Skrevet af: Lone F., 5. juli 2023 kl. 8.30
En veninde gav mig denne smukke rose for cirka 5 år siden. Jeg har flyttet den lidt rundt, så der har ikke været mange blomster, men i år kvitterer den 100 %.
Er der en havekyndig, der kan fortælle mig navnet på rosen (den dufter ikke særlig meget)
På forhånd mange tak,
Lone
Skrevet af: Lone F., 5. juli 2023 kl. 8.31
Her er et andet billede :-)
Skrevet af: Søren Duun, 5. juli 2023 kl. 14.18
Hej Lone.
Art sortsbestemme roser er meget vanskelig og selvom man får mange oplysninger omkring, vækst, farve mv. er det stadig et vanskeligt emne. Jeg har en del bøger omkring emnet, men syntes stadig at det er svært, lidt ligesom at artsbestemmelse æbler, hvilket roser er i familie med .
Hvis ikke du får et svar herinde vil jeg foreslå dig skrive til Løve rosenplanteskole, ved Torben Thim. Han er en af Danmarks dygtigste rosen eksperter og har bl.a selv fremdrevet nye hybrider via sin planteskole . Jeg mener at kan huske at hans planteskole har ca 250 sorter af roser, så der er lidt at vælge imellem.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. juli 2023 kl. 20.46
På grund af de sunde blade vil jeg måske tænke Astrid Lindgren. Men den bliver over 2 m høj hos mig.
Skrevet af: Lone F., 7. juli 2023 kl. 8.28
Hej - og tak for input. @Søren Duun, jeg har skrevet til Torben Thim, selvom det sikkeret er et long shot :-)
@Ingeborg Hansen, sikke en smuk rosenbusk, du har. Min busk bliver max 1 meter høj, så det er nok ikke en Astrid Lindgren, selvom den ligner meget.
God dag til Havefolket!
Lone
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. juli 2023 kl. 9.40
Så kan jeg foreslå "Bonica"
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 7. juli 2023 kl. 22.17
Hej Ingeborg.
Ud fra farven og højden på rosen kunne det godt være en Bonica rose, men når jeg googler dens blomster kan jeg se at blomsterne varierer i størrelse og form. Derfor er det pokkers svært at sortsbestemme den rose som Lone efterlyser...
Jeg troede ikke at rosen blomster afvigede så meget ...
Skrevet af: Lone F., 8. juli 2023 kl. 0.04
Hej Ingeborg
Bonica er da spot on. Da jeg så den på et billede, synes jeg både blade, farve og højde passer.
Tusind tak :-)
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.