kl. 16.56

Man begår en graverende fejl, hvis man tror, at plænegødning ikke kan forgifte grundvandet, når der blot står "økologisk" på sækken.
Der behøver slet ikke foregå udvaskning af gødning fra en græsplæne.
I Danmark tilføres plænen kvælstof fra luften, som indeholder kvælstofdampe fra industri og masser af gylle.
Og hvis man tilmed benytter bioklip, så gad jeg godt se den, der kan løfte bevisbyrden for, at der mangler kvælstofgødning, hvis græsset skal kunne fortsætte med at gro. :-)

Men man kan bruge gødning som sprøjtegift..... :-(

Angående robotplæneklippere, hvor højt kan de så indstilles til at klippe græsset.?
Hvis man vil bekæmpe ukrudt i plænen, så er det ofte en fordel ikke at klippe græsset meget kort.

Nyt svar til emnet »Græsplæne og bioklip«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Græsplæne og bioklip

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider