Forum

Marmelukærmebusk stikling

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: S. Jensen, 24. august 2024 kl. 13.33

Jeg har lige modtaget tre lange grene med “hæl” fra en marmelukærmebusk, der er brækket ned.
Det er svært at sige, om det er sket i den stærke storm i nat eller den vi havde for ca. 14 dage siden.
Dvs. de er begyndt at hænge lidt med blomster og knopper.
Er det muligt at sætte stiklinger og hvordan gør jeg det mest optimalt, hvis det er muligt.

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: S. Jensen, 24. august 2024 kl. 13.36

Endnu et foto - denne gang af den nederste del af stilkene på Marmelukærmebuskens tre grene med hæl

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 24. august 2024 kl. 14.23

Hej s.jensen.

Netop mamelukærmebusken skulle være rigtig nemme at stiklingformere, problemet er mere dere hårdførhed har jeg erfaret.
Men prøv at google mamelukærmebuske/ stiklinger. Jeg er næsten 100 procent sikker på at der ligger en artikel her på Havenyt, da det er en meget populær busk .

Ellers på google.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 24. august 2024 kl. 16.55

Hej S. Jensen

En af vores skribenter som er skrap til at lave stiklinger af næsten hvad som helst har skrevet dette råd omkring formering af mamelukærmebuske,

Den er meget let at stiklingeformere, tag nogle sideskud, klip dem i en længde på ca15–20cm og stil dem i vand i et par uger, stik dem i fugtigt jord i potter, når planterne er vokset til sæt dem på blivende sted på friland. Der er mange måder at stiklingeformere mameluk på, det kan næsten ikke gå galt, du kan jo prøve dig frem.

Mvh. Svend Høst

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: S. Jensen, 24. august 2024 kl. 22.20

Mange tak for svarene.
Det lyder fortrygningsfuldt.
Jeg havde ellers været inde på Havenyt at læse tidligere spørgsmål og svar.
Men de tre stiklinger jeg fik på besøg noget i dag fra et par der bor noget længere væk end jeg, var ikke mindre sideskud, men lange stilke med “hæl” og med såvel blomster som knopper.
Som jeg kunne læse mig til, anbefaledes der mindre sideskud og uden knop og blomst samt at en skrev, at det var for sent i september og der er vi jo snart.
Men hvis der er en mulighed for det, vil jeg forsøge under alle omstændigheder, men høre hvordan jeg kan forvente resultatet, hvis jeg bruger de modtagne stilke, der jo har blomst/knop og hvor vi snart er ved udgangen af august.
Lige nu står de bare i vand.
Jeg venter lidt med at gøre mere, før jeg får svar.
Egentlig? er det en god ide, at tage en af stilkene, skære 15 cm over “hælen” og pille alle blade af pånær et blad, som jeg klipper i et 1/2 blad og stikker den i ente sandblandet jord eller med sand strøet øverst i potten og laver en anden og sætter den i vand og ser om den vil sætte rødder - lyder det helt galt?
Ved nogen andre planter plejer jeg at sætte en plastpose med et lille lufthul over og sætte den ved stuetemperatur.
Tænker det vil være for risikabelt at plante dem direkte ud i haven eller i et uopvarmet drivhus.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: S. Jensen, 25. august 2024 kl. 11.39

Hej Søren Duun
Nu kan jeg se, at du sendte mig Høst’s direkte svar. Selv om jeg kunne have flere spørgsmål, vil jeg prøve hans metode og lukke øjnene for mine betænkeligheder - især omkring tidspunktet på året at sætte (forhåbentlig med begyndende rod) små stiklinger i jorden.🙏

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 25. august 2024 kl. 13.03

Hej S Jensen.

Du har ret i at sensommeren nok ikke er det bedste tid at stiklingformere buske på, havde vi bare været en måned tidligere på den var det noget andet...

Men giv det en chance alligevel, hvis de er lige så villige som pile stiklinger går det hurtigere med rod udviklingen .

Hvis du får lidt rod på dine stiklinger så sørg for at de står frostfrie eller i det mindste beskyttet. Husk også at vande dem om vinteren, selv om det lyder lidt vrøvlet, men solen kan være barsk selvom det er kold .

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: S. Jensen, 26. august 2024 kl. 14.22

Hej Søren Duun

Mange tak for svaret.
Så er der sat stilke af ca. 15-20 cm i vand og jeg har fjernet de fleste blade, knopper og blomster, så de får mere energi på at sætte rødder 🙏

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. august 2024 kl. 18.53

Nu kommer jeg da i tvivl om min såede mamelukplante er en busk eller en staude. Efter at jeg har fjernet de andre, fordi de såede sig overalt, er der denne tilbage, som jeg ikke lykkes med at tage livet af. Den har sin rod under plantekassen.

Nyt svar til emnet »Marmelukærmebusk stikling«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Marmelukærmebusk stikling

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider